26 januar 2014

Anja skriver endnu en hilsen.

Nytårsaften i Xintiandi
Shanghai, den 24. januar 2014
Kære alle

Så blev det 2014, det er sgu lidt underligt at tænke på, at nu er snart halvdelen af tiden, indtil vi skal hjem på sommerferie, gået. Det er også et langt træk, vi tager…. Det har været jul og det har været nytår og hvilken jul og nytår!

Det var super fedt at se Morten igen og vi nød at kunne være sammen og ikke være afhængige af en hel masse aftaler. Mange af vore venner herfra var hjemme DK i julen og de siger alle uden undtagelse, at det er stressende at være hjemme i julen, da alle vil hilse på, så enten er de i byen eller også har de gæster. De nød alle at komme hjem til Shanghai igen og kunne slappe af...

Morten landede herude lørdag middag og han var selvfølgelig træt. Vi gik en lille runde i vores område lørdag eftermiddag og ellers var det afslapning med mormors hjemmebagte småkager uhm…, de var gode. Morten faldt efterfølgende i søvn på sofaen han var meget træt ;)

Juleaften var noget underligt noget. Der var ingen af os, der kunne finde julestemningen (vi ledte og vi ledte uden resultat) Alligevel dansede vi omkring vort plastic juletræ samtidig med, at vi kunne se kineserne gå rundt nede på gaden. Vi fik en udsøgt julemiddag med ris a la mande, det var super lækkert. Men jul var det sgu ikke vi tager revanche til december, hvor vi fejrer julen i DK.

I dagene Morten var her, var vi ikke ude og se forfærdelig meget, det var bare et spørgsmål om, at vi var sammen. Som dagene gik, var det egentlig også begrænset, hvor meget de unge mennesker gad ud og gå. Jeg har siden ugen før jul døjet med en hælspore, så som dagene gik, gjorde det også mere og mere ondt. Vi var ude og spise nogle gange, 2. juledag (hvor den plejer at stå på julefrokost), var vi på kinesisk restaurant. Efterfølgende gik vi en lille tur langs “The Bund” og Morten udtrykte sin begejstring og var klar til at flytte til Shanghai han udbrød: “Hva’ fanden skal jeg lave i DK det næste halve år… svaret var: “Få dig en HHX eksamen”!

Under en af vore dejlige aftener blev det pludseligt besluttet, at Marlene jo kunne tage med Morten hjem til DK. Hun skulle jo først starte i skolen den 14. august, så tiden kunne jo gå hen og blive lang! Hun havde mod på selv at rejse tilbage hertil, så det skulle hun da have lov til. Juleaftensdag skypede vi med mormor og Marlene oplyste mormor om, at hun kom hjem til nytår i en go uges tid. Dette blev mormor og morfar rigtig glade for jeg tror næsten, de ryddede kalenderen for Marlenes skyld :)

Vore dejlige unge mennesker forlod os søndag d. 29. december og det var faktisk lidt hårdt ved mig. Jeg tudede hele vejen hjem i taxaen (Metroen kører ikke herude efter kl. 2230) jeg savnede dem allerede måske det var tanken om, at de skulle hjem til mine forældre, som jeg faktisk savner rigtig meget <3

Nå, men Stephen tog på arbejde d. 30. og 31. december og jeg gik og havde lidt ondt af mig selv. Men da det kom til stykket, nød jeg også at kunne begynde at indrettet vores hjem for de næste ca. 3 år uden at skulle kigge på nisser og plastic juletræ. Nytårsaften nød Stephen og jeg en gang sushi og et glas vin. Vi så en film og gik en tur. Her var mange kinesere på gaden, men ellers var det en ganske normal aften herude. Stephen havde fri d. 1. januar og ellers var det normal hverdag igen for hans vedkommende. Vi nød dagene uden unger og vi fik Marlenes værelse helt færdigt (TV installeret og højtalere hængt op).

