30 december 2014

Det jul - det cool

Endelig kom dagen, hvor ferien begyndte. Vi har hver især to "gratis" hjemrejser om året, så turen til Danmark er ""næsten som en selvfølge planlagt til at være til jul og til sommer. Vi havde pakket i god tid og så frem til en rejse uden "sure miner". Vores bagage fyldte så meget, at vi tog til lufthavnen i to taxaer. Morten og jeg fulgtes ad og talte om det halve år, han har tilbragt sammen med os og at vi skal være sammen endnu et halvt år i 2015. Gode udsigter, men også godt med en pause væk fra Kina, for at fejre jul i lille Dannevang.

Marlene tager en "slapper"
Desværre viste det sig, at vores fly til København var aflyst og at vi var blevet om-booket til at flyve via Frankfurt - tolv timer senere end planlagt. Vi får et værelse på lufthavnshotellet, hvor vi kan opholde os i ventetiden samt nogle spisebilletter til hotellets buffét. Vi får blundet, spist og hygget os, så de tolv timer glider stille og roligt afsted uden det store postyr. Anja's største bekymring - hendes og ungernes frisørtider lørdag morgen - bliver også afklaret uden de store udfordringer.

I Frankfurt Lufthavn nyder vi en god omgang morgenmad og en kop kaffe inden vi "hopper" om bord på flyet til Billund. Desværre var der en teknisk fejl med næsehjulet, så vi skal skifte til et reservefly. Alle stiger ud af flyet og ind i lufthavnsbussen, som kører i ca. en halv time, for at komme til den anden ende af Europas tredie største lufthavn. Vi letter hurtigt, så denne gang var vi "kun" en time forsinket. Vi sætter vores fødder på dansk jord 32 timer efter vi forlod vores hjem i Shanghai.

Vores lejebil denne gang er er en Hyundai i40, som kun har kørt 5600 km. Jeg var lidt skuffet over at det ikke var en Audi, som det var sidste gang, vi var hjemme, men både pladsen og komforten er bedre end forventet. Hvis éen fra Audi læser dette, så skal der hermed lyde en opfordring til at forbedere dette.

Merle - ny "brugt" hund.
Vi havde aftalt med mormor og morfar, at vi ville komme forbi til frokost, så de havde "disket" op med danske sild, lun dansk leverpostej, dansk sylte m.m. Alt blev nydt med velbehag og vi nød nogle timer sammen med dem og deres "nye" hund "Merle". Da vi endelig ankommer til "Slottet", viser det sig at være arrangeret julehygge. Nogle "familienisser" havde pyntet op til jul og der var også kagedåser fyldt med hjemmebagte brunkager og vanillekranse. Julehygge og varmen fra den lille brændeovn sørgede for, at vi alle fire sov trygt og godt.

Næste dag tog vi til Kolding Storcenter for at købe de sidste julegaver. Selvom der var mange mennesker, kunne vi med vores træning fra Kina, tage det med sindsro og bare nyde, at det var alle de andre, som fik "julestress" af deres "gaveræs". En "julestresset" og sindsforvirret person ringede endda med en bombetrussel mod Storcenteret, som så blev tømt for mennesker og "lukket" i en time. Vi var dog kørt derfra en halv time før denne trælse oplevelse.

Juleaften blev holdt sammen med mormor, morfar og onkel John. En dejlig aften, hvor vi syv voksne dansede om juletræet, skrålede "Højt fra træet grønne top" og nød at pakke gaver op. Sidste jul står i stor kontrast til denne, da vi forsøgte at skabe julestemning i Shanghai. Jul skal altså bare afholdes i Danmark.

Resten af 2014 er gået med at besøge min mor og andre dejlige menesker. Vi føler, det er en udfordring at nå "hele vejen rundt", men så er det godt, at I alle er så forstående for, at vi kun har kort tid, når vi besøger fædrelandet. Vi nyder alle dage den gode danske mad af høj kvalitet - ja, selv prisen for kvaliteten er en nydelse. Det er underligt at vi synes "Dagli Brugsen" har et fantastisk udvalg af varer af meget høj kvalitet. De danskere, som syntes at kvalitet er dyrt - I skulle skamme jer!
Hvid jul i Danmark

Flere gange har jeg i de forgangne uger lyttet til tonerne og lyrikken fra det efterhånden udødelige danske julenummer af Mc Einer - "Jul det´cool". Et rap-nummer, som er en parodi om alt det, som vi efterhånden opfatter som julehygge og som vi vistnok alle elsker at hade. Jeg drømte om lidt sne og frost i juleferien - det fik jeg og derfor er overskriften "Det jul - det cool"

16 december 2014

Julehilsen fra Anja

Shanghai, d. 15. december 2014
Kære alle

Alex, Marlene og Pernille
UN Day Parade
Så langt, så godt - endelig kan vi se lyset for enden af tunnelen. På fredag vender vi snuden hjem mod det kolde nord. Vi trænger virkelig alle 4 til at komme væk fra Kina og kineserne!

De seneste uger er fløjet afsted. Vi var jo til B&O udsalg, hvor vi bare skulle kigge…, hmm Stephen fik sin “julegave”, et sæt højtalere så lyden nu er komplet til alle de serier og film vi ser.
Vi skulle have været sammen med Britt og Thomas samme lørdag aften. Den blev desværre aflyst, da Thomas gik ned med en kraftig maveforgiftning med efterflg. lægebesøg. Ja, når mænd går til lægen, så er det jo alvorligt!

Marlenes skole fejrer UN-day og det bliver hvert år bl.a. markeret med en parade. Alle skolens nationaliteter kommer ind med deres nationale flag. Som skolens ældste danske elev fik Marlene æren af at bære Dannebrog. Jeg mener der er ca. 12 danske elever på skolen. På billedet ser i ud over Marlene Pernille og Alex - børn af nogle af vore gode venner.

Vi var til en super hyggelig (og våd) 40 års fødselsdag hos Ole. Men det var sjovt og knapt så sjovt dagen efter, hvor vi om aftenen tog til DCCC julefrokost. Det var en stor skuffelse,  for hvor f….. var silden? Derudover var maden ikke super, så det er under overvejelse med vores deltagelse til næste år. Deres arrangementer er lidt dyre i forvejen og så skal det jo også være i orden.

Store kunstige juletræer
Jeg har deltaget i et par julekoncerter i forbindelse med min deltagelse i (Shanghai International) koret. Det var nogle dejlige oplevelser og det lyder faktisk ganske godt.

Så har jeg været til “surprice-brunch” med Thrine. Vi var ca. 10 af hendes nære veninder, der overraskede hende med en “afskedsbrunch” sidste søndag - dette er jo et minus at skal sige farvel til nogle dejlige venner. Men er bare en “del af pakken ved at være “expat”. Thrine rejser tilbage til Horsens med deres 2 yngste børn og far Anders bliver her indtil sommer sammen med Frederik (ældste barn), som skal gøre sin IB færdig. Anders’ kontrakt udløber til sommer.

