09 juli 2013

Resten af den 7 armerede og meget andet at se!

Vejr-pigen Morten 
Vi har været en uge på Bornholm denne sommer. Turen var købt og planlagt, inden vi sagde ja til at tage til det fjerne Østen. Bornholm kunne så være en "for-smag" på, hvordan det er at rejse "øst på".
Vi havde vundet lodtrækningen om at leje en af Falcks Personaleforenings sommerhuse og prisen taget i betragtning, så ville turen til bornholm ikke være særlig dyr. Vi valgte at køre i bil via Sverige og havde en rigtig hygge tur uden uheld, dejligt vejr og en god sejltur. Os alle fire sammen i vores bil og et lille sommerhus uden forbindelse til Internettet - det skulle nok blive hyggeligt. Mon ikke også det er vores sidste sommerferie med vore børn..., hvor de endnu gider at tage med. Det ser vi, når vi er hjemme igen fra Kina.

På fiskerestaurant det skal man da"
Valget af sommerferiested faldt på Bornholm blandt andet på grund af Marlene's forskellige skoleskift. Hun var "ramt" i mellem skoleudflugterne og havde derfor endnu ikke set denne smukke Solskinsø.

Og hvilken fantastisk uge vi fik! En uge, hvor Bornholm viste sig fra sine allerbedste sider. Også sommerhuset viste sig at være dejligt, smukt placeret i den sydlige del af øen med kun få hundred meter til vandet. Huset er pænt, velholdt og fremfor alt rent. Her kommer vi til at lyde livet i en hel uge.. det var godt for sjæl og krop.


Trin for trin
Selvom vores liv i fremtiden er "meget mere" interessant, så glemmer vi den del om vores fremtid i Kina og nyder livet som danske turister på Solskinsøen. Vi planlægger, hvad "man" skal have set på øen og sørger for at Marlene (og vi andre) kan sætte "tjektegn" ud for f.eks. Jons's Kapel. Trapper og atter trapper ned til og ikke mindst den modsatte vej - altså op fra Jon's Kapel.


Raindrops keep falling on my head
Den eneste dag, hvor der kom lidt nedbør, tog vi turen rundt til Rundkirkerne og nogle andre mindre kendte seværdigheder. Lidt regn gør vel ingen skade, når bare vi har en paraply og det gode humør. Kirkerne er faktisk flotte og "oser" af historien om kristendommens magt gennem tiderne.

Det er nu ikke, fordi Anja og Marlene synes, det er "super vildt spændende", så de tager i sted for en hyggesnak med udsigt indefra en af rundkirkerne, alt imens Morten og jeg studerer fortiden.

Vanvittig tur mod "døden"
Ny attraktion på Bornholm er en "deadslide" på 290 meter ved Opalsøen - ikke så langt fra Hammershus. Søen er opstået i et gammelt granitbrud og kan på en god sommerdag fremstå i en fuldstændig dybblå farve.

Den tur skal Marlene og jeg prøve. Med op til 60 km i timen, iført badebukser, T-shirt og lånte Clox, suser man over søen, indtil man i et forsøg på at ramme vandet blidt, bliver kastet omkuld og blive pladdervåd. Et addrenalinkick alle bør prøve.

Nu er vi ramt af hverdagen igen, men kan virkelig med glæde se tilbage på sommerferien i Danmark, som gav mere sammenhold i familien og dejlig hygge i en hel uge. Tilbage er der kun tanken - at det er lidt ærgerligt, at den syv-armede er død - men så skal vi huske, at live jo går videre :-)
Resterne af den "Syvarmede"