17 oktober 2013

En hilsen fra Anja

Nedenstående er en hilsen, som Anja sendte til de nærmeste for at fortælle, hvordan vi har det efter de første dage.
Men du må også gerne læse den :-)

Shanghai 17. oktober 2013

En lille opdatering fra Østen:

Vi kom godt herud og blev installeret på hotellet. Da vores første lejlighed på 8. sal var blevet udlejet til anden side grundet papirerne ikke kunne komme i orden til tiden, var vi blevet lovet en anden lejlighed på 18. sal fuldstændig magen til den på 8. sal. Vi var derfor ude og besigtige den nye lejlighed den første dag. Lejligheden var ikke rengjort, der var mange huller i loftet og vægge, og møblerne var ikke noget, vi ville opholde os i. Det blev aftalt med udlejer, at han fik møblerne med det samme, da han gerne ville have dem til en anden. Derudover blev det aftalt, at han malede overalt og efterfølgende gjorde rent. Han skulle bruge en uge og det var jo fint, så kunne vi få indkøbt det basale, så vi kunne bruge lejligheden.
Vi tog i IKEA og fik handlet det mest nødvendige – stole, borde, dyner, gryder m.m. Vi bestilte IKEA til at levere de større ting i vores lejlighed til i tirsdags.

I går (efter 1 uge) rykkede Stephen konsulenterne for, om vi kunne få lejligheden, da vi jo var klar. Det viser sig, at  da udlejer ikke kan se pengene for lejligheden på hans konto, er han ikke gået i gang med istandsættelse af lejligheden – så hr. Wilson ryger op i det røde felt. Han skriver til konsulenterne og fortæller dem, at det kan f.... ikke være ham, der skal rykke dem for information om, hvornår vi kan flytte ind. Og hvad med vores ting fra IKEA – står de på gaden eller er de i lejligheden..... - han skriver til dem, at han forventer, at de meddeler os mandag, at vi kan få lejligheden onsdag i næste uge..... - så det er sgu spænende!

Det er dejligt at bo på hotel – for en kort periode. Vi er ved at være trætte at morgenmadsbuffet. Derhjemme var dagens spørgsmål: ”Hvad skal vi have at spise i morgen?” Her er dagens spørgsmål” Hvor skal vi spise i aften?” Derudover har jeg ”dårlig mave” - på 3. dag(det er i bedring). Marlene havde lidt efter de første dage – det er sgu ikke lækkert :-(

Marlene er startet i skole – det lovede godt fra starten af – men skolens system er forvirrende for nye elever. Der er ikke én klasse, man går i, alle er inddelt efter årgange, men de er også niveau inddelt, så der er ikke en samlet klasse, man vender tilbage til. Marlene har derfor følt sig meget alene og har haft ondt af sig selv – og ikke alle lærer har formået at tage hånd om Marlene – de har hilst på hende og sagt til hende, at hun bare skulle prøve at følge med. Det er svært at lære, når man ikke fungerer socialt og ALT foregår på engelsk og ofte hurtig engelsk. Men vi er heldigvis gode til at tale om det og vi kan også grine lidt af det.....

Stephen skrev til viceforstanderen på skolen (som vi har hilst på) og fortalte om Marlene og vore frustrationer. Marlene har haft en god snak med hende og skolepsykologen og hun har efter aftale med Marlene taget kontakt til nogle piger, som hun mener, Marlene vil gå i spænd med. Pigerne har taget kontakt til Marlene og de er nu ved at aftale, de skal ud og spise i morgen fredag. Teaterlæreren, som er en fantastisk person, har også talt med Marlene og hun roser Marlene for hendes fantastiske personlighed samt ærlighed om, hvordan hun har det. Hun har aftalt med Marlene, at hun kan komme med i årets musical, der løber af stabelen medio november. Marlene vil gerne være med på scenen i stedet for bagved, så hun kan komme i kontakt med flere og samtidig bruge sit engelske. Derfor skal hun være statist og være med i koret, det glæder vi os til at opleve.

Hun er i skole lige nu og har sendt mig en SMS. Hun er blevet kontaktet af en dansk lærer, der har 2 børn på skolen – Læreren og Marlene skal tale sammen senere i dag. - spændende.

