31 oktober 2013

Store butikker - med et lille udvalg

Louis Vuitton
Tiffany
Nej...nej... det er ikke, fordi Kina's butikker ligner det, man kunne opleve i det tidligere Østeuropa, da de var under kommunistisk styre. Halvtomme hylder og mangel på de mest almindelige varer er ikke det syn, man møder her i Shanghai.
Her bugner udvalget med alt fra det ægte "Kina skrammel" til den ypperste kvalitetsluksusvare.

På min gåtur til arbejde kommer jeg forbi flere af de helt dyre. Hos Tiffany, Vuitton og B&O kan de fleste af os spare lidt sammen og så købe noget, men ved to butikker, som ligger tæt på vores lejlighed, bliver købet totalt urealistisk med min løn. På det nederste billede kan du se at det er en Lamborghini butik. Nå ja, der er forresten hele 3 biler på "hylden", men det er ikke det mest utrolige ved historien. Lige ved siden af ligger der en anden mærkevare butik. Her sælger de McLaren biler - og her er der kun 2 varer at vælge imellem. Se det kalder jeg luksus :-). 
Bang & Olufsen

Lamborghini

En hilsen fra Anja

Nedenstående er en hilsen, Anja har sendt til de nærmeste for at fortælle, hvordan vi har det. Og lige som den foregående, så må også gerne læse den :-)

Shanghai, den 31. oktober 2013
Kære alle

Så er der da bare lige gået over 3 uger, siden vi ankom til Shanghai. Der har været mange udfordringer undervejs og de vil nok fortsat dukke op, men vi tager imod dem med oprejst pande.

Vi blev onsdag i sidste uge indlogeret i vores hjem for de næste 3 år. Det er dejligt at have sit eget igen, det selv at kunne vaske sit tøj, lave sin mad og hvad man nu ellers gør i sit private hjem. Jo, det er da dejligt at få maden serveret, men hver ting til sin tid :-)

Nok har vi fået vores eget, men her er dog (endnu ikke) særlig hyggeligt. I vores mega store stue har vi 4 klapstole fra IKEA, samt Marlenes nye skrivebord som spisebord. Lyden er simpelthen forfærdelig i sådan et stort tomt rum. Marlenes værelse er OK, men hun mangler jo sit skrivebord, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg får i øjeblikket tiden til at gå med at gøre rent....
Ja, hvad ellers, vil I jo nok tænke. Men kinesernes rengøringsatandard ligger altså langt fra fru Wilsons, men det kan jo nok ikke overraske nogle.Væggene er malede, lofterne spartlede og malede og så er her gjort ”håndværkerrent”. Jeg har brugt 2 dage på køkkenet og 2 dage på vores flotte ”hvide” døre. Nu er jeg i gang med badeværelserne. Klinkerne er i flot og desværre blank, hvidt granit – skide upraktisk. Men jeg skrubber og skurer og nu er det dejligt at være i.

Elektriciteten driller og ikke at forglemme Internettet. Så hr. Wilson er også udfordret. Der er ”klyttet” og samlet, så det efter de danske regler ALDRIG ville være gået igennem en tilstandardsparport. Når vi engang (hvis vi er heldige ca. ultimo december) får vore møbler og anden indbo, bliver her dejligt at være. Så kan vi jo også byde på en kop kaffe, såfremt nogle skulle komme forbi. Og Marlene kunne få veninder på besøg – vi bor jo ”downtown” - det er ”so nice”, siger de unge piger. 

I dag har vi fået vores luftfragt – så nu har vi lidt mere tøj og fodtøj at vælge imellem. Pludselig sætter man pris på de små ting – og det er jo også sundt :-). Derudover har vi også modtaget vores permanente opholdstilladelse inkl. vore pas. Så nu må vi også rejse ud af Shanghai – så det går da den rigtige vej.

Marlene er ved at komme ind i en rytme med skolen og hun sidder dagligt med mindst 2 timers lektier. Dette er nyt for hende, men hun er sej og klør på, men. 2. og 3. gradligningerne har udfordret hende, da hun ikke haft meget af dette i DK. For at få indhentet dette får hun nu ekstraundervisning 1 time om ugen – første gang var i går onsdag – dette havde været en positiv oplevelse. Læreren mente ikke, hun skulle have ekstra timer resten af skoleåret, men nu ser vi. Herude tager vi en dag af gangen.....

