27 november 2013

Farmor indlagt på sygehuset i Kolding

Generne fornægter sig ikke. Det er min mor til højre!
Hvor er det forfærdeligt at være 10.000 km fra Danmark, når der opstår en krise i familien derhjemme. 

Min mor er født i 1936, altså en ældre dame. På vej ned i kælderen efter julepynt falder hun og brækker benet et stykke over anklen. Det skete i lørdags (23. november). Her ligger hun så i mere en 2 døgn. Hun lå bare dér og kunne ikke andet, inden hun bliver reddet.

Første mand på stedet var pastor Haldrup, som var varskoet af Karsten (farmor's kæreste). Et minut senere kom min storebror Thomas. Og så kom ambulancefolkene. Det må have været et være cirkus at få hende op, rundt og over et gelænder og ind i ambulancen, som min anden storebror Kenneth, skriver på Facebook.

Farmor ligger på intensiv indtil blodsukkeret er stabiliseret. Benet er afstivet, hun har ingen smerter og er i super godt humør. Øw... hvor er det træls at være i Kina lige nu, men det lader til, at en tur til Danmark ikke vil ændre meget på situationen.

Kenneth skriver, så vidt jeg ved, aldrig digte, selvom han er en udsædvanlig dygtig forfatter til mange gode tekster (læs lidt om ham her http://www.kommunikationsforum.dk/Kenneth-Wilson), men på Facebook har han alligevel publiceret dette digt:

Min mor er faldet
Ned i sin kælder
I lørdags
Trappen brast
Så lå hun dér
Med brækket ben

Søndag ligeså
Knoglestump stak ud
Ti cm over anklen
Pis og lort
Og diabetes
Helt alene

Kæreste onkel Karsten
Ringer urolig mandag
Mor tager ikke sin telefon
Fastnet i stuen
Jeg er i Rødovre
Thomas i Esbjerg hos Vita

De kører til Lunderskov
For en sikkerheds skyld
Røret er nok bare
Ikke lagt ordentligt på
Mor er i live 
Vand og ambulance

Nu er det tirsdag
På Intensiv i Kolding
Mor snorker
Som hun plejer
Jeg bekymrer mig voldsomt
Med tilbagevirkende kraft

Mor er russersej
Men en ekstra dag eller to
Så var hun død
Det ville være forfærdeligt
Jeg ville kaste mig ud
Bagved et tog


Fra Marlene',s konfirmation
Jeg synes, at digtet på bedste vis beskriver, hvordan jeg også oplever hændelsen og jeg glæder mig nu endnu mere til at give farmor og alle de andre en krammer, når vi er hjemme i Danmark til sommer.

I øvrigt er den traditionelle julefrokost hos farmor aflyst i år. Det har været en tradition, min mor har holdt kørende siden (tror jeg), vi flyttede til Kolding i 1972. Hvert år har hun samlet sine søskende, plus os som havde lyst og mulighed 1. advent til en hyggelig dag. Traditionen er,  der synges julesalmer og spises dansk julefrokost med farmors ekstra gode detaljer. Nå, ja... det bliver også en udfordring herude at finde madvarene, så vi kan holde "traditionerne i hævd". Men på trods af aflysningen, så bliver det jo nok jul alligevel :-)

26 november 2013

Endnu en hilsen fra Anja

Denne mail fra Anja havde jeg glemt at lægge på, men hellere sent end aldrig. Den er først "publiceret" den 3. januar 2014. Fejlen er hermed udbedret :-)

Shanghai, den 26. november 2013
Kære alle

Som tiden dog går, nu har vi snart 1. december og vi har efterhånden været her næsten et par måneder.

Vi har efterhånden fundet en hverdagsrytme herude. Jeg er begyndt at følge Stephen på arbejde hver morgen, en lille tur/retur på i alt ca. 50 min. Det er dejligt lige at få sat gang i ”maskineriet” fra morgenstunden.

Såfremt der er brug for Stephen i Jiaxing, hvor de er i gang med at bygge fabrikken, tager han gerne dertil om tirsdagen. Han kører med en shuttlebus tur/retur – det tager ca. 2 timer hver vej.
Vi er påbegyndt på kinesisk mandag og onsdag aften fra 1830-2010. Undervisningen foregår 10 min. gang herfra og vi har undervisning sammen med en herre fra Californien. Pu ha, det er sgu svært, det der kinesisk!

