20 december 2013

Just what I skulle til to say!

Julen står for døren her i byen - der inden for en kort årrække bliver til verden største. Shanghai og de omkringliggende byer – Kunshan, Qingpu, Songjiang og byer så langt væk som f.eks. Jiaxing (100 km.) – er ved at vokse sammen og de vil dermed ende med at være hjem for op imod 100 millioner.

Her i "vores lille hjem" har vi taget godt hul på at skulle finde julestemningen og det går faktisk ikke så hurtigt som forventet. ”The Julekalender” på DVD er taget med herud og den er et dejligt skub i den rigtige retning. Vi glæder os alle tre til, at Morten kommer og fejrer julen sammen med os. Og han glæder sig også til i ca. 8 dage, at kunne tage del i de oplevelser, vi har her. At samle familien er jo en del af julens bedste nydelser.

Der er desværre kommet et lille skår i glæden, efter at vi fik den dårlige nyhed, at min mor havde fået sit ben amputeret lige over knæet. Efter to døgn i kælderen med et brækket ben, så endte det desværre med, at det skulle fjernes. Nu har hun udsigt til mindst ½ års genoptræning, at skal bruge benprotese og måske kørestol og er måske netop derfor også nødt til at flytte i ældrebolig. Hvor ville jeg gerne kunne hjælpe, men jeg må erkende, at jeg denne gang skal overlade hele opgaven til mine to brødre. Jeg fik for et par dage siden ringet direkte til den afdeling, hvor hun er "indlogeret" på Kolding Sygehus. Da der er ikke længere findes "kundetelefoner", så jeg fik lov til at låne "Eva sygeplejeskes" telefon til samtalen. Både min mor, Anja og jeg var i dialog. Hvor var rart at høre hendes stemme igen :-)

Marlene klarer sigt rigtigt godt i skolen og har flere 10'er og 12'er på listen. Og så har hun fået en hoverolle som "Rose" i historien "The Little Prince". Det glæder vi os meget til at overvære.
Udover at det går hende godt i skolen, så meddelte hun forleden, at "nu vidste hun godt, hvad hun skulle lave i fremtiden!" - hun skulle arbejde for LEGO. Både præst og korrespondent har tidligere været på tale, men nu har hun set "dagen lys" og er nu helt sikker på, at hun skal arbejde med "salg/marketing/kommunikation" ved LEGO. Til et "foredrag" på skolen var der blevet spurgt, hvem der kunne tænke sig at arbejde for f.eks. Coca Cola og lidt senere, hvem der ville vælge LEGO. Og så var Marlene ikke længere i tvivl. En ny medarbejder er ved at blive født :-)

Juleaften står menuen på kalkun, hjemmelavet rødkål, sukkerbrunede kartofler og til dessert -hjemmelavet ris a la mande med de ingredienser, vi nu kan fremtrylle her. Kirsebærsovsen er dansk og Morten har den med i kufferten. Som hygge til kaffen og gavefordeling har Morten småkager med hjemme fra svigermor. Med lidt chokolade og andet godt, så kommer vi rigtig til at hygge os, når julen blive lukket ind af døren. 

Kenneth skriver om vores mor!

Jeg har endnu engang tilladt mig at "klippe" lidt tekst fra noget som min storebror Kenneth har skrevet. Jeg misunder ham hans evner til at skrive godt, men mit princip er nok også mere - at det er bedre at jeg skriver noget... end ingenting!

Her er så Kenneth's historie:
 

Jeg synes, jeg skal skrive en opdatering. Jeg synes også den godt må være lidt humoristisk, selv om det overhovedet ikke er sjovt, det som skal fortælles.

Lad mig lige rekapitulere:

Lørdag den 23. november om eftermiddagen havde min mor bagt småkager, og mens de lige stod og dampede af, gik hun i kælderen efter en kasse med julepynt. På vej op af kældertrappen, brast den pludselig sammen, og mor drattede sammen med trappe og glimmerværk ned på det hårde betongulv og brækkede højrebenet.

Hun var alene hjemme. Ingen hverken så eller hørte det ske. Så min mor - i daglig tale Farmor eller Bedste - var i problemer. Hun fik sig krabbet op på den nedfaldne halve kældertrappe, for ikke at ligge på det kolde gulv, og begyndte så at overveje sine muligheder.

Farmor har aldrig været nogen stor fan af den moderne teknologi, og selv om det er lykkedes os tre brødre at overtale hende til at få trådløst internet og computer, så satte hun grænsen ved mobiltelefon. Sådan noget fik man da aldrig brug for…

Fastnet har jo aldrig fejlet noget, og det har da også fungeret fint, når hun og kæresten Karsten ringede sammen hver dag ved aftenstide. Desværre havde de lige snakket sammen, da ulykken skete, så det var først søndag aften, Karsten ringede. Farmor blev glad, da den gammeldags Kirk telefon med spiralledning ringede oppe i stuen.

Men Karsten tænkte, at hun nok bare var i byen eller noget, siden hun ikke svarede. Det var først, da han heller ikke fik kontakt mandag aften, at han blev urolig. Han ringede så til mig. Jeg var i København i disse dage, og det var da mærkeligt, at Farmor ikke tog sin telefon. Vi blev enige om at Karsten skulle ringe til min bror Thomas, som befandt sig noget tættere på Lunderskov.

Karsten fik indtalt en besked på Thomas’ mobil. Den hørte han lidt senere, og ringede så til mig. Vi tænkte, at det nok bare var telefonen som var i uorden, men for en sikkerheds skyld ville Thomas & Vita starte bilen og køre til huset på Kirkevejen.

I mellemtiden havde Karsten fået den idé også at ringe til præsten i Skanderup og bede ham kigge forbi og se, om der var sket noget.

Døren er ulåst, da pastor Haldrup dukker op. Og da Farmor hører nogen gå ind, råber hun på hjælp, og så står han dér og kigger ned på hende. Thomas kommer brasende ind i samme minut og undrer sig over at se ryggen af en mand. Hvis det er noget med hjemmerøveri, må han hellere dele håndmadder ud. Men det er jo bare præsten, hvad laver han dér?

Han har selvfølgelig ringet efter en ambulance. Med lidt hjælp fra Farmor, som huskede ham på nummeret: 112. Man kan blive noget så forvirret i sådan en situation. Kælderen er i fuld højde, og Thomas vil ned. Bruger sine mange armkræfter til at svinge sig ud over det løsthængende træværk og hopper så ned til vor mor. Vita rækker et stort glas vand ned, så Farmor kan få noget at drikke, efter to døgn og fire timer uden hverken vådt eller tørt, eller insulin, for den sags skyld.

Hendes hænder er kolde, kan Thomas mærke, men hun er glad for at være fundet. Hun undskylder stanken af pis og lort, men hun kan godt drikke et stort glas vand til, og et til. Thomas får flået det sidste af den mørnede trappe ned, så en stige kan komme ned. Den er lidt for kort, men Thomas holder den, så lægen kan komme ned.

Det tager noget tid at få Farmor op. Hun bliver spændt fast på en båre, som de kalder et spineboard, og Falckfolkene får flyttet skabsfryseren i mellemgangen, og skaffet en bedre stige, så hun kan komme op og rundt og ud af døren, gelejdet over gelænderet og ned i ambulancen.

Der har så samtidig været et trafikuheld længere henne ad Kirkevejen, og derfor bliver der et kort pitstop med briefing af kollegerne dér, inden Farmor køres ind til Kolding Sygehus. Dér arbejder min papsøster Margit, datter af salig metalsliber Erik Thomsen, så vor mor får nærmest en statsmandsmodtagelse, med indtil flere læger til at tage imod helt fremme ved rampen, da ambulancen ankommer.

Benbruddet er kompliceret, det kan ikke bare sættes på plads med gips. Der skal metalstivere til, som siden skiftes ud med en nydelig konstruktion med fire ringe, som ses på fotoet.

Jeg kom til hospitalet dagen efter indlæggelsen, og havde det så underligt at jeg skrev et digt, som jeg uploadede over en kop kaffe på intensiv afdeling. Det er rart nu at kunne få detaljerne med og fortælle, hvad min mor tænkte på, mens hun lå der i kælderen og ikke kunne andet:

Farmor kan godt lide at synge salmer, og når hun lå og kiggede op på den halvåbne kælderdør, var det jo oplagt at synge nummer 84: Gør døren høj, gør porten vid.

