26 november 2013

Endnu en hilsen fra Anja

Denne mail fra Anja havde jeg glemt at lægge på, men hellere sent end aldrig. Den er først "publiceret" den 3. januar 2014. Fejlen er hermed udbedret :-)

Shanghai, den 26. november 2013
Kære alle

Som tiden dog går, nu har vi snart 1. december og vi har efterhånden været her næsten et par måneder.

Vi har efterhånden fundet en hverdagsrytme herude. Jeg er begyndt at følge Stephen på arbejde hver morgen, en lille tur/retur på i alt ca. 50 min. Det er dejligt lige at få sat gang i ”maskineriet” fra morgenstunden.

Såfremt der er brug for Stephen i Jiaxing, hvor de er i gang med at bygge fabrikken, tager han gerne dertil om tirsdagen. Han kører med en shuttlebus tur/retur – det tager ca. 2 timer hver vej.
Vi er påbegyndt på kinesisk mandag og onsdag aften fra 1830-2010. Undervisningen foregår 10 min. gang herfra og vi har undervisning sammen med en herre fra Californien. Pu ha, det er sgu svært, det der kinesisk!

Vi har endnu ikke modtaget vore ting, men efter sigende skulle det være landet herude i fredags og så skulle toldbehandlingen gerne tage 5-7 dage, men vi regner ikke med noget før end vi har modtaget det. Bare vi har det inden jul, så vi bl.a. har en seng til Morten, når han kommer herud.

Da vi endnu ikke har en sofa til ”aftenafslapning”, bruger vi gerne fredag, lørdag og søndag på indkøb af diverse ting, vi mangler. F.eks. er hr. Wilson i gang med at få deres ledningssystem i orden. Alt inden for kabling er ”klyt” - samtlige ledninger og kabler er samlet med tape og derfor har vi bedt mor og far om bl.a. at købe samlemuffer, således Morten kan medbringe dette til jul – det fås nemlig ikke herude, ligesom bl.a. mineralsk terpentin og sprit.
Så har vi også købt et lille cafe sæt til vores altan – det hygger jo alt sammen. Jeg fik også en trolly til indkøb af dagligvarer – den er fin.

Kineserne har en færdselsregel – de skal stoppe for rødt. Det er dog ikke altid, de gør det.... cykler og knallerter har umiddelbart mere at sige på fortovet, de holder ikke tilbage for fodgængere, tværtimod. Bilisterne dytter konstant og alt går stærkt. Utroligt, at man ikke ser flere ulykker. Og så alligevel viger de for hinanden. Dejligt, at vi ikke skal køre herude.

Vi har endelig fået os taget sammen til at bruge Metroen, og vi kan komme langt for 4 kr. Når vi tager på indkøb går vi flere kilometer og vi ser pludselig ting, vi ellers ikke ville have opdaget. At ”fare vild” har også været tæt på et par gange. Så finder vi en kop kaffe eller lign. og starter forfra. Vi hygger os med det. Marlene har frabedt sig at komme med, da hun så absolut ikke gider gå så langt.

Lørdag tog vi Metroen til udsalg hos B&O – puha, hvor kunne det dog friste... Men om ikke andet, var det jo dejligt med et glas gløgg og en brunkage ;-)

I søndags var vi på ”dyne/tæppe” marked. Ja de havde alt, men vi var på jagt efter tæpper til stuen. Vi fandt 2 stk. i ko-skind, meget flotte, synes vi! Det hjalp da også en lille smule på lyden i vores stue.
Ligeledes købte vi et juletræ med blink. Marlene pakkede det ud og fik det samlet, så nu kan julen bare komme an.
På markedet skal vi jo prutte om prisen. Da vi først var kommet ”ud over stepperne” blev det rigtig sjovt. Under alle omstændigheder skal man i hvert fald ikke give mere end max. halvdelen af hvad de forlanger.