Vi har endnu ikke modtaget vore ting, men efter sigende skulle det være landet herude i fredags og så skulle toldbehandlingen gerne tage 5-7 dage, men vi regner ikke med noget før end vi har modtaget det. Bare vi har det inden jul, så vi bl.a. har en seng til Morten, når han kommer herud.

Da vi endnu ikke har en sofa til ”aftenafslapning”, bruger vi gerne fredag, lørdag og søndag på indkøb af diverse ting, vi mangler. F.eks. er hr. Wilson i gang med at få deres ledningssystem i orden. Alt inden for kabling er ”klyt” - samtlige ledninger og kabler er samlet med tape og derfor har vi bedt mor og far om bl.a. at købe samlemuffer, således Morten kan medbringe dette til jul – det fås nemlig ikke herude, ligesom bl.a. mineralsk terpentin og sprit.
Så har vi også købt et lille cafe sæt til vores altan – det hygger jo alt sammen. Jeg fik også en trolly til indkøb af dagligvarer – den er fin.

Kineserne har en færdselsregel – de skal stoppe for rødt. Det er dog ikke altid, de gør det.... cykler og knallerter har umiddelbart mere at sige på fortovet, de holder ikke tilbage for fodgængere, tværtimod. Bilisterne dytter konstant og alt går stærkt. Utroligt, at man ikke ser flere ulykker. Og så alligevel viger de for hinanden. Dejligt, at vi ikke skal køre herude.

Vi har endelig fået os taget sammen til at bruge Metroen, og vi kan komme langt for 4 kr. Når vi tager på indkøb går vi flere kilometer og vi ser pludselig ting, vi ellers ikke ville have opdaget. At ”fare vild” har også været tæt på et par gange. Så finder vi en kop kaffe eller lign. og starter forfra. Vi hygger os med det. Marlene har frabedt sig at komme med, da hun så absolut ikke gider gå så langt.

Lørdag tog vi Metroen til udsalg hos B&O – puha, hvor kunne det dog friste... Men om ikke andet, var det jo dejligt med et glas gløgg og en brunkage ;-)

I søndags var vi på ”dyne/tæppe” marked. Ja de havde alt, men vi var på jagt efter tæpper til stuen. Vi fandt 2 stk. i ko-skind, meget flotte, synes vi! Det hjalp da også en lille smule på lyden i vores stue.
Ligeledes købte vi et juletræ med blink. Marlene pakkede det ud og fik det samlet, så nu kan julen bare komme an.
På markedet skal vi jo prutte om prisen. Da vi først var kommet ”ud over stepperne” blev det rigtig sjovt. Under alle omstændigheder skal man i hvert fald ikke give mere end max. halvdelen af hvad de forlanger.

Vi har efterhånden nu fået købt de fleste større ting ind.
Marlene har ønsket sig en ”familie-weekend” næste weekend. Får vi vore ting i denne uge, er det selvsagt, at vi skal have vore ting på plads.
Kommer de ikke i denne uge vil hun med på marked, da der er lidt småting hun gerne vil have til sit værelse og badeværelse.
Derudover skal vi i gang med at købe lidt julegaver – så vi må på turné i weekenden.
Hun har fri fra skole på fredag og der varmer vi op med en ”mor-datter” tur.

Vi har været til musical på skolen og Marlene var en ”smuk munk”. Det var et rigtigt godt stykke og de unge mennesker var dygtige. Opsætningen med kulisser og kostumer, havde de unge mennesker også selv sørget for. Marlene har besluttet sig for, at hun skal være med i samtlige stykker herude – der er 3 stk. i alt om året.

Hun klarer sig fint i skolen, kæmper flot for at kunne følge med og hun trives med sine nye veninder. De går i byen, på café og karoke bar. Det er skønt, når de hygger sig. De har også talt om, at de skal have ”pyjamasparty” hos os engang efter jul.
Om 14 dage skal hun til eksamen og der falder de første terminskarakter lige efter jul. Hun mener, at hun bliver ”slagtet” i nogle af fagene – overdrivelse fremmer måske forståelsen og man kan jo ikke være superstar i alt. Bare man gør sit bedste.....

