30 oktober 2013

Her arbejder jeg :-)


Udsigt fra kontoret
Udsigten fra 25. etage er "ikke så ringe endda", men vinduerne er placeret forkert i forhold til det skrivebord, jeg har lige nu. Jeg håber, at det bliver bedre, når jeg skifter til et andet lokale her i bygningen på fredag. Vi lejer nemlig yderligere 3 lokaler hos firmaet "REGUS", som huser os. Vi forventer, at skulle blive her i "huset" indtil marts 2014, hvorefter vi gerne skulle kunne flytte ind i vores egne LEGO-indrettede lokaler. Hvor det bliver, er endnu ikke afsløret, men jeg håber ikke, det blive langt fra vores hjem. Jeg nyder at gå på arbejde, både for at opleve Shanghai og for at få lidt motion. Turen tager lige nu ca. 20-25 minutter.

Model af "huset"
I næste uge skal jeg de fleste dage til Jiaxing for at hjælpe til med at opstarte byggeprojektkontoret. Mine to danske kollegaer Per og Rasmus er "derude" i denne uge for at lave forarbejdet. Per bliver her en uge mere og så skal jeg "nappe" lidt at de opgaver, Rasmus ikke har fixet. Det bliver spændende at se den "lille" by, hvor fabrikken skal bygges. Den ligge ca. 100 km. fra Shanghai. Der er "kun" ca. 5 millioner indbyggere (10-12 millioner, hvis man tæller oplandet med), så jeg tror ikke, det bliver et problem, at finde kvalificeret arbejdskraft, når fabrikken skal til at ansætte medarbejdere. Der er vist nok at vælge imellem.

Jeg tror ikke, jeg har fortalt det tydeligt, men mine opgave her i Kina er at yde lokal IT support. Derudover skal jeg være med til at afhjælpe mere komplekse opgaver, som f.eks. at åbne de to nye kontorer. Senere, når fabrikken kommer på plads, skal jeg også være "hands on" med at løse det "lille" IT projekt. Jeg forventer ikke, at de 3 år bliver afslappende men helt sikkert fyldt med oplevelser og brugbar erfaring