Vi har efterhånden nu fået købt de fleste større ting ind.
Marlene har ønsket sig en ”familie-weekend” næste weekend. Får vi vore ting i denne uge, er det selvsagt, at vi skal have vore ting på plads.
Kommer de ikke i denne uge vil hun med på marked, da der er lidt småting hun gerne vil have til sit værelse og badeværelse.
Derudover skal vi i gang med at købe lidt julegaver – så vi må på turné i weekenden.
Hun har fri fra skole på fredag og der varmer vi op med en ”mor-datter” tur.

Vi har været til musical på skolen og Marlene var en ”smuk munk”. Det var et rigtigt godt stykke og de unge mennesker var dygtige. Opsætningen med kulisser og kostumer, havde de unge mennesker også selv sørget for. Marlene har besluttet sig for, at hun skal være med i samtlige stykker herude – der er 3 stk. i alt om året.

Hun klarer sig fint i skolen, kæmper flot for at kunne følge med og hun trives med sine nye veninder. De går i byen, på café og karoke bar. Det er skønt, når de hygger sig. De har også talt om, at de skal have ”pyjamasparty” hos os engang efter jul.
Om 14 dage skal hun til eksamen og der falder de første terminskarakter lige efter jul. Hun mener, at hun bliver ”slagtet” i nogle af fagene – overdrivelse fremmer måske forståelsen og man kan jo ikke være superstar i alt. Bare man gør sit bedste.....

Det at handle ind, tager forsat tid og kan være noget at en oplevelse. Det er så lækkert at gå i et supermarked og lige pludselig får man øjenkontakt med en stor fed frø, der kigger på dig. Eller ålene, der ligger og ”snor sig” i en stor balje vand....
Noget af det ferske kød ligger frit fremme i kølediskene. Så kan man lige kigge og føle på kødet, om man vil have dette og så lægge det tilbage i disken – ulækkert!
Det at læse varedeklarationer er jo håbløst og vi kan ikke altid gennemskue om datoen på varen er fremstillingsdato eller mindst holdbar til.
Vi har dog fundet nogle engelske hjemmesider, hvor vi kan handle ind og vi får den første levering i eftermiddag. Det er spændende, hvordan det er.
Vi er også begyndt at savne nogle at de kvalitetsfødevarer, vi har i DK. Vi har købt kinesisk, vi har smidt ud, da vi ikke kunne lide det – og hr. Wilson smider normalt ikke mad ud....
Vi har fundet et sted lige rundt om hushjørnet, hvor de laver dansk rugbrød, grovbrød m.m. ”Baker & Spice” - det er dejligt.
Mange har spurgt til min hverdag og om jeg kan få tiden til at gå....
Det er (endnu) overhovedet ikke noget problem. Bare at skrive dette, tager jo et par timer :-)
Jeg læser flere bøger, som jeg ikke har gjort i flere år. Så har jeg fundet julebroderier frem ”små flexirammer”, som også har ligget flere år. Jeg har bestilt flere, som Morten skal have med herud.
Derudover er vi også kommet i kontakt med flere danskere herude. Så det bliver også til shoppingture, cafebesøg etc.
Jeg har været til balut (a la yatzy spil) med andre danske kvinder, mega hyggeligt og sjovt. Og så er der den daglige vedligehold af en husholdning, aftensmad m.m. Og så tager alting bare længere tid herude.

Vi har også været i byen og spise. Først var vi afsted med en af Stephens danske kollegaer, der var herude og arbejde. En anden gang var det en ven (Henrik Vinther) til Stephens bror Kenneth. Han har tidligere arbejdet herude, så der fik vi da lige et par fif til livet i Shanghai.
I lørdags var vi ude og spise med Britt og Thomas. Thomas er kollega til Stephen, fra Kolding og de skal bo herude i 2 år.