Hun er jo med i årets store musical, denne skal opføres om 14 dage, dette glæder vi os til at opleve. Hun øver 2-3 gange om ugen fra 15-18, så hendes dage er fuld besatte. Lørdag aften var hun i byen med hendes nye veninder. Der var dog sat lidt restriktioner op om alkohol og hjemkomst – men hellere hun hygger sig,  som at skulle sidde her i denne tomme lejlighed en lørdag aften.

Stephen er i fuld gang med jobbet. Han bestiller ting hjem til folket og sætter det op osv. - så i hans hverdag er alting som det plejer at være – sån da :-) Han går på arbejde, 20 minutter, så er han fremme, så det er dejligt. Det er dog fortsat et midlertidig kontor de har, og det er endnu ikke offentliggjort, hvor det nye kontor skal være.

På lørdag skal vi ud og spise med en af hans kollegaer fra Billund. Han er i Kina, da han skal lave noget på kontoret i Jiaxing, hvor fabrikken skal bygges. Jeg var i går ude og besøge en dansk pige, de har boet her i 8½ år. Der fik jeg lidt tips og tricks til de der små ting, der er guld værd at vide i en hverdag. Vi var så efterfølgende ude og kigge supermarkeder sammen med en af hendes danske veninder og efterfølgende ude at spise japansk – hyggeligt. Det er handle ind herude tager altså bare lang tid. Og alt det man i DK tager som en selvfølge at kunne købe, det kan man bare ikke i Kina. Ex. sprit og mineralsk terpentin kan vi bare ikke finde. Frostposerne er noget bras – jeg ved ikke engang om man kan bruge dem til frostbrug. Marlene har været i gang med at teste mælk og nu har hun fundet den hun kan lide – grovbrød er der ikke meget af, det meste brød er meget sødt. Så´n bliver man bare udfordret, og det er jo osse spændende.

Stephen og jeg planlægger på at handle stort ind en gang ugentligt – vi har nemlig ikke noget større supermarked her i nærheden – derfor er vi nødsaget til at bruge Metro/taxi. Vi har 2 lokale supermarkeder i nærheden, men de er rimelig dyre med tingene, så det er af nød, vi vil bruge dem. Vi var for et par uger siden ude og få oprettet en lønkonto til Stephen og efterfølgende få oprettet et tlf. nr. til mig – dette tog det meste af en hel dag. Og ikke nok med dette. Vi spurgte til et ekstra kort til bankkontoen. For at kunne få dette, skulle kommer yderligere 2 gange i banken, det magtende vi simpelthen ikke og derfor tjener Stephen pengene og jeg har kortet :-)

Marlene har lige været igennem en snottetur, dog uden sygedage. Men hun har nu været meget mat, men hun er bare sej, for hun vil ikke have flere fraværsdage. Nu er fruen her så ramt, men så er det jo dejligt, at jeg kan tage tingene i eget tempo. I næste uge har vores ”lille søn” fødselsdag, 19 år – øw, at vi ikke kan synge en lille sang for ham. Men dejligt at vide, at mormor og morfar samt John og Brian med familier vil fejre ham.
Billetten til at Morten skal komme ud til os er bestilt, men for at få turistvisa skal han 2 gange til København for at aflevere og hente ansøgningen, det er lidt surt. Men for pokker, vi glæder os til at se ham.....

Til de af Jer, der har skrevet tilbage med en lille up-date om, hvad I går og laver, tusinde tak skal I have. Det er dejligt at høre om vind og vejr i lille DK, så fortsæt endelig med det.
Kunne se på nettet, at der har ”blæst en lille vind” - vi håber, at sommerhuset bestod testen.... Men det er jo efterår og her er temperaturene omkring 20 grader om dagen, - det er lækkert. Efter DK har stillet urene tilbage er vi jo 7 timer foran jer, det kan måske være lidt svært at Skype, men vi finder forhåbentligt ud af det.