Denne weekend har Liselottes og Oles børn sovet her, da de skulle til bryllup i Taiwan. Alex er 11 år og nyder at kunne være sammen med Morten. De har spillet og snoldret hele weekenden. Rigtig “drengehygge”. Alex mente også, “at han kunne da komme her hver weekend….”

Pebernødderne er bagt og de er også spist - lejligheden er pyntet op og det hænger jo nok også når vi kommer retur d. 9. januar. Jeg tvivler på, at Morten tager det ned, når han er retur d. 2. januar.

Julestemning på et hotel
hvor koret sang julen ind.
Stephen har fået en hjælper i form af en konsulent, der skal være behjælpelig med IT support til alle PC brugere på hovedkontoret her i Shanghai. Det håber vi, kan give ham lidt luft fremadrettet. I løbet af det kommende år sker der mere i forbindelse med fabriksbyggeriet, hvor han i perioder skal være i Jiaxing flere gange ugentligt.

Marlene kom hjem fredag middag efter termisprøve med rigtig ondt i maven - efter et døgns tid, var hun klar igen. I dag er hun til sidste terminsprøve. I morgen har hun fri, hvor vi tager på en lille “tøsetur” og de sidste 2 skoledage skal de gennemgå alle prøverne fra den forgangne uge. Fredag har skolen juleafslutning, men der hopper vi i flyveren mod Danmark.

Desværre var den danske “erhvervsmand” Morten talte med tidligere en FUSER! Morten har skrevet tilbage til ham men har intet hørt.
Morten har nu grublet en uges tid og såfremt der ikke dukker noget spændende op herude, han kan lave, tager han hjem til DK til sommer, hvor han vil søge ind på jurastudiet.
Men det ville nu være dejligt, hvis han kunne finde noget at lave herude, når han ikke er i skole. Tiden er lidt lang ind i mellem….

Ja, vi nærmer os nytåret og vi har en lille ferie at se frem til i uge 8 i 2015. Da skal vi en tur til Thailand, hvor vi har lejet Liselottes og Ole’s lejlighed. Den ligger i Hua Hin - lige ned til vandet. Det bliver spændende at prøve sådan en tur - de unge mennesker taler om bare at ligge og dase enten ved poolen eller strandkanten. Stepnen og jeg vil ud og se os omkring.

Juleudstilling i IAPM Shopping Center
Ligger lige over for LEGO kontoret i Shanghai.
Til marts kan vi se frem til at få besøg af mine forældre. De har godt nok været i Kina før - på en arrangeret rundrejse i 3 uger.
Vi glæder os til at vise dem rundt de steder, hvor vi kommer - ikke kun turiststederne men også skolerne, hvor vi handler osv.

Som tidligere nævnt skal vi holde jul hos mor og far i Agerbæk. Derudover har vi aftaler med frisør og tandlægen inden jul. Vi skal have købt de sidste julegaver og hurra for Internettet at man kan købe nogle af dem der (når ellers der er forbindelse fra Shanghai)! Så vi - nej, undertegnede er tæt på at være færdig.
Enkelte juledage er har vi også aftaler - men ellers glæder vi os bare til at tage en dag ad gangen, nyde stilheden og “Jul på Slottet”.

Tusind tak for jeres mails - det er fortsat dejligt at høre lidt om den danske hverdag og hvad I ellers oplever.

Til slut vil jeg ønske jer og jeres familie en RIGTIG GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

De kærligste tanker og knus fra os alle 4

Anja

Husk at følge med på Stephens blog http://kina.wilsonweb.dk/

08 december 2014

All the leaves are brown and the sky is grey...

"Det ska' fejres..."
Det er blevet efterår i Shanghai, - bladene visner, de bliver brune og falder af træerne. Gadefejerne "knokler" på livet løs med deres bambuskoste. Det er helt sikker deres mest travle periode i løbet af året. Alle bladene skal fejes sammen og samles op i deres dertil medbragte små metalvogne. Og i morgen er der flere blade at samle op - beskæftigelse er en underlig størrelse her i Kina.
Lyrikken i overskriften stammer fra sangen "California Dreaming", som  "The Mamas & The Papas" indspillede sidst i 60'erne. Et godt nummer, som de flest kan nynne med på, dog har "the sky is grey" en anden betydning i sangen end den faktisk har her i Zhongguo (中國), landet i midten, som selvfølgelig er Kina. Den grå himmel skyldes forurening - masser af forurening! 

Jiaxing - forurening viste 495 
Kina har en kæmpe industri, som absolut ikke altid viser det samme hensyn til miljøet, som de fleste vestlige virksomheder er pålagt at gøre. At der slipper lidt røg og skidt ud når man skal producere, det er da ganske naturligt. Det er et nærmest statisk problem, som det vil tage mange år at få løst. Men sammen med efteråret kommer der desværre mere forurening p.g.a. de lavere temperaturer. Kineserne begynder at fryse, de skruer op for varmen, bruger mere strøm, brænder mere af og så kommer netop de der "grå skyer" - eller "tåge" som der står i vejrudsigterne. Vejrforholdene om vinteren får måske forureningen til nemmere at blive hængende, men eet er helt sikkert - det er rigtigt usundt for os alle sammen. 

De fleste her i Kina følger niveauet af forurening via en lille "app" på telefonen. Den viser "dagen tal" på den internationale skala, som går til 500. Et niveau over 300 anses som farligt, mens Verdenssundheds-organisationen WHO anbefaler et gennemsnitligt niveau på højst 20. Når "dagens tal" kommer op på omkring 300, kan det både lugtes, smages og føles at det ikke er sundt. Storbyen Harbin, der huser 11 millioner indbyggere, blev for noget tid siden stort set lukket ned af myndighederne, efter at luftforureningen i byen nåede op på det dobbelte af skalaen - 1000!
Shanghai på "kun" ca. 300

Kinas regering erkender, at det er et stort problem. Der bliver helt sikkert gjort noget med tiden, for politikerne har tilkendegivet, at de vil forsøge at nå et mål om, at landets udledning af CO2 ikke skal stige efter 2030. Fantastisk at sætte mål, hvor det fortsat er tilladt at øge udledningen de næste 15 år. Hvis ikke "Verdens navle" snart fjerner de grå skyer, så kommer kineserne måske med tiden til at skift farve fra sympatisk gul farve til trist og sygelig grå. Kom nu ind i kampen Kina!

21 november 2014

Shanghai News - fra Anja

Shanghai, d. 19. november 2014
Kære alle

Kostbare varer hjemmefra
Så gik november måned næsten også…

Jeg synes fortsat, at tiden flyver afsted - og det er såmænd ikke fordi, vi oplever det helt store. Vores hverdag kører næsten som den gjorde i DK - bare lidt mere anderledes…., eller måske meget!