Nogle spørger også, om vi slet ikke har hjemvé …. - Nej, det har vi ikke. Vi savner selvfølgelig vores familie og venner, men vi savner så absolut ikke vores tidligere hverdag.
Vejret er jo dejligt herude. Lige nu har vi ca. 15 grader, solen skinner og her er blomster omkring os. Det giver en go energi med ”sol og sommer” flere timer om året i forhold til, hvad vi er vant til. Lørdag sad vi på en bar udenfor indtil kl. 1.30 - I søndags havde vi, siden vi kom, den første rigtige regnvejrsdag herude.
At det så ikke lige passer med vores normale ”standard jul” - gør det jo bare til en lidt mere ”anderledes jul”. Men vores liv er jo i øjeblikket også ”anderledes”.

Vi bor jo i et shoppingområde med finere shoppingcentre og butikker med mega dyre varer, hvor vi aldrig kommer til at handle. Men hold da op, hvor er de flotte pyntet op til jul. Det skal simpelthen opleves. Ligeså er vores lejlighedskompleks også pyntet op – dette dog mere anderledes ”kineser-stil”. Vi skal nok tage billeder.
Vi har jo vagter omkring vores bebyggelse 24/7. Vagterne fanger taxi til os, åbne bildøre, elevatorer, hvis vi har hænderne fyldte. Springvandet bliver gjort rent en gang ugentligt, indhegningen under pigtråden bliver også vasket af med en klud en gang i mellem. Her er bare flot og hyggeligt.
Vi oplever kontrasten mellem rig og fattig. Der bor fattige få hundrede meter fra vores bebyggelse, hvor børnene har hul bag i bukserne og når de så skal, så gør de det!

Morten har nu fået visa og lørdag den 21. december lander Morten herud og han forlader os igen søndag den 29. december for at tage på skiferie med en af hans kammerater.

Her til morgen har vi modtaget en mail fra Stephens bror Kenneth, at deres mor Linda i lørdags er faldet på trappen i kælderen og først er blevet fundet i går mandag. Hun har brækket benet et stykke over ankelen og er nu indlagt på Kolding Sygehus. De vil stabilisere hendes blodsukker og evt. operere i morgen.
Lige nu ved vi ikke mere. Kenneth tager til Kolding i dag og så hører vi nærmere.
Så er det bare ikke fedt at være 10.000 km væk. Men godt at Thomas og Kenneth er i nærheden.

Stephen skriver på en blog http://kina.wilsonweb.dk/ hvor han lægger lidt billeder op. Jeg gør lidt på Facebook samt disse breve. For os begge er det nok samtidig en form for dagbog – så det kan da godt være, at disse breve ind i mellem bliver lidt ”rodede”, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg har endnu ikke helt styr på, hvordan jeg tømmer kamera og tlf for billeder, men jeg får det vel lært – så der er jeg lidt afhængig af Wilson. Også fordi billederne skal gemmes et bestemt sted på nettet!

Jeg håber, I alle har det godt. - For det har vi.....
Som jeg nogle gange har sagt til hr. Wilson, når han brokker sig for meget over kineserne og deres måde at gøre ting på: ”at nu er vi engang gæster i deres land og kan vi ikke acceptere dem og deres måde at gøre tingene på, så der der kun en vej – en enkeltbillet til DK.” Det vil han dog ikke....
Den har vi alle 3 sidenhen brugt mod hinanden – og den hjælper!

Tak for alle jeres tilbagehilsner om livet i DK. Det er dejligt at høre om blade, der er faldet af træerne, jeres juleforberedelser og hvad i nu ellers oplever. Bliv endelig ved med dette.

Kan I alle have det godt og nyd denne søde juletid i det kolde DK, så vil vi nyde det her ude i Østen, mens vi venter på vores ting, vi ikke har set siden den 29. august. Samtidig vil vi se frem til at få vores dejlige søn og bror herud (25 dage endnu), hvor vi vil nyde livet og hinanden.

Kærlige hilsner til Jer alle
Anja