De sidste dage inden Marlene kom retur igen, var vi begyndt at se frem til at se hende, for her var sgu alligevel lidt tomt. Hun returnerede torsdag d. 9. januar. Hun havde nydt at være hjemme og feste med sine dejlige efterskolevenner, hygge med mormor og morfar samt Gizmo, spist gode middage hos John og Brian samt besøge farmor på sygehuset. Hun fortalte, at lige dengang hun så farmor ligge der i sengen, var hun ved at græde, men det var også rart at se, at farmor har det godt efter sådan en omgang. Hun erkendte, at hun glædede sig til at komme hjem til Shanghai igen og påbegynde skolen og se sine venner herude. Hun var rigtig glad, da hun kom hjem fra første skoledag det havde være SÅ FEDT at se vennerne igen. Nu er hun startet på et lille teaterstykke, der hedder “Den lille Prins”, hun har den kvindelige hovedrolle som hun gør lidt nar af, da der er hele 11 replikker…. Der er premiere til marts.

I sidste uge gik jeg ned med “knæk og bræk” FØJ og i mandags gik Marlene ned med snot, hovedpine og hoste og pligtopfyldende som hun er, ville hun i skole igen i onsdag. Hun har dog kapituleret og ligger i dag fredag igen i sengen. Jeg er også ramt, men som mor, skal der jo meget til, før man ligger i sengen. Jeg har shoppet lidt med Britt. Vi har fået købt lidt blomster og planter. Jeg købte bla. en fantastisk flot orkide, som vi har stående på vort stuegulv. Kineserne er fantastiske til at dyrke orkideer, planterne er kraftige og utrolig flotte. Og så er de jo noget billigere end hjemme i DK.

Vi har også været på tur med Lisbeth og Rikke. Vi var bla. ude og se et tempel samt en butik med keramik af navnet “SPIN”. Det er utrolig flot og ikke så dyrt. Det skal vi jo nok have lidt af på et tidspunkt. Britt og jeg var tirsdag til frokost sammen med Karen. Karen og hendes mand Bjørn er fra Kolding og bor i en blok ved siden af os. Ja, Verden er nu engang lille… Nå, men Karen viste os bla. et fantastisk frugt og grønt marked, der ligger 10 min. gang fra vores bopæl utroligt, at der er så mange ting lige i nabolaget. Lige ved siden af dette marked ligger der et supermarked, vi heller ikke har opdaget. Endvidere var vi inde i et center, (hvor Stephen og jeg har gået igennem op til flere gange) i kælderen, var der en bager, der laver de fantastiske ostekager, uhmmm, det kunne gå hen og blive et afhængighedsproblem. Her er bare så mange sjove og oplevelsesrige ting, det er da fantastisk!

I aften skal vi ud og spise med 2 af Stephens kollegaer fra Danmark. De kom mandag og rejser hjem i morgen. Stephen “leger” tourguide for dem i dag, de ville gerne ud og opleve lidt af Shanghai. I Kina er det regeringen, der bestemmer, hvordan fridage og helligdag ligger i løbet af året. De dikterer så også, at der skal arbejdes nogle lørdage og søndage. Det kinesiske nytår fejres i år i perioden 30. januar 6. februar. Der har Stephen og Marlene så fri, men Stephen skal arbejde søndag d. 26. januar samt lørdag d. 8. februar sådan
er det bare! Og sådanne dage kommer der et par gange senere i løbet af året. Vi vil nyde de første dage af nytårsferien her i Shanghai og mandag d. 3. februar tager vi 3 dage til Beijing vi tager lyntoget tur/retur ca. 1.200 km. på ca. 5,5 time.

I dag skinner solen og vi har omkring 15 graders varme, i tirsdags skinnede solen og der var omkring 2 graders varme ja, sådan svinger det. Men her er tørt, lyst og dejligt (når ikke her er høj luftforurening), så tænker da på, at jeg ikke savner det mørke, fugtige danske vejr.

Tak for alle jeres mail hilsner bliv endelig ved med det. Vi nyder alle 3 fortsat at høre om vind og vejr hjemmefra. Har I lyst til at høre mere, skriver Stephen også på http://kina.wilsonweb.dk/ så jeg vil da opfordre Jer til at læse der. Han ser måske tingene fra en lidt anden vinkel end jeg gør.