Marlene har i den forgangne weekend afsluttet musicalen “You are a good man, Charlie Brown”. Desværre var hun kun med i koret - og så havde hun en suppleant rolle til en af de 6 hovedroller. Det var lidt ærgerligt, at hun ikke havde en replik eller flere. Hun er selv inde på, at får hun ikke en større rolle næste år, så er hun ikke sikker på, at hun vil være med - nu må vi se.

Derudover er hun fortsat i gang med skolen - hvor meget hun knokler med det - ja, det er lidt svært at sige - men på resultaterne ses det, at det går ganske godt.

Sofie, Nicolaj og Marlene
Hun har fået et barnepige job hos nogle danskere - Nina og Anders. De har 2 børn, Sara på 5 år og Sebastian på 3 år. Søde børn - og det er jo dejligt at tjene sine egne penge og det giver helt godt, synes hun.
I sidste uge, hvor hun øvede teater, ville Nina og Anders gerne en tur ud og spise. Jeg tilbød Nina, at Stephen og jeg kunne da passe disse dejlige børn - det var nu ganske hyggeligt. Stephen var hurtig til at komme på gulvet og bygge med LEGO Duplo - og ungerne godkendte os og sagde, at vi gerne måtte komme igen - selv om de spurgte efter Marlene til at starte med.

Morten er fortsat godt i gang med det kinesiske. De har lige haft “halvvejs” prøve eksaminer. Han fik hhv. 95, 94 og 90 ud af 100. Det er sgu da flot!

Han har lige haft besøg af en af hans handelsskolekammerater, Nicolaj fra Bramming. Det var dejligt at have besøg fra DK - også selv om det var Morten, der jo egentlig havde besøg. Nicolaj havde lidt (meget) lækkerier med fra DK. Lækre spegepølser, remoulade, ristede løg, popcorn osv. Skønt og tak, siger vi. Nicolaj mente dog, det var hans mors fortjeneste. Tak til Henriette også. - Nåh ja, så havde mormor lige været et smut i Bramming med en fødselsdagsgave til både Morten og jeg - det er jo bare mormor i en “nøddeskal <3.

Med gode venner til "Champagnebrunch"
Alt i mens Nicolaj var på besøg, blev Morten 20 år. Det blev fejret med 11 unge mennesker omkring bordet. Morten havde valgt lasagne
med salat og frugtsalat til dessert. Alt blev nydt med største velbehag. Der blev drukket godt med øl og vin og de unge mennesker fortsatte videre i byen lige før midnat.
Nicolaj skulle jo også se lidt af byen, når nu han var her. Så jeg havde de 2 unge mænd med på div. markeder, supermarkeder, - vi så templer, skyline, lidt forskellige cafeer osv. i weekender nød vi godt af, at have Stephen med på tur - efter bygang både fredag og lørdag aftener, var de 2 unge mænd ikke helt sikre på, at de skulle på tur, men vi fik dem med - dejligt. Vi nåede også, mens Nicolaj var her, at komme til vores efterhånden traditionelle “champagnebrunch” med nogle af vore skønne venner herude. Igen en hyggelig søndag, hvor vi hygger, spiser og nyder et lille glas eller 2.

Morten var på sin fødselsdag til en lille snak med en dansk erhvervsmand. Han gav gode Morten gode råd om, hvordan han kan udnytte tiden bedst muligt herude - studie- og erhvervsmæssigt. Nu skal Morten finde ud af, hvilken retning, han gerne vil - og så kan der måske være et job til ham. Vi håber, at han får noget at tage sig til ved siden af hans studier.

Stephen og jeg har været til gallafest hos DCCC. Det var en ganske god aften, hvor “Big Fat Snake” spillede op til dans. Vi hyggede os ved et bord sammen med nogle skønne venner - maden var ikke noget at råbe højt om, men vinen var god, stemningen var høj og musikken ok. Jeg vil nu hellere danse og swinge til et “kopi band” af en eller anden slags. Men det er nok fordi man ikke kender alle numrene, bandet spillede. Men alt i alt en sjov aften.

Stephen knokler fortsat med jobbet - der er ingen forandringer. Han må prioritere opgaverne og så er der bare noget, der må ligge.

Jeg er begyndt at går til kor hver onsdag eftermiddag - det er en internationalt kvindekor, og vi skal give julekoncerter de første 2 uger i december. Det lyder faktisk ganske godt og så bliver man i dejligt humør af at synge.

Turister på besøg i Tian Zi Fang
På fredag skal vi ind og se Marlenes “mini projekt” med teater (som hun har på IB) - de skal opføre små sketches - det glæder vi os til. Lørdag skal vi på B&O udsalg (igen) - men vi kigger bare denne gang!! Vi skal følges med Britt og Thomas - efterflg. deler vi os op i 2 hold (kvinder/mænd) - kvinderne tager på julemarked og mændene tager ud og handler og smutter lige hjem og laver lækker mad… - vi har planer om at afslutte med en omgang “Trivial”…

Næste weekend igen skal vi til 40 års fødselsdag fredag og lørdag skal vi til julefrokost med DCCC - puha, det bliver godt med “dansk julemad”.

Julen nærmer sig - det gør vores hjemrejse også. Vi tæller ned - 30 DAGE - og vi glæder os alle 4. Ikke fordi vi ikke vil være her - vi glæder os bare til at komme til DK, til vores sommerhus, se vore dejlige familie og skønne venner.

Marlene og jeg er ved at være i “Gertrud Sand” humør og er begyndt at tænke på, hvornår vi skal pynte op. Jeg tror, det bliver i løbet af næste uge, så vi også kan nå at nyde det lidt. Måske vi også skal have bagt en lille smule pebernødder ;-)
Så kan vi fortsætte med at finde lidt julepynt i sommerhuset, når vi ankommer, så der også kan blive “Jul på Slottet”.

Juleaften fejrer vi hos mor og far i Agerbæk - sammen med deres nye hund “Merle”. Det er en 4 årig Chivava - hende glæder vi os til at hilse på.

Ellers vil vi bare nyde fridagene, håbe på lidt sne, klar frost, blå himmel og ikke mindst frisk luft. Heldigvis er det ikke sæson for en masse havearbejde, vedligehold osv - så jeg håber, at vi kan få slappet af og nyde, at vi alle har fri. Marlene og Morten har lidt aftaler med nogle af deres venner i nogle af dagene - dejligt for dem!

Nå, men nok for denne gang. Endnu engang tusind tak til jer, der har skrevet en hilsen eller 2 - dejligt at høre fra jer.