Hun tænkte også på, hvordan det nu skulle lykkedes med den traditionelle julefrokost, der skulle være omkring stuebordet fredag den 29. Vor mor lagde plan for, hvem der nu skulle ordne dit og dat. Jeg var tiltænkt arbejdet med frugtsalaten.

Bordplanen faldt endeligt på plads nu. Vor mor havde været lidt nervøs for, om der var plads til alle gæster omkring bordet - men nu hvor hun jo ikke selv skulle sidde med, så var der ingen problemer. Og småkagerne! Nu lå de dér og blev bløde - men hvis hun stillede kagedåsen uden låg på radiatoren en times tid, så blev de nok sprøde igen.

Om søndagen tænkte hun på, hvornår genboerne kom hjem fra kirke, så hun kunne time hvornår det var bedst at råbe om hjælp. Men ingen har kunnet høre hende nede på vejen, ligegyldigt hvor højt hun har råbt.

Hun tænkte også på, at det kunne være rart med en indbrudstyv. Så ville hun fortælle hvor der lå nogle penge, bare han ringede efter hjælp.

Vi er alle meget lettede over, at Farmor blev fundet inden det var for sent. Men desværre har en dårlig blodcirkulation i foden medført, at lægerne måtte træffe beslutning om at fjerne noget af benet. Og da vor mor i forvejen har en dårlig skulder efter sit cykelstyrt for nogle år siden, var der ikke meget andet at gøre, end at amputere over knæet. Hun var nede i kælderen en dag eller to efter dén besked - men har genvundet sit gode humør.

Farmor har fået en kørestol, og der bliver også lavet en benprotese til hende. Mange spørgsmål trænger sig på: Kan huset indrettes, så hun kan blive boende? Thomas og jeg har målt os frem til, at kun få af dørene er brede nok til kørestolen - men det er jo så godt nok, at især kælderdøren er for smal.

Alle de spørgsmål om hvad der nu skal ske, det tror jeg min mor ligger og funderer over lige nu. Sin modstand mod mobiltelefon har hun vistnok opgivet - men hun har fortsat en russersej vilje til at komme videre i livet, med alle dets lyse sider.


Det er nu heller ikke så tosset med den teknologiske udvikling med alle de dersens datamaskiner. Selv om min lillebror Stephen er flyttet med familien til Shanghai, så er det jo en smal sag at tale sammen på Skype.

Anja skriver igen :-)

Nedenstående er igen en hilsen, som Anja har sendt til de nærmeste for at fortælle ,hvordan vi har det. Og lige som de foregående, så må også gerne læse den :-)

Shanghai, den 20 december 2013
Kære alle

Tiden flyver af sted og vi flyver med.....
Det er nu 2½ måned siden, vi drog her til Shanghai og vi er efterhånden ved at være kommet på plads i vores skønne lejlighed. I øjeblikket er vi overbeviste om, at vi sagtens kan vænne os til at bo i lejlighed, men det er jo også fortsat nyt og spændende.

De sidste uger er gået med at få pakket de sidste kasser ud og vi mangler efterhånden kun at få styr på lidt højtaler, ledninger og enkelte lamper, men det kan også være en udfordring at skaffe småting til den slags. Morten skulle gerne komme med samlemuffer, således Stephen kan få lamperne hængt op
uden brug af tape!
Derudover har vi været til julefrokost med DCCC, hvor vi nød en snaps eller to, flæskesteg, sild og hvad man nu ellers nyder til en julefrokost. Arrangementet blev afholdt på ”Henkes”, som har en dansk køkkenchef ansat – det er et sted, vi kommer mere end en gang.

Jeg har været til ”Balut” sammen med andre danske piger, det er er super arrangement, hvor vi hygger, snakker og får lidt godt at spise og vi slutter af med et spil balut, det er en super hyggelig aften, - og sjov!
Marlene brugte hele sidste uge på eksamen, hvilket hun klarede super godt med 4 – 10 og 12 taller. Hun hænger i med skolen, som hun aldrig har gjort før og vi kan alle 3 se, hvordan det lønner sig. I går var der for eleverne informationsmøde om næste skoleår. Så hun skal nu tage stilling til, hvilke fag hun ønsker i 11. og 12. årgang og så skal der jo tænkes fremadrettet og hun skal overveje, hvad hun vil være, når hun ”bliver stor”. Dette er noget, hun skal bruge juleferien til, da valget af fagene skal være truffet ultimo januar.
Hun nyder fortsat at gå i byen med veninderne, dette er dog sat på stand by i julen, da alle rejser på ferie eller til deres hjemland og fejrer jul. Så de gav den lige gas sidste weekend, det er dejligt at hun nu trives.
Hun savner selvfølgelig veninderne hjemme i DK, men dette udligner oplevelserne herude.

Stephen arbejder, som han plejer at gøre. Jeg tror, han er ved at affinde sig med de udfordringer, det kinesiske system af og til giver ham – (men det er han jo også nødt til). Han har efter fyraften de sidste uger brugt tid på at få de ”tunge ting” herhjemme på plads.

Jeg har også brugt de sidste uger på at finde på julegaver – og få dem købt. Det er ikke alt, jeg vil have fat på, der lige er til at finde. Men så må jeg jo tænke kreativt....
Britt og jeg har været på et par markeder og har fundet de fleste indkøb, det er sgu sjovt indimellem og gav et par grineflip. Så kan vi jo belønne hinanden med frokost og kaffe – og DET er hyggeligt.

En enkelt ting har jeg også haft hjælp til at bestille på en kinesisk hjemmeside (kan dog oversættes til dansk) – og det takker jeg Liselotte og Ole for. De bestiller alt på nettet. Stephen og jeg har bestilt lidt dagligvarer på engelske hjemmesider og det har fungeret fint. Vi må se at få de kinesiske hjemmesider lært.

Det kan godt være, at det snart er jul og ferien nærmer sig, men jeg synes dog ikke helt at stemningen er fundet. Vi har pyntet op og har et grimt træ. Da vi nu ikke kunne få et rigtigt træ og julepynten herude er generelt grimt, gik der lidt sport i at få et ”grimt træ”. Det lykkedes vist nok.

Vi har bagt pebernødder og jeg har købt gaver. Vejret er i dag koldt og det føles som lige under frysepunktet. Julemusikken hører vi i radioen og vi har været til dansk julegudstjeneste med få deltagere. Men når det er sagt, så er det ikke jul (endnu).
Vi håber, det kommer, når vi lørdag middag skal hente Morten i lufthavnen – og hold da k..., hvor vi alle 3 glæder os til at se sønnike og brormand igen. Vi tager revanche næste år, hvor vi har planer om at komme til DK og fejre julen – den tid, den glæde!

Lige nu sidder Morten dog hjemme i DK og sveder over SRP (stor skriftlig opgave), der skal afleveres senest i morgen fredag kl. 12 og et par timer senere skal han gerne sidde i flyet på vej væk fra Billund. Efter sådan et projekt har han også fortjent en juleferie her i vores lille by. Vi glæder os til at vise ham lidt rundt og nyde go mad og et lille glas eller to. Samtidig skal vi have fundet ud af, hvilket universitet, han skal studere
kinesisk, når han kommer herud til sommer.

Desværre var farmor ude for et uheld sidst i november....
Hun ville hente en kasse med julepynt i kælderen og på vej op knækkede trappetrinnet under hende og så lå den stakkels farmor der i 2 døgn og 4 timer, før end hun fik hjælp.
Den forfærdelige hændelse gav åbent benbrud og efter at have forsøgt at redde benet, måtte lægerne på Kolding Sygehus desværre amputere hendes højre ben lige over knæet. Forude venter der farmor et halvt års genoptræning og hårdt arbejde – øw, øw, øw...

Stephen og jeg havde en go telefonsamtale med hende den anden dag. Hun har det OK, Kolding Sygehus passer godt på hende og hun har heldigvis hendes dejlige og gode humør og hun er klar til at tage udfordringerne op. Hvor er det bare svært at være 10.000 km. væk og ikke lige kan smutte forbi og gi et knus og få en snak. Det har været hårdt ved os alle 3 – men specielt Stephen har hængt lidt over det de seneste uger. Heldigvis er hans brødre i nærheden og familien Thomsen ser også til hende.

Morten og mine forældre har også været et smut forbi hende, så hun har jo ”folk” om sig, bare ikke ”os 3 kinesere”....

Kan I nu alle have det godt. Vi vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi håber, I alle passer godt på hinanden og at vi skrives ved i det nye år. Vi vil glæde os til at høre om jeres danske jul og nytår – vi skal jo også holde nytår ultimo januar.....
Lev livet mens I har det....

