28 februar 2014

Her bliver man stemplet!

Kina har fuld fart på for at få verdens stærkeste økonomi. Og med den ihærdighed de lægger for dagen, så skal de nok nå målet. Det er fantastisk at se den udvikling og forandring, som sker lige for øjene af os. Et lille eksempel kan f.eks. være den bydel, som her i Shanghai kaldes Pudong. For blot 15 år siden var der kun rismarker på den anden side af floden Huangpu, som deler deler byen i to. Prøv at kigge på Google Maps og forestil dig så,  den ene halvdel af byen ikke eksisterede for få år siden. Der bruges mange penge... rigtig mange penge i Kina.

Hvis jeg citerer et gammelt ordsprog og siger "Penge lugter", så tror jeg faktisk, at jeg med sikkerhed kan sige, at det passer ikke. Sedlerne her i Kina er ganske enkelt beskidte. Nej - ikke indtjent på en "beskidt" måde, men ganske enkelt bare snavsede. Administrationen i Kina er måske lidt for langsom til at forstå, at mønter holder længere end sedler og at sedlerne på samme tid burde have en større pålydende værdi. Den største betalingsenhed er en seddel på 100 ¥. Og her findes f.eks. pengesedler med en værdi på kun 0,5  ¥. Ja..Ja indrømmet de er sjældne efter at mønterne er indført, men det er helt normalt at se sedler på 1 ¥. Billedet viser nogle helt nye sedler, som jeg modtog fra en hæveautomat - serienumrene er i rækkefølge. Mange milioner mennesker bruger hver dag kontanter og sedlerne bliver hurtigt ulækre. En sidste "krølle" på det med sedlerne er, at enhver butik, med respekt for sig selv, har en tælle- og kontrolautomat. Så er det jo også nemt at tælle de ca. 43 sedler, der skal langes over disken for f.eks en iPhone 5. Du kan finde fakta om "kina-penge" her.

Det langsomme, administrative, statslige og politiske apparat, som ofte er set i kommunistiske lande gennem tiden, er altså bare ikke godt for den hastighed, Kina udvikler sig med. Og som almindelig "dødelig" opdager man hurtigt, at der er plads til forbedringer. I Kina følger man de regler, der nu engang er vedtaget for længe siden og der er åbenbart ingen almindelige kinesere, der stiller spørgsmål ved, om det kunne gøres bedre. I forbindelse med vores visa skulle vi alle til et "interview", og da ingen af os kan sproget, så har vi en kinesisk konsulent med. Vi blev en ad gangen placeret i en stol foran den administrative "betjent" og så skulle der stemples. En masse dokumenter blev "banket" igennem med stemplet og så var interviewet forbi - uden at vi havde sagt et ord.

Da vi skulle have mobiltelefonnummer til Anja, valgte vi at købe det sammen med en Huawei telefon, som jeg havde læst godt om. Til indkøb af dette skulle der bruges pas, underskrifter og arbejdstilladelse før den var hjemme. Senere købte jeg en iPhone til Anja og efter ca. en måned blev SIM-kortet spærret. Jeg besøgte en af China Unicom butikkerne, satte penge ind og den blev åbnet igen. Så var det nok en af de ulæselige SMS beskeder, vi havde modtaget på kinesisk, der havde gjort opmærksom på, at der manglede penge. Historien slutter ikke her. Efter endnu et stykke tid blev SIM-kortet spærret igen. Det viste sig at være pga., at Huawei telefonen ikke havde været aktiv. Altså - var der binding imellem telefonen og SIM-kortet - selvom vi brugte en anden telefon, der også var låst til China Unicom. Ved personlig fremmøde medbringende pas og papirer tror vi nu på, at den fejl ikke vender tilbage. Butikkens konsulenter foreslog endda at vi bare kunne gå til politiet og melde Huawei telefonen stjålet - så kunne vi få et stemplet bevis på, at bindingen gerne måtte fjernes.

Oprettelsen af en bankkonto er næsten lige så besværlig, som det er at få visa. Først møder man op i banken for at bevise, at man er den, man er og fortæller, at man gerne vil oprette en konto i banken. Det kan så kun blive en debitkonto, fordi man er udlænding. Da jeg er den eneste med arbejdstilladelse og dermed har mulighed for at tjene peng, så er det kun mig der kan oprette en konto. På samme tid er det heller ikke muligt at få to hævekort, da jeg jo umuligt kan bruge mere end et kort ad gangen! Derfor deles Anja og jeg nu om det samme kort. I nogle banker møder man op to gange, sikkert fordi der skal stemples en masse gange, før end kortet kan udleveres. Det har så senere været nødvendigt for os at skifte bank, fordi banken ikke leverede information på andre sprog end kinesisk. Vi bruger i dag CITIBank, hvor jeg har adgang til min konto via deres hjemmeside. Her kan jeg følge med i transaktionerne - på engelsk.