Kan I alle have det godt. De kærligste tanker og hilsner fra os alle 3

Anja

24 januar 2014

Med Jante på indkøb

Denne opdatering har været undervejs et stykke tid. Måske nogle vil opfatte mit indlæg underligt, men det må så være deres problem! I vores danske kultur har vi desværre en evne til at nedgøre ting, vi ikke bryder os om eller ikke forstår. Derfor har jeg valgt overskriften - "Med Jante på indkøb".

  
A9 - den røde "dot"
Janteloven stammer fra en romanen - "En flygtning krydser sit spor" - skrevet af Aksel Sandemose i 1933. På trods af alderen på bogen, så trives loven stadigvæk i bedste velgående. De fleste ved, at det er noget med "Du skal ikke tro, du er noget", som forresten er det første bud i loven. Tænk lige på loven, imens du læser resten af indlægget. Og når nu Janteloven stammer fra en bog med "spor" i titlen, så syntes jeg, at det er sjovt at citere et kinesisk ordsprog, som lyder: “Skifter vi ikke spor, ender vi der, hvor vi er på vej hen” - og det er der vist ingen, der kan modsige!

"Skift spor" er en opfordring til alle os, som helst vil styre ad sikre og velkendte veje, der får os frem til vores overskuelige mål. Jeg tror, det er noget af det, som Anja og jeg ofte har gjort. Styret mod et sikkert mål. Og når vi så endelig beslutter os til at "Skifte spor", så får det os til at hæve armene over hovedet i begejstringen over vores beslutning. Vi har købt huse, er flyttet ind, solgt huse, er flyttet ud - flere gange end "normalt". Flere af vore familiemedlemmer vil helt sikkert nikke tilkendegivende og sige, at det er sandt, da de ofte har hjulpet med mange af de opgaver, der opstår, når man flytter. Vi har også skiftet arbejde og taget chancer for at nå de mål, som vi hele tiden har ændret undervejs, da vi har fået mere mod og erfaring. Nu er vi så endt i Kina og balancerer på "sporet", hvor alt er utydelig, ja - selv målet kan til tider være lidt "uskarpt". Det er faktisk spænende :-)

  
Beolit 12
Til det første arrangement - International Food Fair - på Marlene's skole, mødte vi heldigvis andre danskere. Vi var alle 3 stadigvæk fuldstændige overvældede af alle vore indtryk fra de foregående uger og følte os meget usikre på hvilket eventyr, vi egentligt havde kastet os ud i. Her stod vi så - 3 stk. "Pinkie's", som vi kaldte de nye soldater på Cypern grundet deres "pink" hudfarve - og det må have været synligt for alle, at vi var nye og usikre. I den danske "madbod" mødte vi Lisbeth og Jan, som har gang i deres 9. år i Shanghai - gad nok vide, om de nogensinde skal hjem til Danmark igen - og så var der Liselotte og Ole. De har også være på farten i en årrække. Anja og jeg er fortsat helt sikre på, at for vores vedkommende slutter eventyret efter de 3 år. Nå, men Ole er nem at snakke med - jeg synes, "vi går godt i spænd" - og så er han faktisk også en slags "nøgle" i dette indlæg.

 
Venter på "bussen"
Ole er en af direktørene ved Bang & Olufsen her i Kina. Han fortalte, at B&O snart ville holde udsalg og at vi da bare skulle kigge forbi. Dette tilbud valgte vi at tage imod, selvom vi var ganske overbeviste om, at vi ikke ville købe noget. På dagen tog vi metroen og steg af ved de flade arealer ude ved Pudong Airport. Afstanden var ikke ligefrem det, jeg havde mest styr på, ud fra Google Maps anvisninger, så da vi havde gået et stykke tid og endnu ikke var i nærheden af B&O's lagersalg, så hoppede vi ind i en taxa på en tankstation og blev kørt det sidste lange stykke. Ole var optaget af andre kunder og vi ville jo egentligt ikke købe noget, så vi kiggede lidt på fjernsyn og højtalere. Prisene var gode i forhold til normal salgspris, men de var stadig langt højere end hvad vi normalt ville spendere på luksus. Men fælden klappede, så Anja og jeg valgte alligevel, at vi "måtte" eje en Beolit 12. En lille trådløs netværkshøjtaler, som har den "fedeste" lyd.