Det at handle ind, tager forsat tid og kan være noget at en oplevelse. Det er så lækkert at gå i et supermarked og lige pludselig får man øjenkontakt med en stor fed frø, der kigger på dig. Eller ålene, der ligger og ”snor sig” i en stor balje vand....
Noget af det ferske kød ligger frit fremme i kølediskene. Så kan man lige kigge og føle på kødet, om man vil have dette og så lægge det tilbage i disken – ulækkert!
Det at læse varedeklarationer er jo håbløst og vi kan ikke altid gennemskue om datoen på varen er fremstillingsdato eller mindst holdbar til.
Vi har dog fundet nogle engelske hjemmesider, hvor vi kan handle ind og vi får den første levering i eftermiddag. Det er spændende, hvordan det er.
Vi er også begyndt at savne nogle at de kvalitetsfødevarer, vi har i DK. Vi har købt kinesisk, vi har smidt ud, da vi ikke kunne lide det – og hr. Wilson smider normalt ikke mad ud....
Vi har fundet et sted lige rundt om hushjørnet, hvor de laver dansk rugbrød, grovbrød m.m. ”Baker & Spice” - det er dejligt.
Mange har spurgt til min hverdag og om jeg kan få tiden til at gå....
Det er (endnu) overhovedet ikke noget problem. Bare at skrive dette, tager jo et par timer :-)
Jeg læser flere bøger, som jeg ikke har gjort i flere år. Så har jeg fundet julebroderier frem ”små flexirammer”, som også har ligget flere år. Jeg har bestilt flere, som Morten skal have med herud.
Derudover er vi også kommet i kontakt med flere danskere herude. Så det bliver også til shoppingture, cafebesøg etc.
Jeg har været til balut (a la yatzy spil) med andre danske kvinder, mega hyggeligt og sjovt. Og så er der den daglige vedligehold af en husholdning, aftensmad m.m. Og så tager alting bare længere tid herude.

Vi har også været i byen og spise. Først var vi afsted med en af Stephens danske kollegaer, der var herude og arbejde. En anden gang var det en ven (Henrik Vinther) til Stephens bror Kenneth. Han har tidligere arbejdet herude, så der fik vi da lige et par fif til livet i Shanghai.
I lørdags var vi ude og spise med Britt og Thomas. Thomas er kollega til Stephen, fra Kolding og de skal bo herude i 2 år.

Nogle spørger også, om vi slet ikke har hjemvé …. - Nej, det har vi ikke. Vi savner selvfølgelig vores familie og venner, men vi savner så absolut ikke vores tidligere hverdag.
Vejret er jo dejligt herude. Lige nu har vi ca. 15 grader, solen skinner og her er blomster omkring os. Det giver en go energi med ”sol og sommer” flere timer om året i forhold til, hvad vi er vant til. Lørdag sad vi på en bar udenfor indtil kl. 1.30 - I søndags havde vi, siden vi kom, den første rigtige regnvejrsdag herude.
At det så ikke lige passer med vores normale ”standard jul” - gør det jo bare til en lidt mere ”anderledes jul”. Men vores liv er jo i øjeblikket også ”anderledes”.

Vi bor jo i et shoppingområde med finere shoppingcentre og butikker med mega dyre varer, hvor vi aldrig kommer til at handle. Men hold da op, hvor er de flotte pyntet op til jul. Det skal simpelthen opleves. Ligeså er vores lejlighedskompleks også pyntet op – dette dog mere anderledes ”kineser-stil”. Vi skal nok tage billeder.
Vi har jo vagter omkring vores bebyggelse 24/7. Vagterne fanger taxi til os, åbne bildøre, elevatorer, hvis vi har hænderne fyldte. Springvandet bliver gjort rent en gang ugentligt, indhegningen under pigtråden bliver også vasket af med en klud en gang i mellem. Her er bare flot og hyggeligt.
Vi oplever kontrasten mellem rig og fattig. Der bor fattige få hundrede meter fra vores bebyggelse, hvor børnene har hul bag i bukserne og når de så skal, så gør de det!

Morten har nu fået visa og lørdag den 21. december lander Morten herud og han forlader os igen søndag den 29. december for at tage på skiferie med en af hans kammerater.