Kan I alle have det godt og hils omkring.
Kærlig hilsen fra os alle 3

Anja

30 oktober 2013

Her arbejder jeg :-)


Udsigt fra kontoret
Udsigten fra 25. etage er "ikke så ringe endda", men vinduerne er placeret forkert i forhold til det skrivebord, jeg har lige nu. Jeg håber, at det bliver bedre, når jeg skifter til et andet lokale her i bygningen på fredag. Vi lejer nemlig yderligere 3 lokaler hos firmaet "REGUS", som huser os. Vi forventer, at skulle blive her i "huset" indtil marts 2014, hvorefter vi gerne skulle kunne flytte ind i vores egne LEGO-indrettede lokaler. Hvor det bliver, er endnu ikke afsløret, men jeg håber ikke, det blive langt fra vores hjem. Jeg nyder at gå på arbejde, både for at opleve Shanghai og for at få lidt motion. Turen tager lige nu ca. 20-25 minutter.

Model af "huset"
I næste uge skal jeg de fleste dage til Jiaxing for at hjælpe til med at opstarte byggeprojektkontoret. Mine to danske kollegaer Per og Rasmus er "derude" i denne uge for at lave forarbejdet. Per bliver her en uge mere og så skal jeg "nappe" lidt at de opgaver, Rasmus ikke har fixet. Det bliver spændende at se den "lille" by, hvor fabrikken skal bygges. Den ligge ca. 100 km. fra Shanghai. Der er "kun" ca. 5 millioner indbyggere (10-12 millioner, hvis man tæller oplandet med), så jeg tror ikke, det bliver et problem, at finde kvalificeret arbejdskraft, når fabrikken skal til at ansætte medarbejdere. Der er vist nok at vælge imellem.

Jeg tror ikke, jeg har fortalt det tydeligt, men mine opgave her i Kina er at yde lokal IT support. Derudover skal jeg være med til at afhjælpe mere komplekse opgaver, som f.eks. at åbne de to nye kontorer. Senere, når fabrikken kommer på plads, skal jeg også være "hands on" med at løse det "lille" IT projekt. Jeg forventer ikke, at de 3 år bliver afslappende men helt sikkert fyldt med oplevelser og brugbar erfaring

22 oktober 2013

Vi flytter ind.

Udsigten fra lejligheden
At flytte fra de kun ca. 25 på hotellet og ind på de ca. 235 kvadratmeter var en "livsnydelse". Mandag fik vi nøglerne udleveret til vores lejlighed. En fin "bog" med adgangskort og rum til 4 nøgler til alle rum i lejligheden.

Vores indkøb pakket til lejligheden.
Vi er klar til at flytte fra hotellet.
Tirsdag havde Anja pakket en del af vore indkøb sammen i diverse kasser og IKEA's blå bæreposerposer.

Da jeg kom fra arbejde, tog vi en taxa til vores lejlighed. Der var stadigvæk en forfærdelig stank af maling, der helt sikkert var giftigt og forbudt udenfor Kina. Malerne har gjort deres job med at reparere skader og male, hvad der males inklusiv lidt extra på skabe og paneler. Rengøringen har da også haft success til at fjerne det værste skidt, men vi kommer til at skrubbe og skure en del, inden rengøringen lever op til vores egen standard.

Nøgleperson
Onsdag blev sengene fra IKEA pakket ud og samlet. Det nyindkøbte sengetøjet fra IKEA, samt andet vasketøj, blev sat i gang med vores egen sæbe og egen vaskemaskine. Vi var i gang med at bygge rede :-)

Sengene blev samlet og redt, Malenes skrivebord klargjort som midlertidig spisebord, med billige klapstole. Samme aften sov vi sammen i stuen. Home sweet home!

Det gamle LEGO kontor pakkes ned

På det gamle kontor i Shanghai var der ikke megen plads, men de var da heller ikke mere en 5 ansatte i maj måned 2013. Jeg var lige et smut forbi for at se, om der skulle være noget IT udstyr, der skulle/kunne bruges, inden det hele blev pakket ned.

Her sidst på året er vi mere en 40 ansatte, som forsøger at få virksomheden til at fungere i de lejede lokaler ved kontor hotellet "REGUS". Det er et firma, som globalt har specialiseret sig i at have lokaler til rådighed, hvis man har brug for et kontor. Og de tager sig selvfølgelig godt betalt.

Vi har, hos den globale kontor-lokale-udlejer "REGUS" ikke mindre end 15 lokaler. Det er helt sikkert ikke billigt, men det koster jo at etablere sig. Desværre trækker det ud med at få afsluttet kontrakten m.m. med den nye placering for LEGO Shanghai. Jeg glæder mig til at se, hvor det bliver. Det kan være, jeg får kortere gåtur til arbejde.
...eller længere!