Endelig blev Ole ledig og vi kunne få os en hyggesnak om, hvad der er godt ved at købe B&O produkter. Vi forhørte os, om der var et fjernsyn, han kunne anbefale. Vi havde ikke taget et med til Kina, så vi havde da overvejet at købe et på et tidspunkt. Ole fortalte, at i deres hjem havde de et BeoVision 9. Og den model havde de da også nogle stykker af på "tilbud". Men et 50" plasma TV på motordrevet drejesokkel, guldfarvet kant og ikke nyeste model - det var måske ikke lige os.
Anja og jeg gik som "katten om den varme grød" imellem de forskellige B&O fjernsyn og endte igen ved det store med guldkanten. Ole fik os overbevist om, at det var det vi skulle købe - monteret med en grå kant inklusiv fjernbetjening uden merpris.

 
En kæmpestor kasse!
Imens jeg stod og ventede i betalingskøen, stadigvæk noget chokeret over vores køb, så kom "jyden" frem i Anja. Den lækre røde BeoPlay A9 netværks-højtaler, som var pakket ud, måtte da være billigere nu, når de skulle til at pakke sammen. Jeg blev trukket ud af køen og med over for at se på vidunderet igen. Kort efter var jeg tilbage i køen, for at betale for de 3 "demo-modeller" vi nu skulle være ejere af.
Vi fik et lift tilbage til metroen med den lille og den store højtaler og aftalte, at vi ikke ville fortælle om vores køb af fjernsynet - heller ikke til ungerne. Jeg kom dog alligevel til at røbe det til dem, da Morten var forbi i julen.

 
BeoVision 9
Det viste sig at være en god idé at holde nyheden for os selv, for leveringen trak ud. Jeg fik dårlig samvittighed over at sende "rykker mails" til Ole flere gange, men vi havde jo betalt for varen. Så endelig for et par uger siden dukkede den op. En kæmpe kasse blev båret ind i vores stue og en halv time senere ankom to montører. De pakkede den ud, indstillede og testede den. Og så var vi klar til at se film. Indrømmet - det er et fantastisk billede og en rigtig god lyd. Sort farve vises som sort, det er jo det plasma TV kan, og lyden kan få oplevelsen af f.eks. "Total Recall" op på et helt andet plan.

Nu sidder jeg så tilbage med Janteloven. Jeg har med dette indlæg besluttet, at den skal skubbes væk og så vil jeg nyde at fortælle, at vi nu er de lykkelige ejere af drømmeprodukterne. Janteloven fungerer bedst i Danmark - herude møder vi danskere hinanden med et varmt smil. Det handler også en del om at være åben over for et nye bekendtskaber og lære noget fra andre og hverdagen. Jeg vil afslutte med endnu et citat fra den indiske politiker og åndelig leder Mahatma Gandhi, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse. Han sagde engang disse, syntes jeg, kloge ord:

“Live as if you were to die tomorrow. 
Learn as if you were to live forever”

17 januar 2014

Korte nyheder fra Kenneth

Kenneth, Thomas og Stephen - gammelt "klip" fra 2009
Kenneth skriver på Facebook: 

"Det går fint med min mor. Selv om hendes højre ben er amputeret over knæet, kan hun godt stavre rundt med et helt almindeligt gangstativ. Man kan, hvad man vil, især når man er i godt humør.

Mor har haft en god snak med en bandagist, som skal tage mål til et kunstigt ben. Toke, som han hedder, ser frem til opgaven. Min mor er en rigtig fighter, så risikoen for at han laver det, man i faget kalder en "skabsprotese", er minimal. Den bliver ikke gemt af vejen i et skab. Mor kommer helt sikkert til at bruge sin protese, som prismæssigt ligger i omegnen af 50.000 kr, der betales af Kolding kommune.