Ha det godt og hils omkring

Knus Anja & co

Husk at følge med på Stephens blog http://kina.wilsonweb.dk/

20 november 2014

De sorte firkanter

Her skal der bygges nye højhuse
I baggrunden - de færdige sorte firkanter 
Vi har nu boet i Kina i mere end et år. Hverdagen er ikke længere "proppet" med overraskelser eller ting, vi oplever for første gang. Det er skønt og måske også lidt skræmmende, at vi har tilpasset os til landet med de enorme kontraster. Det er her i Kina, at Ferrarien hurtigt overhaler den fattige papsamler, som på sin trehjulede ladcykel stille ruller afsted. Der er mange, som hver dag kigger i skraldespande efter tomme plastflasker for at kunne skaffe penge til lidt mad. Kontrasten imellem rig og fattig er meget åbenlys.

De mange fattige bor i de bydele, som endnu ikke er ryddet af vejen, for at give plads til nye højhuse. Disse charmerende, gamle, lave huse forsvinder desværre stille og roligt fra bybilledet. Fra vores moderne højhuslejlighed har vi udsigt til flere af disse boligområder, som er resterne af det oprindelige Shanghai. De er med sikkerhed fjernet inden, vi er færdige med vores kinesiske eventyr, så jeg forsøger at "nyde" oplevelsen, når vores ture går igennem gaderne. Hundredevis af byggepladser skæmmer byen som ar efter en kinesergul urenhed i huden og selvom der kommer nogle nye huse, så kommer skønheden og charmen fra de gamle huse jo ikke igen.

Denne form for sanering har vi også set i Danmark. På det indre Nørrebro i København skulle der i 1970'erne ryddes op og bygges nyt. Området var gammelt slum bestående af små lejligheder, hvor de færreste nok ikke havde bad eller toilet. Der har helt sikkert lugtet grimt fra det affald og de toiletter der fandtes i baggårdene - ligesom husene her i Shanghai.


Kineserne tager ikke kampen op for at bevare deres kvarter, som man gjorde på "Den sorte firkant" i 1980. Her flytter de bare videre til andre områder af byen. Alt imens vi har boet her, er der skudt to flotte, "sorte firkanter" op i vores udsigt fra vores lejlighed. "De sorte firkanter" har ikke skabt meget ballade og det har bare været sjovt at følge dem under deres udvikling. Nu er de snart færdige og er så småt begyndt at blive taget i brug.

Shanghai er under konstant udvikling og snart kan vi følge med i et nyt byggeri fra vores moderne lejlighed, som kun ganske få kineser har råd til at købe eller bare leje. Lejligheden er godt nok til salg i øjeblikket, men der er ikke mange interesserede købere. Og skulle der komme en køber, så er vi blevet lovet, at vi kan blive boende. Lad os nu se, om de holder hvad de lover og hvis ikke, så kan vi se, om der er plads i en af de sorte firkanter.



Firkant nr.2 er ved at få toppen lukket

31 oktober 2014

Hverdagen under overfladen

Gadekøkken og "bager"
Efteråret er kommet til Shanghai. Bladene begynder at visne på de tusindvis af træer som skygger for solen i "French Concession". Jeg nyder dagene, hvor det er muligt at gå på arbejde. Temperaturen skal helst ikke overstige 25 grader og det skal være tørvejr. På dage, hvor det har regnet om natten, så er selv 20-22 grader for meget, fordi luftfugtigheden er høj (mere end 80) og sveden derfor hurtigt fugter tøjet.

Livet leves her, som i enhver anden storby, på gaderne. Der hænges tøj til tørre, børn følges i skole og brolæggeren retter fortovet efter noget kloakarbejde. Der er utroligt mange madsteder, som forbereder at millioner af kontoransatte skal have noget at spise til middag. Og netop fordi kineserne bare elsker at spise, hvilket også skaber utroligt meget affald, så kan lugten fra de mange madsteder og lugten fra affald, skifte med få meters mellemrum.

Bambusskov
Jeg har netop været "ude og spise", sammen med vores kontoransatte fra vores fabriksprojekt i Jiaxing. Virksomheder i Kina belønner deres ansatte med en udflugt hvert år. Man tager ganske enkelt afsted for at have socialt samvær, og det som foregår på turen har intet relation til arbejdet. På denne måde har arbejdsgiveren også mulighed for at vise om det går godt eller skidt. Vi tog en tur til "naked" - et hotel, som ligger i et fantastisk flot bjergområde, hvor man bor sammen i en slags sommerhuse. Bjergene er dækket af bambusskov, som nogle gange brydes af smukke marker med teplanter.

  
Sommerhuse og svømmepøl
Vores kun 170 km. lange tur fra Shanghai til Paitou tog mere end 8 timer. Vi skulle jo lige spise "kinesisk med mange retter", besøge formand Mao's sommersted og vandre i et smukt område med vandfald. Da vi havde booket ind på luksushotellet, så blev der festet. God BBQ og masser af "gan bei". "Gan bei" betyder "bunden opad" - altså at vi skal tømme vores glas og det bliver hurtigt til en fugtig sport for en kineser. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at være mådeholden og skulle i seng før midnat. Desværre blev det så i det hus, hvor jeg havde fået værelse, at festen fortsatte indtil kl. 3 om morgnen.

Næste morgen nød jeg den luksus at kunne tage et karbad og efterfølgende fik jeg en god morgenmad med en kollega fra Mexico. Herefter vandrede jeg tilbage til huset for at rydde lidt op på "slagmarken". Mine kinesiske kollegaer gav mig flere undrende kommentarer om, at jeg ikke skulle rydde op. "Det skal dem, der er ansat til det jo gøre" -  og selvom jeg fortsatte, med kommentaren om, at "min mor ikke var ansat her", så var der ingen af dem som udviste evne til at hjælpe. Her er der virkelig en kulturforskel.....

  
Alex, Marlene og Pernille
Efter lidt bueskydning og anden socialt samvær, tjekkede vi ud og steg ombord i bussen. Turen hjem blev krydret med endnu en omgang "kinesisk med mange retter". Resten af turen gik med at fortælle om vore oplevelser og afslutningsvis fik vi et stort "gavekort", som vi måtte købe LEGO for.

Imens jeg sad i bussen, så var Marlene og Anja til UN parade på skolen. Marlene er den ældste dansker på skolen, så hun skulle være fanebærer. Dagen efter var der "International Food Fair" på skolen og også i år troppede vi op. "International Food Fair" er en dag, hvor man "udveksler" smagsoplevelser fra de mange nationaliteter, som findes på skolen og på samme tid tjener penge til et godt formål. Anja og jeg havde bagt masser af pølsehorn hertil. Vejret var perfekt og vi hyggede os endnu engang sammen med Ole og Liselotte.

