27 november 2013

Farmor indlagt på sygehuset i Kolding

Generne fornægter sig ikke. Det er min mor til højre!
Hvor er det forfærdeligt at være 10.000 km fra Danmark, når der opstår en krise i familien derhjemme. 

Min mor er født i 1936, altså en ældre dame. På vej ned i kælderen efter julepynt falder hun og brækker benet et stykke over anklen. Det skete i lørdags (23. november). Her ligger hun så i mere en 2 døgn. Hun lå bare dér og kunne ikke andet, inden hun bliver reddet.

Første mand på stedet var pastor Haldrup, som var varskoet af Karsten (farmor's kæreste). Et minut senere kom min storebror Thomas. Og så kom ambulancefolkene. Det må have været et være cirkus at få hende op, rundt og over et gelænder og ind i ambulancen, som min anden storebror Kenneth, skriver på Facebook.

Farmor ligger på intensiv indtil blodsukkeret er stabiliseret. Benet er afstivet, hun har ingen smerter og er i super godt humør. Øw... hvor er det træls at være i Kina lige nu, men det lader til, at en tur til Danmark ikke vil ændre meget på situationen.

Kenneth skriver, så vidt jeg ved, aldrig digte, selvom han er en udsædvanlig dygtig forfatter til mange gode tekster (læs lidt om ham her http://www.kommunikationsforum.dk/Kenneth-Wilson), men på Facebook har han alligevel publiceret dette digt:

Min mor er faldet
Ned i sin kælder
I lørdags
Trappen brast
Så lå hun dér
Med brækket ben

Søndag ligeså
Knoglestump stak ud
Ti cm over anklen
Pis og lort
Og diabetes
Helt alene

Kæreste onkel Karsten
Ringer urolig mandag
Mor tager ikke sin telefon
Fastnet i stuen
Jeg er i Rødovre
Thomas i Esbjerg hos Vita

De kører til Lunderskov
For en sikkerheds skyld
Røret er nok bare
Ikke lagt ordentligt på
Mor er i live 
Vand og ambulance

Nu er det tirsdag
På Intensiv i Kolding
Mor snorker
Som hun plejer
Jeg bekymrer mig voldsomt
Med tilbagevirkende kraft

Mor er russersej
Men en ekstra dag eller to
Så var hun død
Det ville være forfærdeligt
Jeg ville kaste mig ud
Bagved et tog


Fra Marlene',s konfirmation
Jeg synes, at digtet på bedste vis beskriver, hvordan jeg også oplever hændelsen og jeg glæder mig nu endnu mere til at give farmor og alle de andre en krammer, når vi er hjemme i Danmark til sommer.

I øvrigt er den traditionelle julefrokost hos farmor aflyst i år. Det har været en tradition, min mor har holdt kørende siden (tror jeg), vi flyttede til Kolding i 1972. Hvert år har hun samlet sine søskende, plus os som havde lyst og mulighed 1. advent til en hyggelig dag. Traditionen er,  der synges julesalmer og spises dansk julefrokost med farmors ekstra gode detaljer. Nå, ja... det bliver også en udfordring herude at finde madvarene, så vi kan holde "traditionerne i hævd". Men på trods af aflysningen, så bliver det jo nok jul alligevel :-)