Mor tænker af og til på sin farfar. Han hed Christen Mikkelsen Filtenborg. Han fik i 1921 amputeret sit ene ben pga. koldbrand. Min mor har aldrig kendt ham, men det er jo interessant at hun i slægten har en, der gik med træben.

Vi ved ikke så forfærdelig meget om denne min etbenede oldefar. Men han var født i Solbjerg sogn på Mors i 1864. Han var købmand og ejede sammen med min oldemor Mathilde Josefine Dorthea Filteborg, født Nielsen, en stor købmandsgård i Ålestrup - som vist desværre gik konkurs under landbrugskrisen omkring 1931. 

Min oldefar var ifølge slægtsbogen ikke just elskværdig, men han var meget arbejdsom, ærlig og pålidelig, især i pengesager. Det fremgår at han bag sit bryske, ordknappe væsen i virkeligheden var blød som et barn.

Christen var stædig, meget stædig endda. Han kom fint omkring med sit træben, måske netop pga. sin stædighed. Den har min mor helt klart arvet. Hun er tilmed meget elskværdig"

16 januar 2014

Konen med æggene...

Ad små gader
Når det småregner i en storby, så daler de ellers så hektiske aktiviteterne lidt og folk kryber i ly under deres paraplyer. Luften bliver renset af vanddråberne, fortovet skyllet rent for støv og stemningen formørkes lidt under skyene. På det punkt er Shanghai jo ikke anderledes end andre storbyer.

På regnvejrsdage er metroen i Shanghai propfyldt og det er næsten umuligt at få fat i en af de mere end 45.000 taxaer. Og vælger man at drage afsted til fods, så må man forventet at skulle, ikke alene at kæmpe med sin egen paraply i blæsten, men også beskytte sig mod de andre fodgængeres paraplyer. Da kineserne er lidt lavere end os europærer, så suser der paraplyspidser forbi i øjenhøjde.

Et typisk gadekøkken i Shanghai
Det burde være logik, at man i blæst og regn skal tage hensyn til andre fodgængere. Men det sker bare ikke og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Jeg forelage min information for en dansk kollega, som fandt det "meget interessant". Straks spurgte han en af vore kinesiske kollegaer, om det nu også kunne være korrekt. Og på trods af hans svar, så holder jeg alligevel af at bruge min observation, som forklaring på, hvorfor kineserne nu gør "dit, dat eller ingenting". Ordet "Logik", som udtales "Luo ji" på kinesisk, er taget direkte fra det engelske sprog, så de er først ved at lære, hvad det betyder ;-)

På den videre vandring, helst igennem de små gader med faldefærdige huse, som stadigvæk er beboede, rammes man ofte af lugten fra en utæt kloak og det næste øjeblik af duften fra tilberedningen af jasminris. Duften af mad er en evig del af gadebilledet i Shanghai. Kineserne elsker simpelthen at spise. Og med god historisk baggrund. Fra 1958 til 1963 får formand Mao igangsat og gennemført "Det store spring fremad". Reformerne viser sig at skabe en katastrofal hungersnød. Mere en 20 millioner dør af sult. En af idéerne i Mao's reform var, at alle er lige, og derfor blev bønder sat til maskinarbejde og arbejdere blev sat til at være bønder. Logikken (- hov.. der var den igen!) i, at dette ville skabe større vækst, er stadigvæk ukendt.

Duften af mad i gadebilledet komme ofte fra de "berømte" gadekøkkener. Enhver kan bare kaste sig i lag med kulinariske udfoldelser og åbne sin egen private version af en restaurant. Her koges æg, ris, kød og andet spiseligt. Hygiejnen er meget mangelfuld og ofte ser man, som dansker, chokerende ting. Men nogle ting vil kineserne ikke lave om på og derfor citerer jeg fra H.C. Andersens lille digt:

Jeg taaler ikke den mindste Snakken,
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!«
 Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa-
Klask! Æggene der paa Jorden laae!