18 oktober 2013

Vasketøj - endnu en udfordring

Nu har vi boet på Raddisson Blu New World hotellet i 9 dage. Det rene tøj er ved at slippe op. Vi ved, at hotellet har "Laundry" service, men da vi ser priserne, vælger vi at finde alternativer, selvom det er LEGO, der betaler. På hotellet tager de 25 RMB for at vaske et par sokker - det er billigere at købe nye - og for en skjorte forlanger de 75 RMB. En RMB svarer næsten til en Dkr. Kroner er lidt mere værd, men det er en god tommelfinger regel.

Min engelske kollega har prøvet at bo på hotellet i 3 måneder, så han kendte et lille vaskeri omme bagved. Anja og jeg slæbte afsted med vores vasketøj for at prøve lykken. I butikken, som tydeligt ses på billedet, fik jeg med fagter og engelske gloser fortalt, hvad vi ville. "Clean, wash ... yes yes. Ion ... no no. Den unge pige i butikken skrev noget kinesisk i en app på sin telefon og trykkede på en knap. Frem kom en oversættelse, hvor der stod "10". Jeg svarede OK. Hun og en, jeg forstiller mig, var hendes mor begyndte at tælle vasketøjet op. Anja gik lidt væk. "Jeg bryder mig f..... ikke om, at andre roder i mit beskidte undertøj" var argumentet for at gå - for vasket tøj, det skulle vi jo have.
De fik det talt op til 70 x "vask" og pigen skrev det på kvitteringen. På telefonen skrev hun igen en masse tegn og frem kom det engelske oversættelse, "Tomorrow afternoon 8". Jeg nikkede og betalte de 700 RMB. I det fremmede miljø glemte jeg helt at "prutte" om prisen. Jeg kunne sagtens have fået det billigere, men sammenlignet med hotelprisen havde jeg lige sparet flere tusinde RMB.
Alle vare glade for "handlen" - især de to kinesere som bød på os 2 bananer, vi kunne spise på vejen hjem. Jeg takkede nej i håb om, at det ikke var for uhøfligt.
Så er det spændende at se, hvordan tøjet ser ud, når vi får det retur... og om det er rent :-)

17 oktober 2013

En hilsen fra Anja

Nedenstående er en hilsen, som Anja sendte til de nærmeste for at fortælle, hvordan vi har det efter de første dage.
Men du må også gerne læse den :-)

Shanghai 17. oktober 2013

En lille opdatering fra Østen:

Vi kom godt herud og blev installeret på hotellet. Da vores første lejlighed på 8. sal var blevet udlejet til anden side grundet papirerne ikke kunne komme i orden til tiden, var vi blevet lovet en anden lejlighed på 18. sal fuldstændig magen til den på 8. sal. Vi var derfor ude og besigtige den nye lejlighed den første dag. Lejligheden var ikke rengjort, der var mange huller i loftet og vægge, og møblerne var ikke noget, vi ville opholde os i. Det blev aftalt med udlejer, at han fik møblerne med det samme, da han gerne ville have dem til en anden. Derudover blev det aftalt, at han malede overalt og efterfølgende gjorde rent. Han skulle bruge en uge og det var jo fint, så kunne vi få indkøbt det basale, så vi kunne bruge lejligheden.
Vi tog i IKEA og fik handlet det mest nødvendige – stole, borde, dyner, gryder m.m. Vi bestilte IKEA til at levere de større ting i vores lejlighed til i tirsdags.

I går (efter 1 uge) rykkede Stephen konsulenterne for, om vi kunne få lejligheden, da vi jo var klar. Det viser sig, at  da udlejer ikke kan se pengene for lejligheden på hans konto, er han ikke gået i gang med istandsættelse af lejligheden – så hr. Wilson ryger op i det røde felt. Han skriver til konsulenterne og fortæller dem, at det kan f.... ikke være ham, der skal rykke dem for information om, hvornår vi kan flytte ind. Og hvad med vores ting fra IKEA – står de på gaden eller er de i lejligheden..... - han skriver til dem, at han forventer, at de meddeler os mandag, at vi kan få lejligheden onsdag i næste uge..... - så det er sgu spænende!

