10 december 2013

Nu med møbler!

Møbler pakkes ud
Det er ufattelig at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det, hvor stor en glæde det vagte, da vi genså indholdet af vores flyttekasser. I mere end 3 måneder har vores ting været pakket ned og levet deres eget liv indhyldet i plastik og pap.

Anja og jeg var hjemme for at tage imod flyttefolkene. Da de ankom, forsvandt den sidste usikkerhed om det nu også var sandt, at vi fik vores møbler. Flyttefolkene var som forventet ikke klar på det for os ukendte tidspunkt.Vi var ikke blevet informeret om klokkeslettet, men det måtte jo være fra morgenstunden. Formanden ringede klokken 9 og fortalte, at de nok blev 15 minutter forsinket.
Her i Kina skal man ikke altid tro at tider og aftaler bliver overholdt.

Med de 101 nummererende ”flyttekasser” skulle der være styr på, hvilke numre, der var leveret og hvor det skulle pakkes ud. Derfor stod formanden og jeg i vores entre og krydsede af på hver vores liste efterhånden som tingene blev kørt op med elevatoren fra kælderen.

Mange skader - ØW
Processen kom til at tage lidt længere tid end forventet, fordi vi kun havde et adgangskort til elevatoren. Marlene havde været i byen lørdag og havde, på uheldig vis, mistet sin jakke og taske. Heldigvis havde hun været så fornuftig at have penge og mobiltelefon i sine bukselommer. I tasken var der husnøgle, adgangskort og sygeforsikringssikringskort. Hun ringede til os efter midnat og fortalte grædende historien. Men ”pyt”, det var jo kun materielle ting, hun havde mistet. Nøgle og kort var da til at skaffe igen. Et besøg på diskoteket næste dag, gav da heller ikke ”pote”, men Marlene viste sig opgaven voksen og fik selv styr på, om der var fundet nogle af hendes ting.

Vi kan nu sidde ved et rigtigt bord
Anja og jeg skulle kun se på, imens de små kinesere fik vores kæmpestore spisebord båret ind i stuen. Det klarede de nu ganske pænt uden alt for meget ”klynk”. Da alt var oppe i lejligheden, så aftalte vi, at de kun skulle pakke møblerne ud og nøjes med at åbne de øvrige kasser. Der var flere af vores ting, der havde taget skade og senere opdagede vi, at kinesiske flyttefolk desværre ikke er så forsigtige med de udpakkede skabe m.m. Næsten alle vore møbler har fået ridser, hakker og buler. Vores hvide skabe i stuen, 3 underskabe og 3 overskabe med glaslåger er hermed dømt til et ”otium” i sommerhuset, når de kommer til Danmark igen. Selv Marlene’s blanke IKEA skabe har fået ridser, bare fordi ”flytte-fjolserne”, har skubbet dem rundt på gulvet efter udpakning. Nå, vi må se, hvad forsikringen vil betale i erstatning for værditabet.

Men hvor er det dejligt at kunne sidde ved vores spisebord og nyde morgenmaden, uden ekko fra de tomme lokaler og med pulverkaffen velskænket i et Poul Pava krus. Er livet ikke underfundigt?