  
Mrs. & Mr. Wilson
Om aftenen skulle Anja og jeg til gallafest arrangeret af den danske handelsforening i Shanghai (DCCC). Vi besøgte Marlene's nye arbejdsgivere (hun er blevet barnepige hos Nina og Anders) og nød en øl, inden vi ankom i "kjole og hvidt" til festen. Som sædvanlig til sådanne arrangementer var der for lidt at spise (fine retter), men heldigvis rigeligt at drikke. Vi dansede til længe efter midnat til "Big Fat Snake" - med omkring 300 gæster til festen, så var det næsten en slags intim-koncert.

Jeg synes, vi har fundet hverdagen her i Kina, men når jeg kigger under overfladen af vores oplevelser, så har vi stadigvæk fuld fart på. Det er "ganske vist", at der er gået et år siden vi ankom, men tiden er jo bare fløjet afsted. Eventyret fortsætter!

08 oktober 2014

Et brev fra Anja

Shanghai, den 7. oktober 2013
Kære alle

1000 tak for jeres fødselsdagshilsner. Jeg havde en dejlig dag, først med 7 skønne veninder til formiddagskaffe og efterfølgende en hyggelig aften med mine 3. Savnede da familien hjemme, men vi tager da bare revanche til jul.

Tænk sig engang - i dag er det lige nøjagtigt et år siden, at Marlene, Stephen og jeg rejste her til byen. Jeg aner simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af - på en måde er et år lang tid og så alligevel ikke, for jeg synes ikke det er længe siden, vi sagde “farvel” til det i DK og “goddag” til alt det nye herude.

Nå, men summa summarum, vi har haft et fantastisk godt år og det bedste af det hele er, at Morten er kommet ud til os.
Marlene og Morten nyder hinandens selskab, de tager i byen sammen, hjælper hinanden med det kinesiske, støtter hinanden i “kampen” mod vi 2 gamle osv. Stephen nyder, at han ikke er ene hane mod østrogenerne og jeg nyder bare, at vi er sammen alle sammen!

Marlene er godt i gang med skolen. Hun er hårdt spændt for, fagene er udfordrene og Marlene synes ikke, det er nemt.
Morten er godt i gang med universitetet. Det er et halvdagsstudie og han vil derfor i gang med at finde et job, så han kan supplere lommepengene med yderligere, da det jo ikke er gratis at gå i byen. Om det bliver som privat engelsk underviser i et kinesisk hjem eller i et eller andet firma er jo så spændende...
Han har fået nogle gode venner, både danske og internationale. På studieholdet hygger han sig med 2 jævnaldrende - en tysker og en svensker. Derudover er holdet fyldt op med noget ældre elever. Universitetet er mega stort (som Morten udtrykker det). Han kan lide sproget og jeg opfatter det som, at han har rimelig let ved det (endnu da).

Stephen er fortsat spændt hårdt for på jobbet - han har dog nu fået hjælp fra en kollega, der er ansat i Hong Kong. Han kommer af og til og giver et “nap”. Det er meningen, at der skal ansættes en supporter, men hvornår dette bliver en realitet ved vi ikke.

  
Cykler købt med "hånd-kant-slag"
Stephen og jeg har købt cykler og nu kommer vi rundt om i byen, hvor vi ellers ikke ville være kommet. Det er sjovt at opleve byen på denne måde og ikke være afhængig af Metro. En udfordring kan være, hvor man må parkere cyklen. Der er nemlig indrettet cykelparkeringer og cykler, der holder udenfor disse, bliver fjernet.

I dag er sidste dag i kinesernes (og vores) "National Holiday", der har varet en uge. Vi havde en naiv forestilling om, at vi kunne bruge denne uge på at lege turister i vores egen by. Vi har endnu ikke været oppe i “Pearl Tower” og det ville vi da gøre, når nu vi havde fri. Vi blev dog klogere - byen er mere end fyldt med kinesere. Så dette er noget, vi må gøre i weekenderne. Vi har derfor nydt ferien med god mad, film og små ture.

Stephen og jeg skal til “Galla” aften med “DCCC” d. 25. oktober. “Big Fat Snake” underholder til arrangementet. Jeg har været på skæddermarked og fået syet en kjole. Morten og Stephen fik samtidig bestilt en jakke hver og Morten 2 skjorter. Resultaterne skal hentes på lørdag.

Marlene har besluttet sig for at forsøge sig som babysitter. Hun får sit debut d. 25. oktober, hvor forældrene Nina og Anders også skal til gallafest.Vi skal over og hilse på familien på søndag. Børnene er Sebastian på 3 år og Sarah på 5 år.

Vi har været en del snottede - jeg tror, det er air conditions, der har drillet os. Derudover har vi alle haft lidt maveproblemer. Marlene var lidt mere hårdt ramt - hun var syg i en 5 dages tid, hvor jeg faktisk måtte presse hende til at drikke lidt - også selv om hun sov.

Om en måned bliver Morten 20 år - hvordan dette skal fejres, vides endnu ikke. Han taler om, at han måske vil have nogle venner på besøg, men nu må vi se. Vi er ikke så gode til at planlægge, som vi tidligere har været…, om det er alderen eller kulturen, ved jeg ikke.

Nå, men nok for denne gang. Vi har vel egentlig bare en hverdag, som I også har derhjemme - der er ikke umiddelbart så meget at berette om denne gang….

Husk at følge med på Stephens blog http://kina.wilsonweb.dk/
Kan I nu alle have det godt og pas godt på hinanden.
Knus og varme tanker til jer alle

Anja & co

26 september 2014

Død som 44 årig

Vores elevator - uden 4 og 14
En mærkværdig ting i Kina, som jeg bemærkede første gang, jeg kørte i elevator er, at kineserne ikke kan lide tallet 4. Dette skyldes, at udtalen (si) minder om ordet, som betyder "død". Netop derfor kan kineserne ikke lide noget, hvor tallet 4 indgår.  Man siger, at "Tro kan flytte bjerge", men i Kina kan overtro fjerne etager i huse! Derfor vil en kineser ikke købe en Porsche 944, bo i et hus med nummeret 4 eller bare have et telefonnummer med 4-taller.

Jeg har flere gange hørt, at det er af hensyn til os fra "vesten", at nummer 13 ofte ikke bruges i elevatorer. Men 1+3 giver jo 4, så derfor kan kineserne heller ikke lide tallet 13 og fjerner det ofte - bare for en sikkerheds skyld. Og som "bonus oplysning", så er tallet 14 (shi si) det værste, da det betyder 10 gange døden. Overtroen har så stor indflydelse på kinesernes hverdag, at de simpelthen fjerner alt med "4". Så selvom en bygning viser, at den er 50 etager høj, så er der ofte kun 35, når man tæller rigtigt :-)

Kineserne er usædvanlige overtroiske, så der findes selvfølgelig både gode og dårlige tal. Tallet 8 er et meget værdsat "lykketal", så derfor blev f.eks. telefonnummeret 8888-8888 solgt for ca. 1.500.000,- kr til en køber i Chengdu. Selv den kinesiske regering ville ikke udfordre skæbnen med nummeret 8 til olympiaden i 2008. Åbningsceremonien for olympiaden i Beijing startede den ottende august (08/08/08), præcis 8 minutter og 8 sekunder over 8 (om aftenen), lokal tid i Beijing!