Det er dejligt at bo på hotel – for en kort periode. Vi er ved at være trætte at morgenmadsbuffet. Derhjemme var dagens spørgsmål: ”Hvad skal vi have at spise i morgen?” Her er dagens spørgsmål” Hvor skal vi spise i aften?” Derudover har jeg ”dårlig mave” - på 3. dag(det er i bedring). Marlene havde lidt efter de første dage – det er sgu ikke lækkert :-(

Marlene er startet i skole – det lovede godt fra starten af – men skolens system er forvirrende for nye elever. Der er ikke én klasse, man går i, alle er inddelt efter årgange, men de er også niveau inddelt, så der er ikke en samlet klasse, man vender tilbage til. Marlene har derfor følt sig meget alene og har haft ondt af sig selv – og ikke alle lærer har formået at tage hånd om Marlene – de har hilst på hende og sagt til hende, at hun bare skulle prøve at følge med. Det er svært at lære, når man ikke fungerer socialt og ALT foregår på engelsk og ofte hurtig engelsk. Men vi er heldigvis gode til at tale om det og vi kan også grine lidt af det.....

Stephen skrev til viceforstanderen på skolen (som vi har hilst på) og fortalte om Marlene og vore frustrationer. Marlene har haft en god snak med hende og skolepsykologen og hun har efter aftale med Marlene taget kontakt til nogle piger, som hun mener, Marlene vil gå i spænd med. Pigerne har taget kontakt til Marlene og de er nu ved at aftale, de skal ud og spise i morgen fredag. Teaterlæreren, som er en fantastisk person, har også talt med Marlene og hun roser Marlene for hendes fantastiske personlighed samt ærlighed om, hvordan hun har det. Hun har aftalt med Marlene, at hun kan komme med i årets musical, der løber af stabelen medio november. Marlene vil gerne være med på scenen i stedet for bagved, så hun kan komme i kontakt med flere og samtidig bruge sit engelske. Derfor skal hun være statist og være med i koret, det glæder vi os til at opleve.

Hun er i skole lige nu og har sendt mig en SMS. Hun er blevet kontaktet af en dansk lærer, der har 2 børn på skolen – Læreren og Marlene skal tale sammen senere i dag. - spændende.

Stephen er så småt i gang med at arbejde. Det er nogle dejlige kollegaer, han har fået. Direktøren er fra Irland, HR-manageren fra England og Marketingschefen fra DK. Der er nok at tage fat på for hr. Wilson, for der er intet gjort klart til nogle eller noget. Ingen lokale tlf. nr. til medarbejderne, ingen kort til indkøb af IT-udstyr og kineserne har jo en forfærdelig politisk holdning til Internettet og ”alt det der”.... - Så han var længe ventet!
Direktørens kone er pålagt, at kontakte vi 3 andre ”koner”, så vi kan mødes en dag til frokost eller lign., så det bliver da spændende at se, hvad det er for nogle. Danskerens kone hedder Anja og de har 2 børn små børn – håber vi kan tale lidt sammen også. Der kommer yderligere en dansker med familie om 1 måneds tid.

I søndag var vi ude og shoppe i supermarkeder og se, hvor man handler hvad. Man skal godt nok passe på, hvor man lægger sine penge. Vi så 3 forskellige supermarkeder og det var på 3 niveauer. Den billigste var ligesom vores Bilka, det er nok der, vi lægger de fleste indkøb. Har dog ikke helt styr på, hvor det ligger i forhold til vores lejlighed. Men taxi er billig herude, så det går. Vi har ikke vovet os ud i Metroen endnu.....
Vi fik købt lidt køkkenapparater, toiletpapir, vaskepulver m.m.

Derudover blev vi kørt rundt til forskellige markeder – hold da op, det er spændende. Det glæder Stephen og jeg os til at kigge nærmere på engang. Vi så også et blomstermarked – og hr. Wilson behøver ikke komme med undskyldninger om at prisen er for høj – så nu kunne det da være lækkert med en buket i ny og næ :-)

Vi blev også ”indskrevet” i det lokale lægehus/sygehus – håber dog ikke vi får brug for det.
Vi kan allerede nu se, hvorfor det anbefales at kun den ene ægtefælle (ihvertfald i starten) anbefales at arbejde, når en familie udstationeres. Der kræves ekstremt meget fra hjemmefronten i forhold til overskud, snak, lektier m.m. Det er MEGA spænende men også MEGA hårdt.