Her til morgen har vi modtaget en mail fra Stephens bror Kenneth, at deres mor Linda i lørdags er faldet på trappen i kælderen og først er blevet fundet i går mandag. Hun har brækket benet et stykke over ankelen og er nu indlagt på Kolding Sygehus. De vil stabilisere hendes blodsukker og evt. operere i morgen.
Lige nu ved vi ikke mere. Kenneth tager til Kolding i dag og så hører vi nærmere.
Så er det bare ikke fedt at være 10.000 km væk. Men godt at Thomas og Kenneth er i nærheden.

Stephen skriver på en blog http://kina.wilsonweb.dk/ hvor han lægger lidt billeder op. Jeg gør lidt på Facebook samt disse breve. For os begge er det nok samtidig en form for dagbog – så det kan da godt være, at disse breve ind i mellem bliver lidt ”rodede”, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg har endnu ikke helt styr på, hvordan jeg tømmer kamera og tlf for billeder, men jeg får det vel lært – så der er jeg lidt afhængig af Wilson. Også fordi billederne skal gemmes et bestemt sted på nettet!

Jeg håber, I alle har det godt. - For det har vi.....
Som jeg nogle gange har sagt til hr. Wilson, når han brokker sig for meget over kineserne og deres måde at gøre ting på: ”at nu er vi engang gæster i deres land og kan vi ikke acceptere dem og deres måde at gøre tingene på, så der der kun en vej – en enkeltbillet til DK.” Det vil han dog ikke....
Den har vi alle 3 sidenhen brugt mod hinanden – og den hjælper!

Tak for alle jeres tilbagehilsner om livet i DK. Det er dejligt at høre om blade, der er faldet af træerne, jeres juleforberedelser og hvad i nu ellers oplever. Bliv endelig ved med dette.

Kan I alle have det godt og nyd denne søde juletid i det kolde DK, så vil vi nyde det her ude i Østen, mens vi venter på vores ting, vi ikke har set siden den 29. august. Samtidig vil vi se frem til at få vores dejlige søn og bror herud (25 dage endnu), hvor vi vil nyde livet og hinanden.

Kærlige hilsner til Jer alle
Anja

EGO - EGO - EGO

Den "stille" morgentrafik
Jeg er meget glad for at arbejde for LEGO, men nej, der mangler ikke nogle L'er i overskriften. Grunden til, at jeg skriver "3 gange egoist", er, fordi jeg vil fortælle en lille vinkel på mine oplevelse af kineserne. Jeg vil gerne påpege, at det ikke er ment som en negativ holdning overfor kineserne men bare mine observationer, hvortil jeg ofte må undres... det lød gammelklogt, men læs nu bare videre :-)

Trafik

Hverdagens kaos
Der er vist kun en regel, skulle man tro og det må være, at man forsøger at stoppe for rødt, hvis det giver mening. Overhaling til højre og venstre er helt legalt. Brug af horn er sandsynligvis en del af kørerprøven. Mase bilen igennem et fodgængerfelt eller parkering i samme er også standard. Kørsel uden lys praktiserers af både de 4-hjulede og de 2-hjulede. Mange af de 2-hjulede er el-scootere og dermed lydløse sataner, som kommer susende med 30-40 km/t. Afstanden imellem bilerne er også minimal, dette for at undgå at et andet køretøj skulle mase sig ind foran. Ganske enkelt egoisternes paradis. Hvis nogle synes, at jeg overdriver, så håber jeg ikke, det hos dem, der er brug for en ambulance eller nogle brandfolk. De når ganske enkelt ikke frem, før end det er for sent. I myldretiden kan man ofte høre hornet fra en ambulance, der sidder fast på motorvejen ikke lang fra vores lejlighed. Eller, som vi har oplevet et par gange nedenfor vores bygning - brandbilerne afbryder udrykningen, fordi de ikke kan få egoisterne til at flytte sine biler.

Fodgænger

Gangbro for fodgængere, men
nok mest fordi der kun er
trapper til at få adgang!
Og derfor er det nok bedst at opholde sig på fortovet og på andre, under normale forhold, sikre steder. Men her hersker cykler og scootere, som den "dominerende race", over reglerne. Det er jo nemmere, at fodgængeren flytter sig for scooteren, der bruger fortorvet til at skyde genvej. De dytter ganske enkelt, indtil du flytter dig eller kommer med så høj fart at de ved, du sandsynligvis vil flytte dig automatisk, fordi du ikke ønsker at blive kørt ned. Selvsikkerhed lyser ud af af dem og de er usårlige  - hjelm er ikke påbudt!