Knus og mange kærlige julehilsner fra os alle 3
Anja

19 december 2013

Julefrokost med kinesiske kollegaer

Glæde over maden
Mange firmaer giver et beløb i forbindelse med julen, så medarbejderne kan arrangere julefrokost sammen. Og det gælder selvfølgelig også for LEGO medarbejderne i Kina, selvom de fleste ikke fejrer julen. Men mad, det kan de lide og for vores kultur, en meget anderledes fornøjelse og oplevelse.

Krabber i karry
Efter at have været til julefrokost for medlemmer af DCCC (The Danish Chamber of Commerce) på Henkes, have indtaget bl.a. snaps, sild og flæskesteg med mere, så var der ikke meget julemad at finde på den kinesiske menu. Der bliver godt nok serveret meget fisk, men det minder ikke meget om de marinerede eller stegte sild. En hel kogt karpe, hvor skællene er delikatessen eller krabbeklør, som skal knuses med tænderne, var nogle af retterne på menuen. Jeg bad dog om et "tool", da jeg ville smage på krabberne og fik en nøddeknækker udleveret!

Kogte frøer
Skalddyr i melon
En af de særlige delikatesser er de kogte frøer, som Anja, Marlene og jeg har set, man kan købe levende i bl.a. TESCO.Mine kollegaer var da heller ikke helt sikre på, om jeg ville prøve at spise det. Jeg har dog smagt stegte frølår før. Det var engang, da min bror Kenneth og jeg var på vej hjem i bil fra Århus. Kenneth læste, sædvanen tro, avis alt imens jeg passede kørslen. Og i en annonce læste han, at vi kunne købe frølår på en restaurant i Horsens. Det blev straks besluttet, at det skulle prøves. Jeg syntes det smager helt fint, en smule af af kylling og det var faktisk kun generende at opleve de andre resturangæsters nysgerrige blikke. De kogte kinesiske frøer var ikke helt den samme gode oplevelse, men som jægersoldaterne siger, så kan alt spises, bare det koger længe nok. Velbekomme :-)

11 december 2013

Santa Claus is comming to town...

7UP julestjerne i forhal
Selvom kineserne ikke i almindelig forstand er kristne, så elsker de alligevel at vise vi andre, at julen nærmer sig. I bygningen, hvor jeg arbejder, har de, sikkert med bedste intentioner, pyntet op til jul. Om det er pænt, det er en smagssag, meeeen 7UP stjernen passer altså ikke rigtigt ind.

Og det er kun en lille reklame.
Vores "smukke" juletræ
I det exclusive område, hvor vi bor - Xintiandi - er der lidt mere stil over de tiltag, som erhvervslivet præsenterer. Kampagnen hedder "Merry Kissmas" og er meget europæisk inspireret. Pæne flettede julehjerter og et nydeligt kæmpe juletræ med røde og hvide lys. Men selv her "græmmes" julen med nogle store Heineken øl reklamer i sorte og grønne farver. 

På vej til arbejde kommer jeg forbi et meget stort og flot juletræ med hundredvis af små røde og hvide pakker og tusindvis af varme gule lys. Men her er det faktisk også et firma, som lever af at ting er pæne, som står bag opstillingen af træet - Cartier.

Der findes virkelig mange underlige forsøg på at fejre denne kristne højtid, men de er ofte uden det samme engagement, som en kristen kultur ville have. Men pyt med det... Julen står for døren.

KISSMAS
Stooort juletræ
Pynt i vores opgang

10 december 2013

Nu med møbler!

Møbler pakkes ud
Det er ufattelig at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det, hvor stor en glæde det vagte, da vi genså indholdet af vores flyttekasser. I mere end 3 måneder har vores ting været pakket ned og levet deres eget liv indhyldet i plastik og pap.

Anja og jeg var hjemme for at tage imod flyttefolkene. Da de ankom, forsvandt den sidste usikkerhed om det nu også var sandt, at vi fik vores møbler. Flyttefolkene var som forventet ikke klar på det for os ukendte tidspunkt.Vi var ikke blevet informeret om klokkeslettet, men det måtte jo være fra morgenstunden. Formanden ringede klokken 9 og fortalte, at de nok blev 15 minutter forsinket.
Her i Kina skal man ikke altid tro at tider og aftaler bliver overholdt.

Med de 101 nummererende ”flyttekasser” skulle der være styr på, hvilke numre, der var leveret og hvor det skulle pakkes ud. Derfor stod formanden og jeg i vores entre og krydsede af på hver vores liste efterhånden som tingene blev kørt op med elevatoren fra kælderen.

Mange skader - ØW
Processen kom til at tage lidt længere tid end forventet, fordi vi kun havde et adgangskort til elevatoren. Marlene havde været i byen lørdag og havde, på uheldig vis, mistet sin jakke og taske. Heldigvis havde hun været så fornuftig at have penge og mobiltelefon i sine bukselommer. I tasken var der husnøgle, adgangskort og sygeforsikringssikringskort. Hun ringede til os efter midnat og fortalte grædende historien. Men ”pyt”, det var jo kun materielle ting, hun havde mistet. Nøgle og kort var da til at skaffe igen. Et besøg på diskoteket næste dag, gav da heller ikke ”pote”, men Marlene viste sig opgaven voksen og fik selv styr på, om der var fundet nogle af hendes ting.

Vi kan nu sidde ved et rigtigt bord
Anja og jeg skulle kun se på, imens de små kinesere fik vores kæmpestore spisebord båret ind i stuen. Det klarede de nu ganske pænt uden alt for meget ”klynk”. Da alt var oppe i lejligheden, så aftalte vi, at de kun skulle pakke møblerne ud og nøjes med at åbne de øvrige kasser. Der var flere af vores ting, der havde taget skade og senere opdagede vi, at kinesiske flyttefolk desværre ikke er så forsigtige med de udpakkede skabe m.m. Næsten alle vore møbler har fået ridser, hakker og buler. Vores hvide skabe i stuen, 3 underskabe og 3 overskabe med glaslåger er hermed dømt til et ”otium” i sommerhuset, når de kommer til Danmark igen. Selv Marlene’s blanke IKEA skabe har fået ridser, bare fordi ”flytte-fjolserne”, har skubbet dem rundt på gulvet efter udpakning. Nå, vi må se, hvad forsikringen vil betale i erstatning for værditabet.

Men hvor er det dejligt at kunne sidde ved vores spisebord og nyde morgenmaden, uden ekko fra de tomme lokaler og med pulverkaffen velskænket i et Poul Pava krus. Er livet ikke underfundigt?



27 november 2013

Farmor indlagt på sygehuset i Kolding

Generne fornægter sig ikke. Det er min mor til højre!
Hvor er det forfærdeligt at være 10.000 km fra Danmark, når der opstår en krise i familien derhjemme. 

Min mor er født i 1936, altså en ældre dame. På vej ned i kælderen efter julepynt falder hun og brækker benet et stykke over anklen. Det skete i lørdags (23. november). Her ligger hun så i mere en 2 døgn. Hun lå bare dér og kunne ikke andet, inden hun bliver reddet.

Første mand på stedet var pastor Haldrup, som var varskoet af Karsten (farmor's kæreste). Et minut senere kom min storebror Thomas. Og så kom ambulancefolkene. Det må have været et være cirkus at få hende op, rundt og over et gelænder og ind i ambulancen, som min anden storebror Kenneth, skriver på Facebook.

Farmor ligger på intensiv indtil blodsukkeret er stabiliseret. Benet er afstivet, hun har ingen smerter og er i super godt humør. Øw... hvor er det træls at være i Kina lige nu, men det lader til, at en tur til Danmark ikke vil ændre meget på situationen.

Kenneth skriver, så vidt jeg ved, aldrig digte, selvom han er en udsædvanlig dygtig forfatter til mange gode tekster (læs lidt om ham her http://www.kommunikationsforum.dk/Kenneth-Wilson), men på Facebook har han alligevel publiceret dette digt:

Min mor er faldet
Ned i sin kælder
I lørdags
Trappen brast
Så lå hun dér
Med brækket ben

Søndag ligeså
Knoglestump stak ud
Ti cm over anklen
Pis og lort
Og diabetes
Helt alene

Kæreste onkel Karsten
Ringer urolig mandag
Mor tager ikke sin telefon
Fastnet i stuen
Jeg er i Rødovre
Thomas i Esbjerg hos Vita

De kører til Lunderskov
For en sikkerheds skyld
Røret er nok bare
Ikke lagt ordentligt på
Mor er i live 
Vand og ambulance

Nu er det tirsdag
På Intensiv i Kolding
Mor snorker
Som hun plejer
Jeg bekymrer mig voldsomt
Med tilbagevirkende kraft

Mor er russersej
Men en ekstra dag eller to
Så var hun død
Det ville være forfærdeligt
Jeg ville kaste mig ud
Bagved et tog


Fra Marlene',s konfirmation
Jeg synes, at digtet på bedste vis beskriver, hvordan jeg også oplever hændelsen og jeg glæder mig nu endnu mere til at give farmor og alle de andre en krammer, når vi er hjemme i Danmark til sommer.