Stephen havde en snak med en af hans kollegaer, der har boet her et par måneder. Han anbefalede, at vi ventede med at ”lege” turister og havde focus på at ”hygge og være familie” i stedet. Det har vi valgt at tage til efterretning. Vi var i weekenden ude i et turistområde og vi var totalt færdige bagefter – og vi har jo tid nok, til at se det, vi skal se. Derfor har vi 3 aftalt, at vi i den kommende weekend vil udforske området, hvor vi skal bo – kigge forretninger og cafeer efter i sømmene og finde ud af, hvad ligger hvor.

Jeg har skypet med Morten, John og mor og far – så er Verden sgu ikke stor alligevel. Morten hjalp Marlene med ligninger i aftes, det var som om vi alle 4 var sammen igen, det var dejligt. Morten giver udtryk for, at han har det godt og så har mor her det jo også godt – Ja, jeg er og bliver nok en ”hønemor”, men det har jeg det sgu godt med. Det er dejligt at tænke på, at jeg har en super dejlig familie, der tager sig lidt af vores dejlige søn og er der for ham/os – det er guld værd og det sætter vi stor pris på.

Tak for det :-)

Ja, dette er bare lidt af det, vi har oplevet og det er måske lidt forvirrende for nogle, men jeg vil gerne have, at I alle forstår, vi har det godt, det er hårdt indimellem, når tingene går op ad en stejl bakke og når ens dejlige unger bliver hårdt udfordret. Men vi er alle sunde og raske og synes jo samtidig, at det er spændende.

Kineserne er servicemindede, men samtidig kun sig selv nærmest. De kører mærkeligt og farligt, og cyklisterne og scooterne kører ligeså sindssygt. Der dyttes overalt og af alle, men der er også en oplevelse.

Kan I alle have det godt – vi glæder os til at høre fra Jer.
Kærlig hilsen og knus og kram til Jer alle

Anja

10 oktober 2013

At handle på Kinesisk

Jeg er ikke sådan indrettet, at jeg normalt kan lide at handle på "jysk". Jeg har det bedst, hvis jeg kan se prisen og så betale for varen, hvis jeg syntes, det er et godt køb. Men når nu kineserne handler på "jysk", så gælder det jo om at "prutte" om prisen.

På hotellet er der blandt andet en skrædder og nogle andre butikker, som sælger Jade, "China" og andet "Exclusive stuff". Det er pæne ting, de har udstillet, men priserne afspejler også, at deres butik ligger på "88 Nan Jing Road". Talles "8" repræsenterer rigdom for kineserne.

Anja og jeg havde set nogle pæne tesæt, som ikke vær noget særligt, men prisen var da også sat ned til 50 RMB. Selvom 50 RMB ikke er noget at tale om, så var sættene ikke helt OK. Sælgeren fik os lokket indenfor i sin butik, hvor han virkeligt prøvede at få os til at købe noget. Da vi ikke viste tegn på "købelyst", begyndte han at komme med gode tilbud. Tesættet herunder stod til 800 RMB, men til os vil han sælge det for kun 400. Sættet er håndmalet uden fejl og med fine guldkanter i bunden af kopperne.

Anja og Marlene var dybt overraskede, da jeg bød ham 300 RMB og holdt fast i mit bud. Jeg, som aldrig "prutter" om prisen. Jeg fik mit køb i en flot pose og han fik sine 300.
Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at drikke te af kopperne, men sættet kommer helt sikker til at pynte fint i vores stue engang når møblerne ankommer. Indtil da ligger det godt beskyttet i den medfølgende smukke kasse.

08 oktober 2013

Endelig afgang til Shanghai

Så er der pakket og vi venter på en taxa.

Jeg har valgt at holde fri et par dage inden vi endelig om mandagen drager afsted på eventyret. Sommerhuset er nu helt færdigt med nyt tag, nyt badeværelset og ny omgang maling udvendigt. Jeg kan se tilbage på nogle hektiske måneder, hvor vi har vendt vores liv på hovedet. Vi har ikke været i tvivl om at vi ville blive udfordret, men at vi blev ramt af både held og uheld var ikke til at forudse.