Nå, men så er der vist kun de gående, altså de svage trafikanter, tilbage. Her ville alle andre folkeslag sikkert kunne holde sammen og yde modstand. Men ak - egoismen hersker også iblandt de svage. Forvent ikke, at modgående holder til højre eller flytter sig. Jeg har en lille forståelse for dem, som er begravet i sin telefon og ikke ser op, men selvom du har øjenkontakt og er ½ meter højere end dem, så støder de ind i dig, hvis du ikke undviger. "Hensyn" og "Sund Fornuft" er to byer, der ikke findes i Kina.

Hygiejne

Shanghai er en moderne storby, men basale gamle vaner ændres ikke lige så hurtigt, som det omkringliggende samfund. Jeg har tidligere vist et billede med en tørresnor spændt fast til en telefonboks, som bare er et lille eksempel. Vasketøjet bliver også af nogle kinesere "æltet" på fliserne, som om de sad ved en flodbred for at vaske tøj.

I Kina skal man heller ikke blive overrasket, når nogen, som går bagved dig, "hoster og hakker" en ordenlig klat og spytter den ud på fortorvet. Og når man så vender sig for at sikre sig, at man ikke blev ramt, så er det ikke unormalt at opdage, at det var en kvinde, som "skød" klatten afsted.

Små børn har ofte også en slags smækbukser på, så de hurtigt kan knappe op for at sætte sig i rendestenen og tisse. Praktisk, men det hører vist til i fortiden.

I supermarkeder, som f.eks. den engelske kæde Tesco eller den franske Carrefour, stikker kunderne bare deres beskidte hænder ned i køddisken, gramser lidt på det hele og vælger så det stykke, de vil have. Det gælder også, selvom det er den kinesiske spise Tofu, der ligger i køledisken. Derfor fortrækker vi at købe frosset Australsk kød :-)
Kontrol af sidste salgsdato bliver hurtigt en del af rutinen, når man handler ind. Den kendte by "Egen Kontrol", som er en del af den danske forbrugersikkerhed, - ja den findes altså heller ikke her i Kina. Gammelt marmelade og rådne æg skal ikke overraske os mere.

19 november 2013

Fra 180 -> 74 -> Hotel -> 235


Flyttefolk ankommet.
Torsdag d. 29. august landede der 4 flyttemænd på Skovgårdsvej 25. De skulle pakke de ting, vi vil have med til Kina. Samme aften sov vi i Sommerhuset "Slottet" første gang. Om søndagen d. 1. september fik de nye ejere overdraget nøglerne og livet skulle for vores vedkommende leves i en kuffert de næste 2-3 måneder.

På "Slottet" hersker der kontrolleret rod og der er lidt proppet - også selvom flyttefolkene har taget alle de store ting og en "masse" andet med sig til Odense. Containeren (den grønne "kasse" på billedet) med vores møbler og nyindkøbte senge befinder sig i Odense, indtil vi rejser og skal først derefter sendes til Kina. Når jeg har min endelige tilladelse til at arbejde i Kina, vil der gå ca. 6-8 uger, inden vores container ankommer, bliver toldbehandlet og pakket ud i vores lejlighed.

Så bliver der pakket.
Når jeg ser på billeder herover, så begynder jeg at savne den røde lædersofa og de bløde læderstole, hvor vi plejede at slappe af om aftenen foran fjernsynet.
Delvist på plads i Sommerhuset
Og livet på "Slottet" var nok heller ikke så kaotisk, som det ser ud herover, men det var helt sikkert dejligt stille. Støj i storbyer er af en anden grad end den findes i lille Danmark. Men jeg er glad for, at vi nåede at færdiggøre projektet, så vi har et sted at bo, når vi er på besøg "hjemme". Så kan jeg med ro se frem til at nyde naturen og stilheden ved Kvie Sø.
Livet på et hotel har sine begrænsninger
Her sidst i november måned, hvor vores møbler snart ankommer, kan vi godt mærke, at vi ikke gider leve spartansk mere. Nu vil vi altså meget gerne have flere møbler og mulighed for at etablere vores endelige hjem i det nye land. Det er lidt underligt, at vi mennesker gerne vil "bygge rede" - eller det kan jo også være, at vi som danskere bare gerne vil have et sted, hvor vi kan "hygge"!
Home Sweet Home - her skal vi hygge og her skal vi bo!

