16 januar 2014

Konen med æggene...

Ad små gader
Når det småregner i en storby, så daler de ellers så hektiske aktiviteterne lidt og folk kryber i ly under deres paraplyer. Luften bliver renset af vanddråberne, fortovet skyllet rent for støv og stemningen formørkes lidt under skyene. På det punkt er Shanghai jo ikke anderledes end andre storbyer.

På regnvejrsdage er metroen i Shanghai propfyldt og det er næsten umuligt at få fat i en af de mere end 45.000 taxaer. Og vælger man at drage afsted til fods, så må man forventet at skulle, ikke alene at kæmpe med sin egen paraply i blæsten, men også beskytte sig mod de andre fodgængeres paraplyer. Da kineserne er lidt lavere end os europærer, så suser der paraplyspidser forbi i øjenhøjde.

Et typisk gadekøkken i Shanghai
Det burde være logik, at man i blæst og regn skal tage hensyn til andre fodgængere. Men det sker bare ikke og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Jeg forelage min information for en dansk kollega, som fandt det "meget interessant". Straks spurgte han en af vore kinesiske kollegaer, om det nu også kunne være korrekt. Og på trods af hans svar, så holder jeg alligevel af at bruge min observation, som forklaring på, hvorfor kineserne nu gør "dit, dat eller ingenting". Ordet "Logik", som udtales "Luo ji" på kinesisk, er taget direkte fra det engelske sprog, så de er først ved at lære, hvad det betyder ;-)

På den videre vandring, helst igennem de små gader med faldefærdige huse, som stadigvæk er beboede, rammes man ofte af lugten fra en utæt kloak og det næste øjeblik af duften fra tilberedningen af jasminris. Duften af mad er en evig del af gadebilledet i Shanghai. Kineserne elsker simpelthen at spise. Og med god historisk baggrund. Fra 1958 til 1963 får formand Mao igangsat og gennemført "Det store spring fremad". Reformerne viser sig at skabe en katastrofal hungersnød. Mere en 20 millioner dør af sult. En af idéerne i Mao's reform var, at alle er lige, og derfor blev bønder sat til maskinarbejde og arbejdere blev sat til at være bønder. Logikken (- hov.. der var den igen!) i, at dette ville skabe større vækst, er stadigvæk ukendt.

Duften af mad i gadebilledet komme ofte fra de "berømte" gadekøkkener. Enhver kan bare kaste sig i lag med kulinariske udfoldelser og åbne sin egen private version af en restaurant. Her koges æg, ris, kød og andet spiseligt. Hygiejnen er meget mangelfuld og ofte ser man, som dansker, chokerende ting. Men nogle ting vil kineserne ikke lave om på og derfor citerer jeg fra H.C. Andersens lille digt:

Jeg taaler ikke den mindste Snakken,
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!«
 Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa-
Klask! Æggene der paa Jorden laae!