Det er faktisk en underlig afslappet weekend vi 3 har i sommerhuset. Det er som om vi har forberedt os så godt at der ikke er mere at lave. Vi nyder virkeligt de sidste timer og har god tid til at slukke og lukke. Det sidste er pakket og vi er klar til at tage afsted. Huset aflåses og vel vidende at svigermor og svigerfar nok skal passe godt på huset, så er det en ubekymret gruppe, som tager med taxa til Billund Lufthavn. Et sidste blik over skulderen skaber ingen uro i maven om at vi har glemt noget. Dejligt at kunne tage afsted på vores eventyr uden at være bekymret.

Sidste billede fra Danmark.
Næste gang - Sommeren 2014.
Begge mine "Svimser" (svigermor og svigerfar") dukkede op i Billund Airport for at sikre, vi kom godt afsted. En hyggepose med en kærlig hilsen fra dem bliver overleveret til Anja. Flere "spande" med tårer bliver hældt af, inden vi går til "ingenmandsland". Også denne gang nyder vi en stor øl inden afgang.

Et "øl-billede" til Facebook måske!
Om bord på flyet sidder vi 3 sad sammen. Det er rart at kunne have en dialog. Jeg kom desværre til at sidde ved siden af en kineser, som "super-snorker-sover". Der er ingen af os, der kan forstå, at han ikke vågner, på trods af flere skub. Han har stadigvæk headsæt på, så på et tidspunkt starter jeg en film på hans skærm for at se hvad der sker. Jo... ganske rigtig gættet. Han vågner og ser filmen til ende, hvorefter han falder i "super-snork-sove" tilstand igen.

Velkommen "Mr. Wilson"
Da vi ankommer til Pudong Airport, så er vi er alle trætte, men stadigvæk ved godt humør. Vi er blevet bedt om at udfylde en bestemt blanket, for at sikre at vores luftfragt kan ankomme tidligere. Det bruger vi en del tid på at få løst, men det er da også underligt at det skal være så indviklet at "importere" noget luftfragt. Vel ude af ankomsthallen, med alle vores kuffeter, finder vi en "hyrevogn". Det blev en tur i en flot Mini Van til hotellet, hvilket koster 600 RMB. Sidste gang gav vi 168 RMB for en tur i en gammel slidt taxa. Vi booker ind på Raddisson Blu ved Peoples Square, som er et af vores aftalehoteller. Her er hyggeligt og pænt. På værelset er der et velkomstbrev og jeg føler at vi er godt modtaget.

Byen med de mere end 23 millioner indbyggere er stedet, hvor vores eventyr skal opleves de næste 3 år. I taxaen mod Billund Airport spillede radioen "let the fingers do the walking" med "Sort Sol". Det er et af de fedeste danske numre gennem tiderne. Det er lige mig. Nu er jeg sikker på, at det kun kan blive en god rejse.Vi er alle enige om at der bliver sat meget ind på "kontoen for oplevelser" og at vi nok ikke kommer til at kede os de første mange måneder. Mon ikke det også bliver nemt at skrive om eventyret på bloggen.

05 oktober 2013

Hist hvor vejen slår en bugt...

"Slottet" - hvor der er stille og roligt. 
Ligger der et hus så smukt.
Vi ved nu med sikkerhed, hvordan tidspres føles, for da vi først havde solgt huset på Skovgårdsvej, så blev vi opmærksomme på, hvor travlt vi ville få. Sommerhuset var ved overtagelsen en dårligt vedligeholdt ejendom, som tilmed havde stået tom og ubrugt hen i et par år, og nu skulle den hurtig gøres beboelig.

Vi har ryddet op på grunden og indvendigt i huset. Genbrugspladsen er blevet brugt flittigt og det lykkes os at komme af med alt affald. Man kan normalt ikke aflevere mere end 12 eternit tagplader om året. Underlig regel, for vores løsning ville jo bare være at lade det stå i naturen... til gavn for hvem?
Anja har malet sort/hvidt udvendigt, skrubbet og skuret indvendigt og sørget for forplejning og planlægning af, hvad det skulle pakkes til Kina. Svigerfar og jeg har med hjælp fra venner/familie skiftet tag, nogle døre samt lavet et nyt badeværelse. Og så alle de andre småting, som lige dukkede op...  

Jeg nøjes med at indsætte lidt billeder og kan så roligt sige: "Efter 3 måneders hårdt slid, er det endelig brugbart som "Holiday Residens" for familien Wilson."

Nyt badeværelse

Skotrender skal lægges og skæres