Det jo godt lyde som brok det hele, men jeg syntes ofte, det er "op ad bakke". Jeg har endelig opgivet at overføre penge fra vores kinesiske bankkonto til vores danske bankkonto. Det handler igen om kontrol og stempler. For at kunne gennemføre en transaktion skal jeg medbringe lønseddel, bevis på at jeg har betalt skat, ansættelseskontrakt, pas, visa/opholdstilladelse samt arbejdstilladelse. Og så er der selvfølgelig begrænsning på, hvor meget man kan overføre - ikke fordi den grænse kommer til at genere os - den er på 50.000,- $ ad gangen. Jeg gider bare ikke "bøwle" med det og derfor har jeg nu valgt, at få det meste af min løn udbetalt til vores danske konto og skulle vi så komme til at mangle penge, kan vi godt bruge kortet fra SparNord her i Kina.


Med tiden har jeg fundet ud af, at kineserne bygger deres sikkerhed på stempler. Og farven, der stemples med, skal typisk være nationens ynligsfarve, der måske ikke helt overraskende, er rød. Alle virksomheder har unikke stempler og de "stempel-ansvarlige" vogter stemplet med deres liv. Hvis en "stempel-ansvarlig" skal have godkendt, at de har stemplet noget, så kommer den "overstempel-ansvarlig" og stempler ved siden af med sit stempel. Dobbelt stemplet er altså lig med dobbelt sikkerhed. Og det underlige er, at de er overbevist om, at ingen laver et kopi af stemplet - selvom Kina er verdenkendt for at lave kopier.

Nå - og så lige noget positivt! De laver en glimrende øl her i Kina. Tsingtao er navnet (udtales ca. sådan "Qīngdǎo"). Det er en øl med tyske aner. Bryggeriet er grundlagt her i Kina for mere end 100 år siden og er et af Kina's største mærker. Og som fadøl er den perfekt til alt kinesisk og vestligt mad. Jeg giver gerne en "fadbamse" eller to til de, som har lyst til at blive visa "stemplet" og komme forbi!

25 februar 2014

Nytårshilsen fra Anja

Shanghai, den 25. februar 2013
Kære alle
新年快乐 = Xin Nian Kuaile = Godt nytår

Ja, vi er nu i godt igennem det kinesiske nytår og er nu i “hestens år”! Og nytåret er en begivenhed, kineserne går meget op i. Det er som om, at deres verden står på den anden ende 14 dage op til nytåret og efterfølgende 14 dage bagefter. Men vi andre er jo også opsatte når vi nærmer os vores jul og nytår…

I dagene op til nytåret begyndte kineserne at valfarte hjem til deres familier. Mange ser kun deres familie denne ene gang om året. Efterhånden var Metroen til at “holde ud” og der var siddepladser, hvilket vi ikke tidligere havde oplevet. Den kinesiske “nytårsaften” var Stephen og jeg alene. Marlene tog til fest med
veninderne. Stephen og jeg så frem til at nu skulle vi se “krudt og kugler” men næh, det var ikke denne aften, der skete mest. Lidt var der selvfølgelig, men Agerbæk city kunne sagtens være med i kampen og flot fyrværkeri. Der var da liv i gaderne vi havde bare forventning om noget andet!

Selve nytåret fejres over godt 1 uge og Stephen og Marlene havde fri. De første dage nød vi ikke at skulle noget og havde intet planlagt. Mandag d. 3. februar tog vi hurtigtoget til Beijing. Det har en tophastighed på ca. 300 km/t. Det var en behagelig måde at rejse på. Ca. 5 timer, så var vi fremme i Kinas hovedstad. Vi blev indlogeret på hotellet og gik efterølgende en tur. Vejret var pragtfuld med høj sol, klar blå himmel og ca. 3-5 grader. Vi nød det….

Tirsdag var vi omkring “Den Himmelske Fredsplads” samt “Den Forbudte By”. Det var rigtig mange kinesere også! Vi valgte at se positivt på det - vejret var igen pragtfuldt og intet (ikke engang kineserne) kunne stresse os.