I øvrigt er den traditionelle julefrokost hos farmor aflyst i år. Det har været en tradition, min mor har holdt kørende siden (tror jeg), vi flyttede til Kolding i 1972. Hvert år har hun samlet sine søskende, plus os som havde lyst og mulighed 1. advent til en hyggelig dag. Traditionen er,  der synges julesalmer og spises dansk julefrokost med farmors ekstra gode detaljer. Nå, ja... det bliver også en udfordring herude at finde madvarene, så vi kan holde "traditionerne i hævd". Men på trods af aflysningen, så bliver det jo nok jul alligevel :-)

26 november 2013

Endnu en hilsen fra Anja

Denne mail fra Anja havde jeg glemt at lægge på, men hellere sent end aldrig. Den er først "publiceret" den 3. januar 2014. Fejlen er hermed udbedret :-)

Shanghai, den 26. november 2013
Kære alle

Som tiden dog går, nu har vi snart 1. december og vi har efterhånden været her næsten et par måneder.

Vi har efterhånden fundet en hverdagsrytme herude. Jeg er begyndt at følge Stephen på arbejde hver morgen, en lille tur/retur på i alt ca. 50 min. Det er dejligt lige at få sat gang i ”maskineriet” fra morgenstunden.

Såfremt der er brug for Stephen i Jiaxing, hvor de er i gang med at bygge fabrikken, tager han gerne dertil om tirsdagen. Han kører med en shuttlebus tur/retur – det tager ca. 2 timer hver vej.
Vi er påbegyndt på kinesisk mandag og onsdag aften fra 1830-2010. Undervisningen foregår 10 min. gang herfra og vi har undervisning sammen med en herre fra Californien. Pu ha, det er sgu svært, det der kinesisk!

Vi har endnu ikke modtaget vore ting, men efter sigende skulle det være landet herude i fredags og så skulle toldbehandlingen gerne tage 5-7 dage, men vi regner ikke med noget før end vi har modtaget det. Bare vi har det inden jul, så vi bl.a. har en seng til Morten, når han kommer herud.

Da vi endnu ikke har en sofa til ”aftenafslapning”, bruger vi gerne fredag, lørdag og søndag på indkøb af diverse ting, vi mangler. F.eks. er hr. Wilson i gang med at få deres ledningssystem i orden. Alt inden for kabling er ”klyt” - samtlige ledninger og kabler er samlet med tape og derfor har vi bedt mor og far om bl.a. at købe samlemuffer, således Morten kan medbringe dette til jul – det fås nemlig ikke herude, ligesom bl.a. mineralsk terpentin og sprit.
Så har vi også købt et lille cafe sæt til vores altan – det hygger jo alt sammen. Jeg fik også en trolly til indkøb af dagligvarer – den er fin.

Kineserne har en færdselsregel – de skal stoppe for rødt. Det er dog ikke altid, de gør det.... cykler og knallerter har umiddelbart mere at sige på fortovet, de holder ikke tilbage for fodgængere, tværtimod. Bilisterne dytter konstant og alt går stærkt. Utroligt, at man ikke ser flere ulykker. Og så alligevel viger de for hinanden. Dejligt, at vi ikke skal køre herude.

Vi har endelig fået os taget sammen til at bruge Metroen, og vi kan komme langt for 4 kr. Når vi tager på indkøb går vi flere kilometer og vi ser pludselig ting, vi ellers ikke ville have opdaget. At ”fare vild” har også været tæt på et par gange. Så finder vi en kop kaffe eller lign. og starter forfra. Vi hygger os med det. Marlene har frabedt sig at komme med, da hun så absolut ikke gider gå så langt.

Lørdag tog vi Metroen til udsalg hos B&O – puha, hvor kunne det dog friste... Men om ikke andet, var det jo dejligt med et glas gløgg og en brunkage ;-)

I søndags var vi på ”dyne/tæppe” marked. Ja de havde alt, men vi var på jagt efter tæpper til stuen. Vi fandt 2 stk. i ko-skind, meget flotte, synes vi! Det hjalp da også en lille smule på lyden i vores stue.
Ligeledes købte vi et juletræ med blink. Marlene pakkede det ud og fik det samlet, så nu kan julen bare komme an.
På markedet skal vi jo prutte om prisen. Da vi først var kommet ”ud over stepperne” blev det rigtig sjovt. Under alle omstændigheder skal man i hvert fald ikke give mere end max. halvdelen af hvad de forlanger.

Vi har efterhånden nu fået købt de fleste større ting ind.
Marlene har ønsket sig en ”familie-weekend” næste weekend. Får vi vore ting i denne uge, er det selvsagt, at vi skal have vore ting på plads.
Kommer de ikke i denne uge vil hun med på marked, da der er lidt småting hun gerne vil have til sit værelse og badeværelse.
Derudover skal vi i gang med at købe lidt julegaver – så vi må på turné i weekenden.
Hun har fri fra skole på fredag og der varmer vi op med en ”mor-datter” tur.

Vi har været til musical på skolen og Marlene var en ”smuk munk”. Det var et rigtigt godt stykke og de unge mennesker var dygtige. Opsætningen med kulisser og kostumer, havde de unge mennesker også selv sørget for. Marlene har besluttet sig for, at hun skal være med i samtlige stykker herude – der er 3 stk. i alt om året.

Hun klarer sig fint i skolen, kæmper flot for at kunne følge med og hun trives med sine nye veninder. De går i byen, på café og karoke bar. Det er skønt, når de hygger sig. De har også talt om, at de skal have ”pyjamasparty” hos os engang efter jul.
Om 14 dage skal hun til eksamen og der falder de første terminskarakter lige efter jul. Hun mener, at hun bliver ”slagtet” i nogle af fagene – overdrivelse fremmer måske forståelsen og man kan jo ikke være superstar i alt. Bare man gør sit bedste.....

Det at handle ind, tager forsat tid og kan være noget at en oplevelse. Det er så lækkert at gå i et supermarked og lige pludselig får man øjenkontakt med en stor fed frø, der kigger på dig. Eller ålene, der ligger og ”snor sig” i en stor balje vand....
Noget af det ferske kød ligger frit fremme i kølediskene. Så kan man lige kigge og føle på kødet, om man vil have dette og så lægge det tilbage i disken – ulækkert!
Det at læse varedeklarationer er jo håbløst og vi kan ikke altid gennemskue om datoen på varen er fremstillingsdato eller mindst holdbar til.
Vi har dog fundet nogle engelske hjemmesider, hvor vi kan handle ind og vi får den første levering i eftermiddag. Det er spændende, hvordan det er.
Vi er også begyndt at savne nogle at de kvalitetsfødevarer, vi har i DK. Vi har købt kinesisk, vi har smidt ud, da vi ikke kunne lide det – og hr. Wilson smider normalt ikke mad ud....
Vi har fundet et sted lige rundt om hushjørnet, hvor de laver dansk rugbrød, grovbrød m.m. ”Baker & Spice” - det er dejligt.
Mange har spurgt til min hverdag og om jeg kan få tiden til at gå....
Det er (endnu) overhovedet ikke noget problem. Bare at skrive dette, tager jo et par timer :-)
Jeg læser flere bøger, som jeg ikke har gjort i flere år. Så har jeg fundet julebroderier frem ”små flexirammer”, som også har ligget flere år. Jeg har bestilt flere, som Morten skal have med herud.
Derudover er vi også kommet i kontakt med flere danskere herude. Så det bliver også til shoppingture, cafebesøg etc.
Jeg har været til balut (a la yatzy spil) med andre danske kvinder, mega hyggeligt og sjovt. Og så er der den daglige vedligehold af en husholdning, aftensmad m.m. Og så tager alting bare længere tid herude.