18 november 2013

Et jule eventyr

Flot plakat 
Vores super seje datter Marlene, udtalen er lidt svær for de engelsksprogede, som ikke kan finde ud af at lægge trykket rigtigt, så de siger [ma-leen-é], har været med i teaterstykket "A Christmas Carol". Stykket, der blev opført som en musical, var overraskende godt instrueret med flotte kulisser og dragter. Og selvom Marlene kun havde en birolle, som kutteklædt munk, så har hun fundet det overskud, der skulle til for at deltage.

Anja i Metroen
Vi havde købt billetter til lørdag aften og ankom til skolen med Metroen. Ja.. vi havde faktisk vores debut her i weekenden. Anja og jeg kastede os ud i udfordringen og steg ombord på linie 10, skiftede 2 gange og var fremme ved det B&Q byggemarked, som er lidt bedre forsynet med de varer, jeg skal bruge, for at være en rigtig"gør-det-selv" mand.

Jeg fortrød nok lidt, at vi tog derud. Anja valgte, at vi skulle købe et lille cafe' sæt til vores altan. Altså et lille bord med to stole - to mellemstore papkasser, som jeg skulle have med i Metroen. Anja fik også en postkasserød trolley, hvor resten af mine varer kunne være i. Det lykkedes os at komme hjem igen med Metroen uden alt for meget klynk fra min side.

Marlene yderst til højre i brun dragt.
Skolen logo
På skolen opfører de hvert år flere former for teaterstykker. Musicallen er hovedstykket og noget særligt. Hovedrollen, som Mr. Scrooge blev spillet og sunget rigtigt godt og mange havde virkeligt lagt sjæl i at få stykket opført. Bare lidt træls, at deres lydudstyr nok har "set bedre dage".
Men Marlene var glad og tilfreds med at have deltaget og vil gå efter en bedre rolle i næste stykke, der skal opføres efter nytår engang. Vi glæder os til at se det :-)
Hovedindgangen

Hovedbygningen



13 november 2013

Gadens gøglere og andre ting at se...

Hverdagens oplevelser er fantastiske her i Shanghai. Til at begynde med var vi vildt fascinerede af alle de skyskrabere, der findes, men det bliver jo også noget, som hører hverdagen til. Så gælder om at fjerne sine fordomme og begynde at nyde hverdagens andre indtryk. 

Stå på hovedet, syng og spil guitar
Der er mange, som sælger diverse Kinavarer på gaden fra deres trækvogne eller cykler med lad. Ofte pænt overlæsset, så man kan undres over, hvordan de er kommet frem til deres salgstade. Der er også forkrøblede tiggere, men ikke så mange "snydere", som jeg havde forventet. Dem er der mange flere af i f.eks. Berlin og Bruxelles.

Vasketøj på snor
Der er mange områder i Shanghai, hvor levestandarden er under, hvad vi i Danmark ville kalde for fattigdomgrænsen. Jeg bliver lidt irriteret, når jeg tænker på de danskere, som på trods af, at de får understøttelse eller kontanthjælp uden at skulle arbejde, stadigvæk klager over, at de ikke har råd til smøger. Kom lige til Kina, Indien eller andre steder med fattigdom! ... nå, surt opstød.

I de fattige områder er det sjovere at have øjnene åbne over for det, man kan opleve her end det er på de normale "blankpolerede" vandringer, man ofte vælger at tage. Vasketøj, gadekøkkener, børn som leger, bittesmå butikker og et virvar af indtryk er det, man får ved at vove sig ind igennem de fattige byområder. Og det er jo ikke så ringe endda.

Motorveje på 1. sal
Da trafikken i Shanghai blev for tæt, så valgte man den eneste smarte løsning, at lave motorvejene på broer. Det er helt sikkert ikke den billigste løsning, men valget gør, at vejnettet næsten er fordoblet på de strækninger. Det er imponerende, at se løsningen "i drift" - "kom ind i kampen" København :-)

07 november 2013

Besøg på byggepladsen

Sikkerhed
Spisested
Fabrikken til at producere LEGO klodser skal have god plads. Og det får den! Jeg tror, det bliver den største at de fabrikker, LEGO har, når den står færdig om et par år.

