31 oktober 2013

Store butikker - med et lille udvalg

Louis Vuitton
Tiffany
Nej...nej... det er ikke, fordi Kina's butikker ligner det, man kunne opleve i det tidligere Østeuropa, da de var under kommunistisk styre. Halvtomme hylder og mangel på de mest almindelige varer er ikke det syn, man møder her i Shanghai.
Her bugner udvalget med alt fra det ægte "Kina skrammel" til den ypperste kvalitetsluksusvare.

På min gåtur til arbejde kommer jeg forbi flere af de helt dyre. Hos Tiffany, Vuitton og B&O kan de fleste af os spare lidt sammen og så købe noget, men ved to butikker, som ligger tæt på vores lejlighed, bliver købet totalt urealistisk med min løn. På det nederste billede kan du se at det er en Lamborghini butik. Nå ja, der er forresten hele 3 biler på "hylden", men det er ikke det mest utrolige ved historien. Lige ved siden af ligger der en anden mærkevare butik. Her sælger de McLaren biler - og her er der kun 2 varer at vælge imellem. Se det kalder jeg luksus :-). 
Bang & Olufsen

Lamborghini