02 januar 2014

Home alone ... Familien samlet i Shanghai

Småkager hjemmefra
Morten landede (lidt forsinket) i lufthavnen den 21. december, men genforeningen blev yderligere forsinket, da vi manglede information om at flyet off-boardede ved terminal 1 og ikke 2, som vi troede. Men vi fandt hinanden og tog med et af de spanskbyggede højhastighedstog et stykke af vejen tilbage mod Xintiandi. Med 300 km/t kan man godt fornemme, at der er fart på. Vi har også en plan om at tage til Beijing engang og det skal da være med toget. Det skulle kun tage ca. 5½ time at tilbagelægge de omkring 1200 km., så flyveturen er vist ikke værd at overveje.

De tre dage op til juleaften gik med at vise Morten storbyen og lade ham opleve "suset", som det kun kan opleves i de rigtige store storbyer. Vi tog bl.a. metroen til området ved "perle-tårnet", som er rigtig flot med masser af kulørte lamper. Diverse blå, hvide og lilla julelys på pladsen ved foden af en af skyskraberne, som bl.a. har et "æble-hus" boende, er i sig selv et tryllebinende syn. Lyset set fra "The Bond" siden, så vi efter en god middag på "Lost Heaven", og Morten har netop ændret sin Facebook profil med et billede herfra.

Marlene ville gerne vise Morten, hvordan man handler på "fake markets", så vi var lige forbi det på Nanjing Road. Morten fik da også selv handlet en mobil højtaler og jeg oplevede Anja fra den bedste jyske side. Jeg fornemmer, at kineserne ikke er vildt glade for at handle med hende. Hun får sin vilje, når hun byder på en vare. Træls for dem, men godt for os!

Julemiddagen
Juleaften var lidt underlig. Kalkunen var god med vores brunede kartofler og hjemmelavet rødkål. Men uden den rigtige stemning, så bliver det ikke det samme, som hjemme i Danmark. Men vi tog os sammen, dansede rundt om plastik juletræet, delte gaver ud og nød at kunne være sammen denne aften. Jeg fik da også en god gave, som havde voldt Anja store kvaler. Hun havde bestemt sig for at ville give mig nogle whiskyglas, men som i Danmark er det ikke nemt at skaffe. Heldigvis kunne Liselotte hjælpe hende. Hendes mand, Ole, er lidt af en ekspert i at handle på den kinesiske side Taobao, så glassene blev købt online og givet i gave til mig med tilhørende flaske fra Glenfiddich. Jeg må vist hellere byde Ole et glas, imens han viser mig, hvordan jeg skal bruge siden.

Morten, Anja og jeg var på en lille tur, altså uden Marlene, for at se om Fudan Universitet var et godt sted for Morten at kunne studere kinesisk de næste par år. Området er enormt og universitet breder sig over et kæmpe areal, som ikke længere er afgrænset af hegnet, som ses på billedet. Ved at kigge diverse sider på internettet og fysisk også være forbi et andet universitet, så er vi 99% sikre på, at det skal være Fudan. Så er det besluttet og sat på plads - basta bum!

Marlene ville gerne fejre nytår i Danmark, så vi fik bestilt billetter og aftalt med mormor og morfar, at hun skulle bo der i en uge. Ungerne fulgtes ad på turen og er nu hjemme i den friske luft. Vi har nydt en stille nytårsaften her uden særligt meget krudtrøg. Kineserne fejrer først nytåret senere og der skulle efter signende være helt vidt gang i krudtet. Det bliver spændende at se, om det er "knald eller fald" for det rygte. Det kinesiske nytår er i 2014 fra den 30. januar - 7. februar.

Nytårsaften for et år siden havde ingen af os 4 forstillet os, at vi ville være på denne livsoplevelse! Med vores ønske om et mere roligt 2014 - ønskes i alle et "Godt Nytår" her fra Xintiandi, Shanghai.