Vi har også været i byen og spise. Først var vi afsted med en af Stephens danske kollegaer, der var herude og arbejde. En anden gang var det en ven (Henrik Vinther) til Stephens bror Kenneth. Han har tidligere arbejdet herude, så der fik vi da lige et par fif til livet i Shanghai.
I lørdags var vi ude og spise med Britt og Thomas. Thomas er kollega til Stephen, fra Kolding og de skal bo herude i 2 år.

Nogle spørger også, om vi slet ikke har hjemvé …. - Nej, det har vi ikke. Vi savner selvfølgelig vores familie og venner, men vi savner så absolut ikke vores tidligere hverdag.
Vejret er jo dejligt herude. Lige nu har vi ca. 15 grader, solen skinner og her er blomster omkring os. Det giver en go energi med ”sol og sommer” flere timer om året i forhold til, hvad vi er vant til. Lørdag sad vi på en bar udenfor indtil kl. 1.30 - I søndags havde vi, siden vi kom, den første rigtige regnvejrsdag herude.
At det så ikke lige passer med vores normale ”standard jul” - gør det jo bare til en lidt mere ”anderledes jul”. Men vores liv er jo i øjeblikket også ”anderledes”.

Vi bor jo i et shoppingområde med finere shoppingcentre og butikker med mega dyre varer, hvor vi aldrig kommer til at handle. Men hold da op, hvor er de flotte pyntet op til jul. Det skal simpelthen opleves. Ligeså er vores lejlighedskompleks også pyntet op – dette dog mere anderledes ”kineser-stil”. Vi skal nok tage billeder.
Vi har jo vagter omkring vores bebyggelse 24/7. Vagterne fanger taxi til os, åbne bildøre, elevatorer, hvis vi har hænderne fyldte. Springvandet bliver gjort rent en gang ugentligt, indhegningen under pigtråden bliver også vasket af med en klud en gang i mellem. Her er bare flot og hyggeligt.
Vi oplever kontrasten mellem rig og fattig. Der bor fattige få hundrede meter fra vores bebyggelse, hvor børnene har hul bag i bukserne og når de så skal, så gør de det!

Morten har nu fået visa og lørdag den 21. december lander Morten herud og han forlader os igen søndag den 29. december for at tage på skiferie med en af hans kammerater.

Her til morgen har vi modtaget en mail fra Stephens bror Kenneth, at deres mor Linda i lørdags er faldet på trappen i kælderen og først er blevet fundet i går mandag. Hun har brækket benet et stykke over ankelen og er nu indlagt på Kolding Sygehus. De vil stabilisere hendes blodsukker og evt. operere i morgen.
Lige nu ved vi ikke mere. Kenneth tager til Kolding i dag og så hører vi nærmere.
Så er det bare ikke fedt at være 10.000 km væk. Men godt at Thomas og Kenneth er i nærheden.

Stephen skriver på en blog http://kina.wilsonweb.dk/ hvor han lægger lidt billeder op. Jeg gør lidt på Facebook samt disse breve. For os begge er det nok samtidig en form for dagbog – så det kan da godt være, at disse breve ind i mellem bliver lidt ”rodede”, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg har endnu ikke helt styr på, hvordan jeg tømmer kamera og tlf for billeder, men jeg får det vel lært – så der er jeg lidt afhængig af Wilson. Også fordi billederne skal gemmes et bestemt sted på nettet!

Jeg håber, I alle har det godt. - For det har vi.....
Som jeg nogle gange har sagt til hr. Wilson, når han brokker sig for meget over kineserne og deres måde at gøre ting på: ”at nu er vi engang gæster i deres land og kan vi ikke acceptere dem og deres måde at gøre tingene på, så der der kun en vej – en enkeltbillet til DK.” Det vil han dog ikke....
Den har vi alle 3 sidenhen brugt mod hinanden – og den hjælper!

Tak for alle jeres tilbagehilsner om livet i DK. Det er dejligt at høre om blade, der er faldet af træerne, jeres juleforberedelser og hvad i nu ellers oplever. Bliv endelig ved med dette.

Kan I alle have det godt og nyd denne søde juletid i det kolde DK, så vil vi nyde det her ude i Østen, mens vi venter på vores ting, vi ikke har set siden den 29. august. Samtidig vil vi se frem til at få vores dejlige søn og bror herud (25 dage endnu), hvor vi vil nyde livet og hinanden.

Kærlige hilsner til Jer alle
Anja

EGO - EGO - EGO

Den "stille" morgentrafik
Jeg er meget glad for at arbejde for LEGO, men nej, der mangler ikke nogle L'er i overskriften. Grunden til, at jeg skriver "3 gange egoist", er, fordi jeg vil fortælle en lille vinkel på mine oplevelse af kineserne. Jeg vil gerne påpege, at det ikke er ment som en negativ holdning overfor kineserne men bare mine observationer, hvortil jeg ofte må undres... det lød gammelklogt, men læs nu bare videre :-)

Trafik

Hverdagens kaos
Der er vist kun en regel, skulle man tro og det må være, at man forsøger at stoppe for rødt, hvis det giver mening. Overhaling til højre og venstre er helt legalt. Brug af horn er sandsynligvis en del af kørerprøven. Mase bilen igennem et fodgængerfelt eller parkering i samme er også standard. Kørsel uden lys praktiserers af både de 4-hjulede og de 2-hjulede. Mange af de 2-hjulede er el-scootere og dermed lydløse sataner, som kommer susende med 30-40 km/t. Afstanden imellem bilerne er også minimal, dette for at undgå at et andet køretøj skulle mase sig ind foran. Ganske enkelt egoisternes paradis. Hvis nogle synes, at jeg overdriver, så håber jeg ikke, det hos dem, der er brug for en ambulance eller nogle brandfolk. De når ganske enkelt ikke frem, før end det er for sent. I myldretiden kan man ofte høre hornet fra en ambulance, der sidder fast på motorvejen ikke lang fra vores lejlighed. Eller, som vi har oplevet et par gange nedenfor vores bygning - brandbilerne afbryder udrykningen, fordi de ikke kan få egoisterne til at flytte sine biler.

Fodgænger

Gangbro for fodgængere, men
nok mest fordi der kun er
trapper til at få adgang!
Og derfor er det nok bedst at opholde sig på fortovet og på andre, under normale forhold, sikre steder. Men her hersker cykler og scootere, som den "dominerende race", over reglerne. Det er jo nemmere, at fodgængeren flytter sig for scooteren, der bruger fortorvet til at skyde genvej. De dytter ganske enkelt, indtil du flytter dig eller kommer med så høj fart at de ved, du sandsynligvis vil flytte dig automatisk, fordi du ikke ønsker at blive kørt ned. Selvsikkerhed lyser ud af af dem og de er usårlige  - hjelm er ikke påbudt!

Nå, men så er der vist kun de gående, altså de svage trafikanter, tilbage. Her ville alle andre folkeslag sikkert kunne holde sammen og yde modstand. Men ak - egoismen hersker også iblandt de svage. Forvent ikke, at modgående holder til højre eller flytter sig. Jeg har en lille forståelse for dem, som er begravet i sin telefon og ikke ser op, men selvom du har øjenkontakt og er ½ meter højere end dem, så støder de ind i dig, hvis du ikke undviger. "Hensyn" og "Sund Fornuft" er to byer, der ikke findes i Kina.

Hygiejne

Shanghai er en moderne storby, men basale gamle vaner ændres ikke lige så hurtigt, som det omkringliggende samfund. Jeg har tidligere vist et billede med en tørresnor spændt fast til en telefonboks, som bare er et lille eksempel. Vasketøjet bliver også af nogle kinesere "æltet" på fliserne, som om de sad ved en flodbred for at vaske tøj.

I Kina skal man heller ikke blive overrasket, når nogen, som går bagved dig, "hoster og hakker" en ordenlig klat og spytter den ud på fortorvet. Og når man så vender sig for at sikre sig, at man ikke blev ramt, så er det ikke unormalt at opdage, at det var en kvinde, som "skød" klatten afsted.

Små børn har ofte også en slags smækbukser på, så de hurtigt kan knappe op for at sætte sig i rendestenen og tisse. Praktisk, men det hører vist til i fortiden.

I supermarkeder, som f.eks. den engelske kæde Tesco eller den franske Carrefour, stikker kunderne bare deres beskidte hænder ned i køddisken, gramser lidt på det hele og vælger så det stykke, de vil have. Det gælder også, selvom det er den kinesiske spise Tofu, der ligger i køledisken. Derfor fortrækker vi at købe frosset Australsk kød :-)
Kontrol af sidste salgsdato bliver hurtigt en del af rutinen, når man handler ind. Den kendte by "Egen Kontrol", som er en del af den danske forbrugersikkerhed, - ja den findes altså heller ikke her i Kina. Gammelt marmelade og rådne æg skal ikke overraske os mere.