Sammen med Michael Skjødt foretog jeg mit første besøg på "grunden". På sædvanlig LEGO vis, så skulle sikkerheden være i orden, også selvom vi er i Kina. Sikkerhedssko, -briller, -hjelm og gul vest blev anlagt, inden vi begav os ud på pløjemarken. Vi fik anvist, hvor de havde fjernet dårligt blødt jord og lidt om, hvor der skulle drænes.

Vi har forresten været nødt til at rive en kirke ned - mod selvfølgelig at opføre en ny et andet sted. Jeg spekulerer på, om det havde været muligt, hvis det ikke havde været en kristen kirke...

Efter "jordvandringen" sagde vi ja tak til at nyde en hurtig middag, inden vi igen skulle tilbage til kontoret. Vi besøgte en flot beliggende kinesisk restaurant. Det værste ved at spise sammen med kineserne er ikke altid maden, men det skriver jeg om en anden gang. Her er lidt billeder :-)

En meget gammel bro - tror jeg.

04 november 2013

Det nye kontor i Jiaxing

Så kom dagen, hvor jeg skulle til Jiaxing for første gang. Jeg har været "låst" her i Shanghai, fordi mine sidste papirer ikke var "stemplet" endnu. Det blev så afsluttet torsdag i sidste uge og nu er det helt legalt, at jeg rejser udenfor storbyen.

Der var arrangeret "shuttle bus" til os og jeg blev samlet op kl. 7.15. Der er kun ca 100 km. til Jiaxing, men med den rute, der var valgt og den tætte trafik, så tog det 3 timer at komme frem.

Kontoret ligger på 27. etage og har en fantastisk udsigt. Indvendigt er det da også hæderligt og det ligner andre LEGO lokationer, men de kinesiske håndværkere har ikke helt den samme sans for godt håndværk, som mange andre steder i verden. Den gule og røde farve dækker ikke helt og huller er ikke nødvendigvis spartlet før væggene er blevet malet. Men "pyt" - her er pænt og rart at være.

Michael (chefen) og jeg havde brug for at tage kaffemaskinen i drift, men alt er jo skrevet på kinesisk. Så er det jo godt, at Cathrine er kineser og kan hjælpe med manualen. Michael og Cathrine fandt ud af, hvordan maskinen virkede og lidt senere kom Michael med en kop kaffe til mig. Herligt!

Per og jeg brugte det meste af dagen til at opsætte arbejdspladser og rette andre detaljer til. Til middag var vi på "Pizzabar" og nød alle sammen denne lækre "ikke kinesiske" spise.

Nå - nu ikke alt for meget tekst - her er nogle billeder :-)

02 november 2013

God mad hos Henkes

Hvis nogen skulle mangle oplevelsen af at kunne blive betjent korrekt, få serveret det man bestiller og på samme tid også få en rigtig god madoplevelse i Shanghai, så kan jeg varmt anbefale at besøge Henkes.
Vi (Anja, Marlene og jeg) besøgte resturanten sammen med Per og Anne-Mette. Per er IT kollega og Anne-Mette er arkitekt på opgaven med Jiaxing kontoret.

Det kan selvfølgelig godt lyde negativt, men det er ikke kinesernes stærke side at drive ordentlig restaurant. Jeg tror simpelthen ikke, de har forståelsen for at stræbe efter bedre kvalitet som helhed for en restaurant. Vi har prøvet at spise flere forskellige steder - af den dyre slags - og det har med denne ene undtagelse ikke være særligt godt.

Maden kan man klage over, hvis den ikke har den standard, som man burde forvente til prisen. Og det har da heller ikke nødvendigt endnu. Men på Kathleen's 5 er vi ikke de eneste, der har oplevet, at den ene får forret, alt imens den anden får hovedret. Generelt på alle resturanter så skal du ikke blive overrasket, hvis tjeneren fjerner din forret, før du er færdig, fordi han har hovedretten klar nu!

"Krøllen", ikke på grisens hale, men på min historie er, at skal du finde et godt spise sted i Shanghai, så undersøg, om de har en udenlandsk køkkenchef. Ved Henkes er han dansk :-)

Så flot kan Carpaccio serveres