Skolefoto af Anja
Fyrre, fed og færdig - eller frisk og frejdig. At blive 40, er for mange en hård milepæl i livet - også for kineserne, fordi overtroen med "4-tallet" har tilføjet en snert af uhygge. Og hvad gør man så, når man fylder 44?
Frygt ikke, for den har kineserne fundet løsningen på. Ved hjælp fra matematikkens verden, så er 4+4=8. Udtalen af tallet 8 på kinesisk lyder næsten som ordet for "velstående" eller "velhavende" og det er jo ikke så ringe endda.

Det er dejligt, at alt kan "bøjes", for så kan vi ånde lettet op, selom Anja blev 44 den 22. september 2014. Hun har helt sikkert et velstående og velhavende liv! Og så er hun tilmed også godt gift.

25 september 2014

Nyt kontor i Beijing

Jeg var i Beijing medio september for at "fikse" de sidste detaljer på det nye kontor i hovedstaden.
Regeringsbyen og dens politikkere er mest kendt for at være gammeldags og konservative. Men faktisk forsøger de at modernisere deres land og de​r ​er tilføjet ord som iværksætteri, innovation, kritisk tænkning og kreativitet til deres ordforråd. Det faktum passer godt ind i strategien for LEGO, for faktisk er ca. halvdelen af de ansatte i Beijing kontoret fra LEGO Education.
For LEGO Education handler det mest om at "inspire and develop the builders of tomorrow" - med mine egne ord oversat til "inspirere og udvikle fremtidens voksne". Nå... mere om dette en anden gang.  Klik engang på billederne og se hvordan det nye kontor ser ud i Beijing :-)

Billedserie fra det nye kontor




18 september 2014

En kinesisk banan

  
János med biblen
Som soldat brugte vi et "kodeord", når kampgruppen skulle sende en mand tilbage til køretøjet for at hente mad. Ofte var maden bare smurte "klappensammen madder", men kodeordet, som vi sendte over radioen, var altid "banan, banan". Jeg er sikker på,  de fleste godt ved, at oplevelsen af mad er påvirket af både omgivelserne, humøret, udseendet, duften og serveringen. Efter denne oplevelse i Kina's hovedstad, så er jeg ikke længere i tvivl om at den bedste "Peking Duck" serveres på restaurant "Da Dong", som ligger lige ved siden af "Worker's Stadium" i Beijing.

Min gode kollega fra kontoret i Singapore, János Lippai, var taget med mig til Beijing for at få styr på vores IT på det nye kontor, som skulle åbne mandag d. 15. september. Det har ikke været let at flytte denne gang, for færdiggørelsen af det nye kontor blev forsinket, så de ansatte har været nødsaget til at arbejdet hjemmefra i et par uger. Jeg tror, de bliver glade for det nye sted, som igen er "LEGO superlækkert" og af høj kvalitet.

Onde andetunger
På vort kontor i Beijing hedder receptionisten Crystal - en både sød og pæn kineser - og hun har været en god hjælper og tolk, når det har knebet med kommunikationen til diverse håndværkere. Vi sagde ja tak til en frokostinvitation, da hun mente, at János ville have godt af at prøve rigtig kinesisk mad og på samme tid kunne vi så teste den restaurant, hvor vi skal alle sammen skulle spise frokost efter åbningen af det nye kontor.

  
Der and-rettes
Vi fik serveret 6-7 retter, hvor bl.a. den lækre kinesiske spise, "andetunger", også skulle nydes. Der er mange gode ting i det kinesiske køkken, men andetunger hører ikke til noget, jeg bryder mig om at spise igen. Der var ikke "Peking Duck" på menukortet, så Crystal vil reservere bord til János og mig næste dag på en restaurant, hun helt sikkert kunne anbefale til os. Hendes valg viste sig at overgå vore forventninger.

Da vi ankom fik vi en nærmest "tyk bibel" af et menukort placeret på vores bord. Der var flere hundrede retter at vælge imellem og det tog mindst en halv time, inden vi var klar til at bestille. Vi skulle have "den der and ting" og så en oksehale suppe med søhest - jeps - hvor ellers i verden kunne vi prøve at spise en søhest. Tjeneren spurgte "only one Peking Duck" og svaret var selvfølgelig "ja". Mon spørgsmålet betød, at der ikke var kød nok til to personer? Min mors søster har også lært mig, "at en and - det er lige nok til to personer - hvis den ene ikke lide det"!

Kokken kom heldigvis med en hel and. Lækker brun og velduftende. Han parterede den ved bordet og anrettede kødet flot på to fade - et til os hver. Det sidste lille fad var med lår, lidt strimler fra ryggen og andens hoved, som var delt i to. Så kunne vi jo nyde lidt andehjerne som en ekstra lækkerbisken. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse og selvom vi havde udfordret hinanden til at vælge suppen med søhest, så kunne det ikke overskygge oplevelsen af "only one Peking Duck".

Efter den kulinariske oplevelse, gik vi en lang tur rundt om den "Forbudte By", så János kunne få Kina lidt "ind under huden", på sit første besøg i landet og afsluttede dagen med at nyde et par fadøl. Udover at grine af "only one Peking Duck", så havde Crystal også fortalt os, at kinesere, som er opvokset uden for Kina, ofte kaldes for "banan kinesere". Det kan godt være at udenlandskinesere er gule på ydersiden, men de er hvide indeni - ligesom en banan!

10 september 2014

Kunst i Shanghai


Stor midlertidig kunst på et gadehjørneDet opfattes nok ikke som en "kunst" at lave en kopi i Kina - så det overrasker måske, at Kina godt kan lave kunst. I tusinder af år har kineserne lavet ting med umådelig akkuratesse og nogle gange ved brug af umenneskelige ressourcer. Det er imponerende at gå på opdagelse i deres kunsthistorie.

En bronzefigur ved nedgangen til metro
Phone home
Fra Olsenbanden filmene kender vi alle til de blå/hvide Ming vaser, som stammer fra Ming Dynastiet (1368-1644). Vaser så fejlfrie, fine og sjældne at de sælges for mange milioner, når de kommer på auktion. Til orientering er det altså kineserne, som har opfundet porcelænet. På engelsk hedder porcelæn oprindeligt "china", selvom ordet "porcelain" nok efterhånden har fundet mere indpas.