19 november 2013

Fra 180 -> 74 -> Hotel -> 235


Flyttefolk ankommet.
Torsdag d. 29. august landede der 4 flyttemænd på Skovgårdsvej 25. De skulle pakke de ting, vi vil have med til Kina. Samme aften sov vi i Sommerhuset "Slottet" første gang. Om søndagen d. 1. september fik de nye ejere overdraget nøglerne og livet skulle for vores vedkommende leves i en kuffert de næste 2-3 måneder.

På "Slottet" hersker der kontrolleret rod og der er lidt proppet - også selvom flyttefolkene har taget alle de store ting og en "masse" andet med sig til Odense. Containeren (den grønne "kasse" på billedet) med vores møbler og nyindkøbte senge befinder sig i Odense, indtil vi rejser og skal først derefter sendes til Kina. Når jeg har min endelige tilladelse til at arbejde i Kina, vil der gå ca. 6-8 uger, inden vores container ankommer, bliver toldbehandlet og pakket ud i vores lejlighed.

Så bliver der pakket.
Når jeg ser på billeder herover, så begynder jeg at savne den røde lædersofa og de bløde læderstole, hvor vi plejede at slappe af om aftenen foran fjernsynet.
Delvist på plads i Sommerhuset
Og livet på "Slottet" var nok heller ikke så kaotisk, som det ser ud herover, men det var helt sikkert dejligt stille. Støj i storbyer er af en anden grad end den findes i lille Danmark. Men jeg er glad for, at vi nåede at færdiggøre projektet, så vi har et sted at bo, når vi er på besøg "hjemme". Så kan jeg med ro se frem til at nyde naturen og stilheden ved Kvie Sø.
Livet på et hotel har sine begrænsninger
Her sidst i november måned, hvor vores møbler snart ankommer, kan vi godt mærke, at vi ikke gider leve spartansk mere. Nu vil vi altså meget gerne have flere møbler og mulighed for at etablere vores endelige hjem i det nye land. Det er lidt underligt, at vi mennesker gerne vil "bygge rede" - eller det kan jo også være, at vi som danskere bare gerne vil have et sted, hvor vi kan "hygge"!
Home Sweet Home - her skal vi hygge og her skal vi bo!

18 november 2013

Et jule eventyr

Flot plakat 
Vores super seje datter Marlene, udtalen er lidt svær for de engelsksprogede, som ikke kan finde ud af at lægge trykket rigtigt, så de siger [ma-leen-é], har været med i teaterstykket "A Christmas Carol". Stykket, der blev opført som en musical, var overraskende godt instrueret med flotte kulisser og dragter. Og selvom Marlene kun havde en birolle, som kutteklædt munk, så har hun fundet det overskud, der skulle til for at deltage.

Anja i Metroen
Vi havde købt billetter til lørdag aften og ankom til skolen med Metroen. Ja.. vi havde faktisk vores debut her i weekenden. Anja og jeg kastede os ud i udfordringen og steg ombord på linie 10, skiftede 2 gange og var fremme ved det B&Q byggemarked, som er lidt bedre forsynet med de varer, jeg skal bruge, for at være en rigtig"gør-det-selv" mand.

Jeg fortrød nok lidt, at vi tog derud. Anja valgte, at vi skulle købe et lille cafe' sæt til vores altan. Altså et lille bord med to stole - to mellemstore papkasser, som jeg skulle have med i Metroen. Anja fik også en postkasserød trolley, hvor resten af mine varer kunne være i. Det lykkedes os at komme hjem igen med Metroen uden alt for meget klynk fra min side.

Marlene yderst til højre i brun dragt.
Skolen logo
På skolen opfører de hvert år flere former for teaterstykker. Musicallen er hovedstykket og noget særligt. Hovedrollen, som Mr. Scrooge blev spillet og sunget rigtigt godt og mange havde virkeligt lagt sjæl i at få stykket opført. Bare lidt træls, at deres lydudstyr nok har "set bedre dage".
Men Marlene var glad og tilfreds med at have deltaget og vil gå efter en bedre rolle i næste stykke, der skal opføres efter nytår engang. Vi glæder os til at se det :-)
Hovedindgangen

Hovedbygningen



13 november 2013

Gadens gøglere og andre ting at se...

Hverdagens oplevelser er fantastiske her i Shanghai. Til at begynde med var vi vildt fascinerede af alle de skyskrabere, der findes, men det bliver jo også noget, som hører hverdagen til. Så gælder om at fjerne sine fordomme og begynde at nyde hverdagens andre indtryk. 

Stå på hovedet, syng og spil guitar
Der er mange, som sælger diverse Kinavarer på gaden fra deres trækvogne eller cykler med lad. Ofte pænt overlæsset, så man kan undres over, hvordan de er kommet frem til deres salgstade. Der er også forkrøblede tiggere, men ikke så mange "snydere", som jeg havde forventet. Dem er der mange flere af i f.eks. Berlin og Bruxelles.

Vasketøj på snor
Der er mange områder i Shanghai, hvor levestandarden er under, hvad vi i Danmark ville kalde for fattigdomgrænsen. Jeg bliver lidt irriteret, når jeg tænker på de danskere, som på trods af, at de får understøttelse eller kontanthjælp uden at skulle arbejde, stadigvæk klager over, at de ikke har råd til smøger. Kom lige til Kina, Indien eller andre steder med fattigdom! ... nå, surt opstød.

I de fattige områder er det sjovere at have øjnene åbne over for det, man kan opleve her end det er på de normale "blankpolerede" vandringer, man ofte vælger at tage. Vasketøj, gadekøkkener, børn som leger, bittesmå butikker og et virvar af indtryk er det, man får ved at vove sig ind igennem de fattige byområder. Og det er jo ikke så ringe endda.

Motorveje på 1. sal
Da trafikken i Shanghai blev for tæt, så valgte man den eneste smarte løsning, at lave motorvejene på broer. Det er helt sikkert ikke den billigste løsning, men valget gør, at vejnettet næsten er fordoblet på de strækninger. Det er imponerende, at se løsningen "i drift" - "kom ind i kampen" København :-)

07 november 2013

Besøg på byggepladsen

Sikkerhed
Spisested
Fabrikken til at producere LEGO klodser skal have god plads. Og det får den! Jeg tror, det bliver den største at de fabrikker, LEGO har, når den står færdig om et par år.

Sammen med Michael Skjødt foretog jeg mit første besøg på "grunden". På sædvanlig LEGO vis, så skulle sikkerheden være i orden, også selvom vi er i Kina. Sikkerhedssko, -briller, -hjelm og gul vest blev anlagt, inden vi begav os ud på pløjemarken. Vi fik anvist, hvor de havde fjernet dårligt blødt jord og lidt om, hvor der skulle drænes.

Vi har forresten været nødt til at rive en kirke ned - mod selvfølgelig at opføre en ny et andet sted. Jeg spekulerer på, om det havde været muligt, hvis det ikke havde været en kristen kirke...

Efter "jordvandringen" sagde vi ja tak til at nyde en hurtig middag, inden vi igen skulle tilbage til kontoret. Vi besøgte en flot beliggende kinesisk restaurant. Det værste ved at spise sammen med kineserne er ikke altid maden, men det skriver jeg om en anden gang. Her er lidt billeder :-)

En meget gammel bro - tror jeg.

04 november 2013

Det nye kontor i Jiaxing

Så kom dagen, hvor jeg skulle til Jiaxing for første gang. Jeg har været "låst" her i Shanghai, fordi mine sidste papirer ikke var "stemplet" endnu. Det blev så afsluttet torsdag i sidste uge og nu er det helt legalt, at jeg rejser udenfor storbyen.

Der var arrangeret "shuttle bus" til os og jeg blev samlet op kl. 7.15. Der er kun ca 100 km. til Jiaxing, men med den rute, der var valgt og den tætte trafik, så tog det 3 timer at komme frem.

Kontoret ligger på 27. etage og har en fantastisk udsigt. Indvendigt er det da også hæderligt og det ligner andre LEGO lokationer, men de kinesiske håndværkere har ikke helt den samme sans for godt håndværk, som mange andre steder i verden. Den gule og røde farve dækker ikke helt og huller er ikke nødvendigvis spartlet før væggene er blevet malet. Men "pyt" - her er pænt og rart at være.