Onsdag var vi på forskellige markeder og vi fik handlet en smule. Vi gik rundt i byen og oplevede lidt af hovedstaden. Vi har bevidst valgt at vente med at se “Muren”. Vi vil gerne have Morten med, så dette
tager vi engang, hvor vejret også er lidt varmere.

Torsdag var det med næsen hjem mod Shanghai igen…. “Ude godt men hjemme bedst”. Vi er alle 3 enige om, at Shanghai er skønnere og smukkere end Beijing. Turen hjem var lang ja faktisk, var den 2 timer længere end turen til Beijing. Vi stoppede rigtig mange gange og hastigheden lå væsentlig lavere, omkring 230 km/t. Vi havde en middagsaftale med Britt og Thomas om aftenen, den blev udsat en time, så vi nåede lige hjem og så i taxa til middag kanon go afslutning på en dejlig ferie. Fredag var det hverdag for Stephen igen (ja, også om lørdagen var det officiel arbejdsdag)! Marlene skulle først starte i skole igen d. 10. februar.

Marlene er godt i gang i skolen igen. Hun begynder at have mange afleveringer og derudover er hun igang med teaterstykket “Den lille Prins”. Hun spiller “Rose” og hun går rigtig meget op i det, også selv om hun mange dage først er hjemme kl 18.30. Der er premiere fredag d. 14. marts og der er i alt 3 forestillinger. Hun har sin egen dans i stykket og denne skal hun selv være med til at koreografere.

På fredag skal Stephen til nytårsfest med LEGO. Det er de kinesiske ansatte, som arrangerer festen. De bliver ca. 60 i alt for alle LEGO ansatte i Kina. Temaet er 30’erne og de skal helst være klædt derefter. Stephen har fået syet et jakkesæt med skjorte og butterfly. Vi er så på jagt efter en hat og et hvidt tørklæde, nu må vi se om vi når det inden fredag. Festen er fra kl. 17-21 og i den tid skal de spise, drikke og opføre et og andet. Kineserne går meget op i, at expatfolkene skal være til grin i et show. Ja, jeg håber, det bliver optaget på video. Britt, Marlene og jeg vil tage ud og spise og nyde det imens ;)

I fredags var vi til et arrangement med hotdog og øl hos Grundfoss. Der er danskerforeninen “DCCC”, der melder ud om disse arrangementer. Vi fulgtes med vore dejlige venner/naboer Karen og Bjørn. Bjørn driver et firma “Prime Cargo”. Undervej til Grundfoss hentede vi Bjørns nye sælger, som han lige har ansat her
i byen. Ja, verden er sgu lille, for det er Allan Riber Nielsen fra Agerbæk. Utroligt, man lige pludselig kan rende på et “bysbarn”....

Vi har fået IPTV, så nu kan vi følge lidt med i, hvad der sker i den store verden og lille Danmark. Det er nu dejligt, men det kan også være udfordrende pludselig under en udsendelse kan nettet blive ustabilt og så er det sgu ikke nemt at modtage signal og så er det bare at slukke. Ja, tålmodighed skal der til….

Farmor er desværre blevet overført til Odense Universitetshospital. Hun var ellers klar til udskrivelse fra Kolding Sygehus med henblik på genoptræning. Stumpen ville ikke hele og hun fik 10 cm. mere sat af. Efterfølgende drillede det inde i stumpen og hun blev derfor overført til OUH, hvor de kigger og holder øje med det. Det er bare så synd og træls for farmor, jeg håber virkelig snart, hun kan komme videre!

Hjemme i DK “nyder” Morten livet :) Han har været på en “fed skitur” til Frankrig samt en enkelt overnatningstur til København, hvor de bl.a. var inde hos Nordea. Dette har været nogle gode oplevelser for ham. Nu knokler han med afleveringer og venter bare på at kunne blive færdig med den HHX eksamen, så han kan komme ud til os og være med i vore oplevelser. Vi glæder os til at kunne dele dem med ham.
Kan I alle nu have det godt og hils rundt omkring.

Kærlig hilsen os alle 3
Anja

24 februar 2014

Den Blå Frø og andre gode steder...

Ølbrik til en velskænket fadbamse
Det er sandhed med modifikationer, når vi som danskere omtaler de kinesiske madvaner og med en vis humor siger: "I Kina spiser de hunde" - som forresten også er titlen på en dansk og ganske underholdende film. Når sandheden skal frem, så spiser de både hunde, katte, frøer, rotter, slanger og selv små uskyldige skorpioner. Det undrer mig ikke så meget, for som jeg fik det fortalt fra en af de seje soldater fra Jægerkorpset - "Alt kan spises - det skal bare koges længe nok".