I Ming Dynastiets periode af Kinas historie, er næsten "alt" udviklet og opfundet. Hvis ikke de havde tyvstjålet hjulet fra deres opdagelsesrejser til Europa, ja så ville det være blevet opfundet under Ming Dynastiet. Selv Den Kinesiske Mur stammer fra dengang.

Og som det fremgår af nogle "skud" her fra Shanghai, så kan kineserne stadigvæk lave kunst. Rundt omkring, ofte på uventede steder, så lykkes det mig at opdage både kreative og smukke kunstværker her i storbyen. Jeg kan ikke lade være med at fotografere dem, så nyd billederne :-)

03 september 2014

Tusind "bobbe-lopper" for god massage

Håndarbejde?
Det kinesiske styre går ofte over grænsen for at forbyde og fjerne det de ikke bryder sig om - set med vestlige øje. Noget at det første, vi som expats støder på i Kina, er blokeringen af de internettjenester, som vi er vant til at bruge. Til siderne Facebook og Blogger er der helt spæret, men f.eks. også alt som ejes og drives af Google bliver modarbejdet. Og for tiden bruger de så ekstra kræfter på at skabe "a healthy cyberspace" som de kalder det. Med kampagnen "Cleaning the Web 2014", vil de fjerne alle seksuelle online tilkendegivelser (tekst, film og billeder) - ganske enkelt rydde op i det beskidte Internet. Jeg gad godt vide, hvor de gemmer det, de finder!

Golf betragtes som en god, civiliseret sport de fleste andre steder i verden. Her i Kina er golf udpeget til at være den næste "store kriminelle aktivitet", som skal bekæmpes. I 2004 indførte det kinesiske styre et, i lang tid ignoreret, forbud mod bygning af golfbaner. Forbudet er indført under påskud af, at de vil beskytte de skrumpende jord- og vandressourcer i Kina. Og nu har de så valgt at lægge magt bagved beslutningen og er begyndt at fjerne nogle af de privatejede golfbaner.

Ordet "massage" er ofte forbundet med noget sensuelt og kan hurtigt lede tankerne hen på samme ord hvor "x" indgår i udtalen. Heldigvis ser det kinesiske styre ikke dette som en trussel, formentlig fordi mange former for massage stammer fra Kina. Vores venner, Karen og Bjørn, har vist os et godt sted, hvor man får "Happy Feets" efter en gang fodmassage. Det var meget mod min vilje, at jeg gik med til det første gang, både fordi jeg er lidt kilden under fødderne men også fordi jeg ikke er så begejstret for at andre rører ved mig. Men ja, jeg nærmest svævede derfra. Jeg havde fået glade fødder!

Og i fredags var vi så afsted igen. Anja have overtalt Marlene, Morten og jeg til at smide os på briksen for at blive æltet igennem. Valget blev traditionel oliemassage samt traditionel kinesisk massage. Vi tøvede lidt, da vi fik udleveret et par korte engangsbukser. Morten og jeg var i samme rum og vi lagde os på vores briks. Med ansigtet begravet i briksens "hul", blev vi begge lidt mere tøvende, da engangsbukserne blev trukket yderligere ned for at blotlægge vores baller. De to kvindelige massører startede først med nogle godt varme klude for at vi kunne blive vasket og blødgjort på både ryg og lænd. Herefter blev der fedtet lidt med olie og så masser af massage, som efter en 45 min blev afsluttet med varme klude til affedtning. Morten og jeg er ikke sarte, men kludene var altså meget varme. Den sidste halve time blev brugt på ansigtet og lidt af nakken. Og så var festen var slut!

Anja betalte de 1000 RMB ("bobbe-lopper", som Karen kalder dem). Det kan næsten lyde som et citat fra en Quickpot reklame:
"Altså 4 personer, massage i 5 kvarter, 250,- RMB pr. styk - det er billigt! Meget billigt!"

26 august 2014

Jeg en gård mig bygge vil...

Byggepladsen i Jiaxing. 
En af de opgaver, jeg deltager i under vores udstationering her i Kina, er bl.a. byggeriet af en fabrik, hvor vi skal støbe flere LEGO klodser.
Det er fantastisk at kunne følge med i et projekt med så store dimensioner, som kun en fabrik kan have. Lige fra jorden klargøres til delmål undervejs og til slut det færdige byggeri fyldt med ansatte, støbemaskiner, pakkeri m.m. På billedet kan du se hele byggepladsen med blå bygninger, som er bolig for håndværkerne samt de hvide "klodser", som bruges til kantine og kontorer.

Jeg har haft mit første lille, men vigtige IT projekt i.f.m. fabrikken. Vore projektfolk og samarbejdspartnere er placeret i den "store hvide klods", som ses til højre på billedet. Her er der etableret forbindelse til vores netværk i Danmark og for vore samarbejdspartnere en hurtig Internetadgang inde i Kina.

  
Samlet for at fejre de
500.000 mandetimer uden skader
Den 6. august 2014 nåede vi en milepæl, som man ikke kan skrive ind i en projektplan. Vi havde opnået 500.000 mandetimer uden at have en eneste arbejdskade. Det blev fejret på behørig vis med taler og uddeling af "godteposer" til håndværkerne. Desuden var der lodtrækning om mange LEGO æsker og andre gaver. Morten og jeg var til stede ved ceremonien sammen med mange af mine kollegaer, og det var dejligt at se og opleve det, som en af mine kinesiske kollegaer meget rammende beskrev, da han sagde: "We are a colorful people"

Senere på dagen tog vi til det "Tekniske Museum" i byen for at hjælpe med klargøringen til en LEGO "bygge event", som løb af staben 22.-23. august. Gæsterne til denne event var skolebørn i 6-12 års alderen og vi fik en smagsprøve på, hvordan lærerne ville få børnene til at bygge holdbare broer ved hjælp af LEGO klodser. Se en lille video her.

Morten & Jillian
Det var varmt at slæbe kasserne med klodser over til de lokaler, som skulle bruges. Morten og jeg var ikke ene om at svede og det hjalp, at de mange søde kvindelige kinesere syntes, at Morten var "so handsome". Faktisk så meget at han sagde ja til at deltage som LEGO repræsentant den 22., selvom jeg ikke skulle med til Jiaxing denne dag. Han havde en dejlig oplevelse med at komme tæt på kineserne, både som "den hvide mand fra Danmark", fotosessions, den store kinesiske buffet til middag og børnenes ukomplicerede tillid. Morten har også fået sig en kinesisk veninde, som helt sikkert er forelsket og gerne vil være lære Morten mere om Kina. Morten er nu ved at bygge sin egen bro imellem Danmark og Kina.

23 august 2014

Hej SKAT - så har vi været hjemme!