Michael (chefen) og jeg havde brug for at tage kaffemaskinen i drift, men alt er jo skrevet på kinesisk. Så er det jo godt, at Cathrine er kineser og kan hjælpe med manualen. Michael og Cathrine fandt ud af, hvordan maskinen virkede og lidt senere kom Michael med en kop kaffe til mig. Herligt!

Per og jeg brugte det meste af dagen til at opsætte arbejdspladser og rette andre detaljer til. Til middag var vi på "Pizzabar" og nød alle sammen denne lækre "ikke kinesiske" spise.

Nå - nu ikke alt for meget tekst - her er nogle billeder :-)

02 november 2013

God mad hos Henkes

Hvis nogen skulle mangle oplevelsen af at kunne blive betjent korrekt, få serveret det man bestiller og på samme tid også få en rigtig god madoplevelse i Shanghai, så kan jeg varmt anbefale at besøge Henkes.
Vi (Anja, Marlene og jeg) besøgte resturanten sammen med Per og Anne-Mette. Per er IT kollega og Anne-Mette er arkitekt på opgaven med Jiaxing kontoret.

Det kan selvfølgelig godt lyde negativt, men det er ikke kinesernes stærke side at drive ordentlig restaurant. Jeg tror simpelthen ikke, de har forståelsen for at stræbe efter bedre kvalitet som helhed for en restaurant. Vi har prøvet at spise flere forskellige steder - af den dyre slags - og det har med denne ene undtagelse ikke være særligt godt.

Maden kan man klage over, hvis den ikke har den standard, som man burde forvente til prisen. Og det har da heller ikke nødvendigt endnu. Men på Kathleen's 5 er vi ikke de eneste, der har oplevet, at den ene får forret, alt imens den anden får hovedret. Generelt på alle resturanter så skal du ikke blive overrasket, hvis tjeneren fjerner din forret, før du er færdig, fordi han har hovedretten klar nu!

"Krøllen", ikke på grisens hale, men på min historie er, at skal du finde et godt spise sted i Shanghai, så undersøg, om de har en udenlandsk køkkenchef. Ved Henkes er han dansk :-)

Så flot kan Carpaccio serveres

31 oktober 2013

Store butikker - med et lille udvalg

Louis Vuitton
Tiffany
Nej...nej... det er ikke, fordi Kina's butikker ligner det, man kunne opleve i det tidligere Østeuropa, da de var under kommunistisk styre. Halvtomme hylder og mangel på de mest almindelige varer er ikke det syn, man møder her i Shanghai.
Her bugner udvalget med alt fra det ægte "Kina skrammel" til den ypperste kvalitetsluksusvare.

På min gåtur til arbejde kommer jeg forbi flere af de helt dyre. Hos Tiffany, Vuitton og B&O kan de fleste af os spare lidt sammen og så købe noget, men ved to butikker, som ligger tæt på vores lejlighed, bliver købet totalt urealistisk med min løn. På det nederste billede kan du se at det er en Lamborghini butik. Nå ja, der er forresten hele 3 biler på "hylden", men det er ikke det mest utrolige ved historien. Lige ved siden af ligger der en anden mærkevare butik. Her sælger de McLaren biler - og her er der kun 2 varer at vælge imellem. Se det kalder jeg luksus :-). 
Bang & Olufsen

Lamborghini

En hilsen fra Anja

Nedenstående er en hilsen, Anja har sendt til de nærmeste for at fortælle, hvordan vi har det. Og lige som den foregående, så må også gerne læse den :-)

Shanghai, den 31. oktober 2013
Kære alle

Så er der da bare lige gået over 3 uger, siden vi ankom til Shanghai. Der har været mange udfordringer undervejs og de vil nok fortsat dukke op, men vi tager imod dem med oprejst pande.

Vi blev onsdag i sidste uge indlogeret i vores hjem for de næste 3 år. Det er dejligt at have sit eget igen, det selv at kunne vaske sit tøj, lave sin mad og hvad man nu ellers gør i sit private hjem. Jo, det er da dejligt at få maden serveret, men hver ting til sin tid :-)

Nok har vi fået vores eget, men her er dog (endnu ikke) særlig hyggeligt. I vores mega store stue har vi 4 klapstole fra IKEA, samt Marlenes nye skrivebord som spisebord. Lyden er simpelthen forfærdelig i sådan et stort tomt rum. Marlenes værelse er OK, men hun mangler jo sit skrivebord, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg får i øjeblikket tiden til at gå med at gøre rent....
Ja, hvad ellers, vil I jo nok tænke. Men kinesernes rengøringsatandard ligger altså langt fra fru Wilsons, men det kan jo nok ikke overraske nogle.Væggene er malede, lofterne spartlede og malede og så er her gjort ”håndværkerrent”. Jeg har brugt 2 dage på køkkenet og 2 dage på vores flotte ”hvide” døre. Nu er jeg i gang med badeværelserne. Klinkerne er i flot og desværre blank, hvidt granit – skide upraktisk. Men jeg skrubber og skurer og nu er det dejligt at være i.

Elektriciteten driller og ikke at forglemme Internettet. Så hr. Wilson er også udfordret. Der er ”klyttet” og samlet, så det efter de danske regler ALDRIG ville være gået igennem en tilstandardsparport. Når vi engang (hvis vi er heldige ca. ultimo december) får vore møbler og anden indbo, bliver her dejligt at være. Så kan vi jo også byde på en kop kaffe, såfremt nogle skulle komme forbi. Og Marlene kunne få veninder på besøg – vi bor jo ”downtown” - det er ”so nice”, siger de unge piger. 

I dag har vi fået vores luftfragt – så nu har vi lidt mere tøj og fodtøj at vælge imellem. Pludselig sætter man pris på de små ting – og det er jo også sundt :-). Derudover har vi også modtaget vores permanente opholdstilladelse inkl. vore pas. Så nu må vi også rejse ud af Shanghai – så det går da den rigtige vej.

Marlene er ved at komme ind i en rytme med skolen og hun sidder dagligt med mindst 2 timers lektier. Dette er nyt for hende, men hun er sej og klør på, men. 2. og 3. gradligningerne har udfordret hende, da hun ikke haft meget af dette i DK. For at få indhentet dette får hun nu ekstraundervisning 1 time om ugen – første gang var i går onsdag – dette havde været en positiv oplevelse. Læreren mente ikke, hun skulle have ekstra timer resten af skoleåret, men nu ser vi. Herude tager vi en dag af gangen.....

Hun er jo med i årets store musical, denne skal opføres om 14 dage, dette glæder vi os til at opleve. Hun øver 2-3 gange om ugen fra 15-18, så hendes dage er fuld besatte. Lørdag aften var hun i byen med hendes nye veninder. Der var dog sat lidt restriktioner op om alkohol og hjemkomst – men hellere hun hygger sig,  som at skulle sidde her i denne tomme lejlighed en lørdag aften.

Stephen er i fuld gang med jobbet. Han bestiller ting hjem til folket og sætter det op osv. - så i hans hverdag er alting som det plejer at være – sån da :-) Han går på arbejde, 20 minutter, så er han fremme, så det er dejligt. Det er dog fortsat et midlertidig kontor de har, og det er endnu ikke offentliggjort, hvor det nye kontor skal være.

På lørdag skal vi ud og spise med en af hans kollegaer fra Billund. Han er i Kina, da han skal lave noget på kontoret i Jiaxing, hvor fabrikken skal bygges. Jeg var i går ude og besøge en dansk pige, de har boet her i 8½ år. Der fik jeg lidt tips og tricks til de der små ting, der er guld værd at vide i en hverdag. Vi var så efterfølgende ude og kigge supermarkeder sammen med en af hendes danske veninder og efterfølgende ude at spise japansk – hyggeligt. Det er handle ind herude tager altså bare lang tid. Og alt det man i DK tager som en selvfølge at kunne købe, det kan man bare ikke i Kina. Ex. sprit og mineralsk terpentin kan vi bare ikke finde. Frostposerne er noget bras – jeg ved ikke engang om man kan bruge dem til frostbrug. Marlene har været i gang med at teste mælk og nu har hun fundet den hun kan lide – grovbrød er der ikke meget af, det meste brød er meget sødt. Så´n bliver man bare udfordret, og det er jo osse spændende.