Et gammelt ordsprog siger, at "Vejen til mandens hjerte går gennem hans mave" - og spørger man mig, så er det sandt!  Denne gang vil jeg nævne nogle af de restauranter, som vi har besøgt og som jeg varmt kan anbefale. Har man ønske om at spise, "som vi plejer i Danmark" , så hold dig væk fra Kina. Det er ikke fordi, man ikke kan finde god mad, som f.eks. på "Blue Frog", men kun fordi man skal være parat til at prøve nye ting. Og nej - de serverer ikke blå frøer på "Blue Frog", men det er nok et af de steder, hvor vi foretrækker at få serveret en god og stor burger med velskænket fadøl til. Kan helt sikkert anbefales!

Marlene viser, hvordan man gør det
Når vi vælger at spise kinesisk, tror jeg, vi alle fortrækker at besøge "DinTai Fung". På deres restauranter laver de byen bedste dumplings. Dumplings er små "poser" af dej med fyld indeni. De bedste er vist dem med en lille kødbolle indeni, som svømmer i en smule suppe. Man putter hele dumplingen ind i munden og når man så bider i den, så løber suppen ud og giver en anderledes, men virkelig god spiseoplevelse. Dumplings dampes/bages i nogle stabelbare bambuskurve, som sikkert er en del af enhver kinesisk husmors køkken. På den måde kan man dampe flere forskellige slags dumplings på samme tid i hvert sit lag og så servere dem efterhånden, som de bliver færdige. Og som prikken over det hele, så er prisen for en middag også i den lave ende, hvilket taler perfekt til mine skotske aner, selvom de ligger flere generationer tilbage.

Øl er godt og derfor er gode øl rigtig godt! På Paulaner, som er et tysk bryghus her i Shanghai, serverer de fadøl, som ligger i den bedste ende af skalaen over gode øl. Der er altid propfyldt på de to værtshuse, der findes her i byen, maden er ganske fin og stemningen er ofte krydret med livemusik og mange udlændinge. Men er det "English Pub" og ikke "Bierstube" stemning, man leder efter, så skal man tage på "Southern Belle". Selv om restauranten er amerikansk og har måske lidt "bourbon" stemning, vil jeg varmt anbefale, at man kigger forbi dette sted. Der serverers bl.a. en god chili con carne, gode øl og der er livemusik om lørdagen.

Spanske fristelser
Efter et kold tur til et julemarked, som blev afholdt udenfor Paulaner Bryggeriet, dumpede Anja, Marlene og jeg ind på en spansk restaurant. Navnet er El Patio, som nok bedst oversættes til "gård". Her fik jeg serveret en fremragende bøf anrettet på en stenplade. En virkelig god smagsoplevelse. Stedet kan helt sikkert kan anbefales, hvis man vil have lidt "Lady og Vagabonden" romantik, eller bare vil nyde god mad. Det hele blev passende nok, "krydret" med livemusik, fra en spansk guitarspiller.

Lost Heaven - er navnet, som passer rigtigt godt til en restaurant i særklasse. Flere af de asiatiske retter, man får serveret, bringer nemlig smagsløgne ind i himlen. Her findes et stort udvalg af special retter og der er kun en ting, du skal gøre, når du bestiller - begræns dig!

Med ovenstående omtaler, så kan man måske tro, at vi spiser på restaurant hele tiden, hvilket ville være dejligt, for med antallet af restauranter her i Shanghai, ville vi kunne prøve en ny hver dag. Men selvfølgelig har vi også gang i gryderne derhjemme.Vi har anskaffet en god wok og har med succes flere gange lavet aftensmad i denne. Vi har både gasblus og elplader under emhætten. I den forgangne weekend var Anja og jeg på indkøb, vi fik anskaffet os en bordgrill. I supermarkedet Metro har vi fundet okseudskæringer til en acceptabel pris - og det er altså bedst at bruge en grill til at lave grillbøffer. Velbekomme.....

