20 december 2013

Just what I skulle til to say!

Julen står for døren her i byen - der inden for en kort årrække bliver til verden største. Shanghai og de omkringliggende byer – Kunshan, Qingpu, Songjiang og byer så langt væk som f.eks. Jiaxing (100 km.) – er ved at vokse sammen og de vil dermed ende med at være hjem for op imod 100 millioner.

Her i "vores lille hjem" har vi taget godt hul på at skulle finde julestemningen og det går faktisk ikke så hurtigt som forventet. ”The Julekalender” på DVD er taget med herud og den er et dejligt skub i den rigtige retning. Vi glæder os alle tre til, at Morten kommer og fejrer julen sammen med os. Og han glæder sig også til i ca. 8 dage, at kunne tage del i de oplevelser, vi har her. At samle familien er jo en del af julens bedste nydelser.

Der er desværre kommet et lille skår i glæden, efter at vi fik den dårlige nyhed, at min mor havde fået sit ben amputeret lige over knæet. Efter to døgn i kælderen med et brækket ben, så endte det desværre med, at det skulle fjernes. Nu har hun udsigt til mindst ½ års genoptræning, at skal bruge benprotese og måske kørestol og er måske netop derfor også nødt til at flytte i ældrebolig. Hvor ville jeg gerne kunne hjælpe, men jeg må erkende, at jeg denne gang skal overlade hele opgaven til mine to brødre. Jeg fik for et par dage siden ringet direkte til den afdeling, hvor hun er "indlogeret" på Kolding Sygehus. Da der er ikke længere findes "kundetelefoner", så jeg fik lov til at låne "Eva sygeplejeskes" telefon til samtalen. Både min mor, Anja og jeg var i dialog. Hvor var rart at høre hendes stemme igen :-)

Marlene klarer sigt rigtigt godt i skolen og har flere 10'er og 12'er på listen. Og så har hun fået en hoverolle som "Rose" i historien "The Little Prince". Det glæder vi os meget til at overvære.
Udover at det går hende godt i skolen, så meddelte hun forleden, at "nu vidste hun godt, hvad hun skulle lave i fremtiden!" - hun skulle arbejde for LEGO. Både præst og korrespondent har tidligere været på tale, men nu har hun set "dagen lys" og er nu helt sikker på, at hun skal arbejde med "salg/marketing/kommunikation" ved LEGO. Til et "foredrag" på skolen var der blevet spurgt, hvem der kunne tænke sig at arbejde for f.eks. Coca Cola og lidt senere, hvem der ville vælge LEGO. Og så var Marlene ikke længere i tvivl. En ny medarbejder er ved at blive født :-)

Juleaften står menuen på kalkun, hjemmelavet rødkål, sukkerbrunede kartofler og til dessert -hjemmelavet ris a la mande med de ingredienser, vi nu kan fremtrylle her. Kirsebærsovsen er dansk og Morten har den med i kufferten. Som hygge til kaffen og gavefordeling har Morten småkager med hjemme fra svigermor. Med lidt chokolade og andet godt, så kommer vi rigtig til at hygge os, når julen blive lukket ind af døren.