Stephen og jeg planlægger på at handle stort ind en gang ugentligt – vi har nemlig ikke noget større supermarked her i nærheden – derfor er vi nødsaget til at bruge Metro/taxi. Vi har 2 lokale supermarkeder i nærheden, men de er rimelig dyre med tingene, så det er af nød, vi vil bruge dem. Vi var for et par uger siden ude og få oprettet en lønkonto til Stephen og efterfølgende få oprettet et tlf. nr. til mig – dette tog det meste af en hel dag. Og ikke nok med dette. Vi spurgte til et ekstra kort til bankkontoen. For at kunne få dette, skulle kommer yderligere 2 gange i banken, det magtende vi simpelthen ikke og derfor tjener Stephen pengene og jeg har kortet :-)

Marlene har lige været igennem en snottetur, dog uden sygedage. Men hun har nu været meget mat, men hun er bare sej, for hun vil ikke have flere fraværsdage. Nu er fruen her så ramt, men så er det jo dejligt, at jeg kan tage tingene i eget tempo. I næste uge har vores ”lille søn” fødselsdag, 19 år – øw, at vi ikke kan synge en lille sang for ham. Men dejligt at vide, at mormor og morfar samt John og Brian med familier vil fejre ham.
Billetten til at Morten skal komme ud til os er bestilt, men for at få turistvisa skal han 2 gange til København for at aflevere og hente ansøgningen, det er lidt surt. Men for pokker, vi glæder os til at se ham.....

Til de af Jer, der har skrevet tilbage med en lille up-date om, hvad I går og laver, tusinde tak skal I have. Det er dejligt at høre om vind og vejr i lille DK, så fortsæt endelig med det.
Kunne se på nettet, at der har ”blæst en lille vind” - vi håber, at sommerhuset bestod testen.... Men det er jo efterår og her er temperaturene omkring 20 grader om dagen, - det er lækkert. Efter DK har stillet urene tilbage er vi jo 7 timer foran jer, det kan måske være lidt svært at Skype, men vi finder forhåbentligt ud af det.

Kan I alle have det godt og hils omkring.
Kærlig hilsen fra os alle 3

Anja

30 oktober 2013

Her arbejder jeg :-)


Udsigt fra kontoret
Udsigten fra 25. etage er "ikke så ringe endda", men vinduerne er placeret forkert i forhold til det skrivebord, jeg har lige nu. Jeg håber, at det bliver bedre, når jeg skifter til et andet lokale her i bygningen på fredag. Vi lejer nemlig yderligere 3 lokaler hos firmaet "REGUS", som huser os. Vi forventer, at skulle blive her i "huset" indtil marts 2014, hvorefter vi gerne skulle kunne flytte ind i vores egne LEGO-indrettede lokaler. Hvor det bliver, er endnu ikke afsløret, men jeg håber ikke, det blive langt fra vores hjem. Jeg nyder at gå på arbejde, både for at opleve Shanghai og for at få lidt motion. Turen tager lige nu ca. 20-25 minutter.

Model af "huset"
I næste uge skal jeg de fleste dage til Jiaxing for at hjælpe til med at opstarte byggeprojektkontoret. Mine to danske kollegaer Per og Rasmus er "derude" i denne uge for at lave forarbejdet. Per bliver her en uge mere og så skal jeg "nappe" lidt at de opgaver, Rasmus ikke har fixet. Det bliver spændende at se den "lille" by, hvor fabrikken skal bygges. Den ligge ca. 100 km. fra Shanghai. Der er "kun" ca. 5 millioner indbyggere (10-12 millioner, hvis man tæller oplandet med), så jeg tror ikke, det bliver et problem, at finde kvalificeret arbejdskraft, når fabrikken skal til at ansætte medarbejdere. Der er vist nok at vælge imellem.

Jeg tror ikke, jeg har fortalt det tydeligt, men mine opgave her i Kina er at yde lokal IT support. Derudover skal jeg være med til at afhjælpe mere komplekse opgaver, som f.eks. at åbne de to nye kontorer. Senere, når fabrikken kommer på plads, skal jeg også være "hands on" med at løse det "lille" IT projekt. Jeg forventer ikke, at de 3 år bliver afslappende men helt sikkert fyldt med oplevelser og brugbar erfaring

22 oktober 2013

Vi flytter ind.

Udsigten fra lejligheden
At flytte fra de kun ca. 25 på hotellet og ind på de ca. 235 kvadratmeter var en "livsnydelse". Mandag fik vi nøglerne udleveret til vores lejlighed. En fin "bog" med adgangskort og rum til 4 nøgler til alle rum i lejligheden.

Vores indkøb pakket til lejligheden.
Vi er klar til at flytte fra hotellet.
Tirsdag havde Anja pakket en del af vore indkøb sammen i diverse kasser og IKEA's blå bæreposerposer.

Da jeg kom fra arbejde, tog vi en taxa til vores lejlighed. Der var stadigvæk en forfærdelig stank af maling, der helt sikkert var giftigt og forbudt udenfor Kina. Malerne har gjort deres job med at reparere skader og male, hvad der males inklusiv lidt extra på skabe og paneler. Rengøringen har da også haft success til at fjerne det værste skidt, men vi kommer til at skrubbe og skure en del, inden rengøringen lever op til vores egen standard.

Nøgleperson
Onsdag blev sengene fra IKEA pakket ud og samlet. Det nyindkøbte sengetøjet fra IKEA, samt andet vasketøj, blev sat i gang med vores egen sæbe og egen vaskemaskine. Vi var i gang med at bygge rede :-)

Sengene blev samlet og redt, Malenes skrivebord klargjort som midlertidig spisebord, med billige klapstole. Samme aften sov vi sammen i stuen. Home sweet home!

Det gamle LEGO kontor pakkes ned

På det gamle kontor i Shanghai var der ikke megen plads, men de var da heller ikke mere en 5 ansatte i maj måned 2013. Jeg var lige et smut forbi for at se, om der skulle være noget IT udstyr, der skulle/kunne bruges, inden det hele blev pakket ned.

Her sidst på året er vi mere en 40 ansatte, som forsøger at få virksomheden til at fungere i de lejede lokaler ved kontor hotellet "REGUS". Det er et firma, som globalt har specialiseret sig i at have lokaler til rådighed, hvis man har brug for et kontor. Og de tager sig selvfølgelig godt betalt.

Vi har, hos den globale kontor-lokale-udlejer "REGUS" ikke mindre end 15 lokaler. Det er helt sikkert ikke billigt, men det koster jo at etablere sig. Desværre trækker det ud med at få afsluttet kontrakten m.m. med den nye placering for LEGO Shanghai. Jeg glæder mig til at se, hvor det bliver. Det kan være, jeg får kortere gåtur til arbejde.
...eller længere!

18 oktober 2013

Vasketøj - endnu en udfordring

Nu har vi boet på Raddisson Blu New World hotellet i 9 dage. Det rene tøj er ved at slippe op. Vi ved, at hotellet har "Laundry" service, men da vi ser priserne, vælger vi at finde alternativer, selvom det er LEGO, der betaler. På hotellet tager de 25 RMB for at vaske et par sokker - det er billigere at købe nye - og for en skjorte forlanger de 75 RMB. En RMB svarer næsten til en Dkr. Kroner er lidt mere værd, men det er en god tommelfinger regel.

Min engelske kollega har prøvet at bo på hotellet i 3 måneder, så han kendte et lille vaskeri omme bagved. Anja og jeg slæbte afsted med vores vasketøj for at prøve lykken. I butikken, som tydeligt ses på billedet, fik jeg med fagter og engelske gloser fortalt, hvad vi ville. "Clean, wash ... yes yes. Ion ... no no. Den unge pige i butikken skrev noget kinesisk i en app på sin telefon og trykkede på en knap. Frem kom en oversættelse, hvor der stod "10". Jeg svarede OK. Hun og en, jeg forstiller mig, var hendes mor begyndte at tælle vasketøjet op. Anja gik lidt væk. "Jeg bryder mig f..... ikke om, at andre roder i mit beskidte undertøj" var argumentet for at gå - for vasket tøj, det skulle vi jo have.
De fik det talt op til 70 x "vask" og pigen skrev det på kvitteringen. På telefonen skrev hun igen en masse tegn og frem kom det engelske oversættelse, "Tomorrow afternoon 8". Jeg nikkede og betalte de 700 RMB. I det fremmede miljø glemte jeg helt at "prutte" om prisen. Jeg kunne sagtens have fået det billigere, men sammenlignet med hotelprisen havde jeg lige sparet flere tusinde RMB.
Alle vare glade for "handlen" - især de to kinesere som bød på os 2 bananer, vi kunne spise på vejen hjem. Jeg takkede nej i håb om, at det ikke var for uhøfligt.
Så er det spændende at se, hvordan tøjet ser ud, når vi får det retur... og om det er rent :-)