Stephen er så småt i gang med at arbejde. Det er nogle dejlige kollegaer, han har fået. Direktøren er fra Irland, HR-manageren fra England og Marketingschefen fra DK. Der er nok at tage fat på for hr. Wilson, for der er intet gjort klart til nogle eller noget. Ingen lokale tlf. nr. til medarbejderne, ingen kort til indkøb af IT-udstyr og kineserne har jo en forfærdelig politisk holdning til Internettet og ”alt det der”.... - Så han var længe ventet!
Direktørens kone er pålagt, at kontakte vi 3 andre ”koner”, så vi kan mødes en dag til frokost eller lign., så det bliver da spændende at se, hvad det er for nogle. Danskerens kone hedder Anja og de har 2 børn små børn – håber vi kan tale lidt sammen også. Der kommer yderligere en dansker med familie om 1 måneds tid.

I søndag var vi ude og shoppe i supermarkeder og se, hvor man handler hvad. Man skal godt nok passe på, hvor man lægger sine penge. Vi så 3 forskellige supermarkeder og det var på 3 niveauer. Den billigste var ligesom vores Bilka, det er nok der, vi lægger de fleste indkøb. Har dog ikke helt styr på, hvor det ligger i forhold til vores lejlighed. Men taxi er billig herude, så det går. Vi har ikke vovet os ud i Metroen endnu.....
Vi fik købt lidt køkkenapparater, toiletpapir, vaskepulver m.m.

Derudover blev vi kørt rundt til forskellige markeder – hold da op, det er spændende. Det glæder Stephen og jeg os til at kigge nærmere på engang. Vi så også et blomstermarked – og hr. Wilson behøver ikke komme med undskyldninger om at prisen er for høj – så nu kunne det da være lækkert med en buket i ny og næ :-)

Vi blev også ”indskrevet” i det lokale lægehus/sygehus – håber dog ikke vi får brug for det.
Vi kan allerede nu se, hvorfor det anbefales at kun den ene ægtefælle (ihvertfald i starten) anbefales at arbejde, når en familie udstationeres. Der kræves ekstremt meget fra hjemmefronten i forhold til overskud, snak, lektier m.m. Det er MEGA spænende men også MEGA hårdt.

Stephen havde en snak med en af hans kollegaer, der har boet her et par måneder. Han anbefalede, at vi ventede med at ”lege” turister og havde focus på at ”hygge og være familie” i stedet. Det har vi valgt at tage til efterretning. Vi var i weekenden ude i et turistområde og vi var totalt færdige bagefter – og vi har jo tid nok, til at se det, vi skal se. Derfor har vi 3 aftalt, at vi i den kommende weekend vil udforske området, hvor vi skal bo – kigge forretninger og cafeer efter i sømmene og finde ud af, hvad ligger hvor.

Jeg har skypet med Morten, John og mor og far – så er Verden sgu ikke stor alligevel. Morten hjalp Marlene med ligninger i aftes, det var som om vi alle 4 var sammen igen, det var dejligt. Morten giver udtryk for, at han har det godt og så har mor her det jo også godt – Ja, jeg er og bliver nok en ”hønemor”, men det har jeg det sgu godt med. Det er dejligt at tænke på, at jeg har en super dejlig familie, der tager sig lidt af vores dejlige søn og er der for ham/os – det er guld værd og det sætter vi stor pris på.

Tak for det :-)

Ja, dette er bare lidt af det, vi har oplevet og det er måske lidt forvirrende for nogle, men jeg vil gerne have, at I alle forstår, vi har det godt, det er hårdt indimellem, når tingene går op ad en stejl bakke og når ens dejlige unger bliver hårdt udfordret. Men vi er alle sunde og raske og synes jo samtidig, at det er spændende.

Kineserne er servicemindede, men samtidig kun sig selv nærmest. De kører mærkeligt og farligt, og cyklisterne og scooterne kører ligeså sindssygt. Der dyttes overalt og af alle, men der er også en oplevelse.

Kan I alle have det godt – vi glæder os til at høre fra Jer.
Kærlig hilsen og knus og kram til Jer alle

Anja