Let at spare penge, når bare man
laver forberedelserne inden afrejse 
For 10-15 år siden blev priserne i værktøjsbutikken i en trælast ofte oplyst på hyldeforkanten under varen. Og så var det "godt træls", som det hedder på jysk, at opdage, at prisen var 25% højere, når man skulle betale ved kassen. Det er i dag heldigvis ændret de fleste steder, hvor vi som privatpersoner kan forvilde os på shopping.

Når man som udenlandsdansker ikke længere kan nyde godt af gratis lægebesøg, gratis hospitalsophold, tilskud til tandlægebesøg, låne noget fra bibliotekerne eller andre offentlige goder, som man har som dansk statsborger, ja - så skal man da heller ikke betale moms for varer købt i Danmark. Sådan er reglerne, men sagt lige fra hoften, det er ikke nemt at finde oplysningerne om, hvordan man gør. På SKAT's hjemmesider fandt jeg denne artikel på engelsk. Hvis linket ikke virker, så har jeg up-loaded filen her. Jeg syntes ikke, det giver et helt klart billede af, hvordan det er bedst at gøre det. Men Anja har fundet "fidusen"...

Når vi besøger fædrelandet, så er vi turister og kan derfor benytte os af de samme regler for at handle Tax-Free, som alle andre turister kan, bare det samlede beløb på en bon er over 300 dkr. Fremgangsmåden er, at man skriver et brev til den virksomhed/butik, hvor man har købt varen og beder om at få momsen sat ind på sin bankkonto. Så vedhæfter man den originale bon, som man har fået tolderne i lufthavnen til at underskrive og stemple, putte brevet i postkassen og håber så på, at virksomheden/butikken modtager brevet og overfører beløbet.

Anja testede det i foråret, da hun var hjemme på familiebesøg og alle de steder, hun havde handlet, satte de momsrefusionen ind på vores danske bankkonto. Så da vi var Danmark på sommerferie, så skulle der handles godt ind. Morten kalkulerede også grundigt på, hvor meget han kunne "spare", når han skulle købe sin nye PC, som han skulle have med her til Kina. Marlene købte bl.a. en ny iPhone, da hun havde mistet den "gamle" i en taxa. Anja købte tasker, bøger og masser af tøj. Jeg selv nøjedes med at købe et Appel TV, sandaler og lidt tøj. Kufferterne var "lastet" lige til vægtgrænsen, da vi skulle tjekke ind i Billund. Vi har på nuværende tidspunkt fået tilbagebetalt momsen fra de fleste af vore indkøb.
Nogle butikker vælger at samarbejde med f.eks. Global Blue. Ved sådanne samarbejdspartnere bliver en vis procentdel af momsrefusionen trukket til administrationsgebyr til Global Blue. Momsrefusion fra f.eks. Global Blue får man udbetalt med det samme ved "Money Exchange" i Billund Airport. Se mere på deres hjemmeside.

Tilbage er der bare at sige - det var dejligt at være hjemme i Danmark, SKAT!

16 august 2014

Home Sweet Home

Udsigten fra vores soveværelse
Anja og jeg tog alene tilbage til Kina og nød at have en uge med "voksentid". På flyet hjem var vore pladser blevet opgraderet til "business class" med bløde sæder og fri adgang til snaks og drikkevarer. Trods disse bedre sovemuligheder var vi begge hårdt ramt af jetlag de første dage. Og for mit vedkommende var de første arbejdsdage præget af alt for mange opgaver og en del kaos, og mit overskud til at være effektiv var hurtigt opbrugt. Godt, jeg snart skal have den første IT kollega ansat, som bla. skal tage sig af rutineopgaverne. 

Da jeg var udstationeret på Cypern i 1987/88, oplevede jeg cikader for første gang. Deres "Tweet-Tweet" lyd syntes jeg er hyggelig og det får mig til at tænke på gamle søndagsfilm i fjernsynet. Jeg har før skrevet, at Kina er anderledes og hvad angår cikader, så er det ingen undtagelse. På min første gåtur efter morgenbrød efter vores hjemkomst, undrede jeg mig over, at lyden fra noget, som mindede om en vinkelsliber, kunne høres med varieret styrke hele tiden. Cikaderne her i Shanghai fremkalder ikke "tweet" lyde med interval men "spiller" en flere minutter lang hyletone. De sidder oppe i træerne og sender bølger af parringskald igennem byen. Nogle kineser ser cikaderne som et symbol på genfødsel, hvorimod jeg nok bare oplever det, som en ny slags støj i storbyen. 

To "små poder"...
Anja og jeg tog lørdag d. 2. august til Pudong International Airport for at tage imod vore to "små poder". De havde nydt hinandens selskab på turen, men de var også godt trætte. Om de var ramt af jetlag ligesom os eller om det bare var "den sløve ungdom" ved jeg ikke, men de sov meget de første dage og udviste generel inaktivitet. 

Morten skulle til den for os udlændinge  obligatoriske, "Medical Examination". Anja tog med og den cirkusforestilling, som vi oplevede sidste sidste år, var ikke ændret. I sammen udklædning, med blå plastikovertrækssko og en morgenkåbe, som passer til en kineser, blev Morten trukket igennem hele manegen endnu engang. Hverken den kinesiske undersøgelse fra sidste år, som ifølge datoen endnu var gældende eller den lægeerklæring, vi var bedt om at have med hjemmefra, kunne bruges. Sådan er Kina bare engang imellem.

Efter en veloverstået medicinsk undersøgelse kunne Morten få lov til at spise morgenmad. Næste stop skulle så være på vores lokale politistation. Her skulle Morten have meldt sin ankomst indenfor 24 timer efter ankomsten til Shanghai. Selvom man har visa og Kina godt ved, at man er rejst ind i landet, så skal man have opholdstilladelse for at være der, hvor man har oplyst Kina, at man bor under opholdet. Er du turist i landet og bor på hotel, så oplever du ikke denne udfordring, for så sørger hotellet for, at man er registreret. Da det var nogle dage siden, at Morten skulle have meddelt sin ankomst, var han berettiget til en bøde, men han slap dog med en advarsel. Dette blev noteret og optaget i en rapport, så Morten er nu registreret hos det kinesiske politi og fik en rapport med et par stempler med hjem. Velkommen til Kina - Morten.....

Morten skulle også have nogle møbler i sit "studenterkammer", så vi tog en dag et smut til Ikea. Anja havde forberedt dosmersedlen godt, så vi fandt, hvad vi skulle bruge. Vi betalte og rullede de to vognfulde møbler hen til skranken for vareudbringning. Jeg aftalte, at de gerne måtte komme næste dag og betalte de 60 RMB for levering af et stort skab, tre små skabe, en kommode og et stort skrivebord. For en gang skyld lykkedes det at varerne blev leveret til tiden og endda uden skrammer. Kina er bedst, når tingene bare "klapper", men det kommer ofte som en overraskelse, når det sker. Tilbage er der bare at sige "Home Sweet Home"!