20 februar 2014

Med 300 km/t til den grå hovedstad

Der er smukt i "Den Forbudte By"
Jeg har efterhånden været i mange hovedstæder. Selvfølgelig København - men også Stockholm, Oslo, London, Berlin, Bruxelles, Paris og nu da vi er i Kina, så skulle vi da også til hovedstaden Beijing.
En hovedstad er ofte den største by i et land, men i Kina er det altså en undtagelse. Der bor kun ca. 19 milioner i hovedstaden, men i Shanghai kommer vi op over de 27 milioner "ris-gnaskere! Shanghai kaldes forresten "Den Gyldne Ko", hvilket dækker over at Shanghai er stedet, hvor Kina høster det meste "guld", efterhånden som de afprøver nye finansielle ændringer og åbenhed mod verden udenfor Kina.

Shanghai er altså større end Beijing og i "bagklogskabens uendelige klare lys", bare lige for at citere en lille rund forhenværende byggematador, så kunne den heller ikke være lige så spændende og farvestrålende som Shanghai. Shanghai ikke er særlig gammel, så den har et klart forspring, fordi alting bare er nyere og fungerer bedre. Beijing er den "Grå Dame", der har alderen med sig og derfor faktisk kan virke lidt kedelig.

Marlene, Anja og jeg havde købt togbilletter til rejsen. Der er ca. 1200 km. mellem de to byer og igen er Kina bare foran os andre. De bruger enorme summer på at udbygge deres infrastruktur og turen tilbagelægges på under 5 timer med højhastighedstoget. Vi tog metroen til Hongqiao Railway Station, der er det største rejseknudepunkt i Shanghai. Herfra kan man tage i "alle" retninger - med taxa, bus, metro, almindelig bumletog, højhastighedstog og fly. Det er en enorm station. Københavns Hovedbanegård kan sagtens ligge inde i ventehallen for tog - altså på ventehallens første sal.

Typisk udsigt på togturen
Med lidt hjælp fra en af mine kinesiske kollegaer havde jeg skaffet 2 x 3 personlige billetter til turen. For at undgå svindel (billethajer), så skal billetten og ID høre sammen. Prisen er lidt over 500 kr. pr. stk., hvilket er rimeligt sammenlignet med flypriser. Og så er man hurtigere fremme ;-)
Hotellet, vi skulle bo på, havde jeg booket via Booking.com - også her til en fin pris - inklusiv morgenmad. Vi fik "tjekket ind" på toget og snart var vi på vej mod hovedstaden med 300 km./t. Når vi danskere skal hygge, så er det ofte med mad og drikke - det gør kineserne også. Den mest markante forskel er dog, at de altid spiser og ikke drikker øl. Kort efter afgang var der gang i "Knorr Koppen", som vi er begyndt at kalde kinesernes ynglings "junkfood. Duften/stanken af diverse retter bredte sig hurtigt i hele toget. De snakker og hygger sig højlydt, smasker og bøvser  og efterhånden som de er færdige med at spise, bliver der roligt i toget igen.

Efter ankomst til hotellet begav vi os afsted til fods i staden. Turen gik lidt på "må og få" og da vi ikke fandt en restaurant ved "Klokketårnet og Trommetårnet", tog vi metroen tilbage til en berømt "Peking Duck" restaurant. Ventetid for et bord var 1 time - så dagens tur endte med, at vi spiste på en fransk restaurant lige ved siden af vores hotel. Trætte afslutter vi dagen med "kaffemøde" på vores værelse for at planlægge næste dag. Efter flere fejludtalelser og forvirring om, hvad der er den "Forbudte By" og "Den Himmelske Fredsplads" - så bliver aftalen at næste dags udflugtsmål navngives til "Den Forbudte Plads".

Chefen med Formanden i baggrunden
Den 3-4. juni 1989 blev mange hundrede arbejdere, studenter og andre civile dræbt ved området omkring "Den Himmelske Fredsplads". Pladsen er enorm og det er ikke svært at forstille sig at op imod 100.000 var samlet her, da militæret blev sat ind for at nedkæmpe demonstrationen. Indgangen til "Den Forbudte By" "prydes" med et kæmpe, nærmest guddommeligt ophøjet, portræt af formand Mao. Grundet det kinesiske nytår var der tusindvis af kinesiske turister, som også ville opleve "Den Forbudte Plads". De skulle selvfølgelig også have et billede af "Mao". Med det flotte solskinsvejr, megen lave forurening og vores gode humør, så skulle vi ikke have problemer med at "klumpe" os sammen med kineserne. Og dog...

Første sikkerhedstjek, tæt ved indgangen til byen, gik fint. Køerne ved billetsalg gik også uden for meget kineseri, men så kom turen til endnu et sikkerhedstjek og kontrol af den billet, vi lige havde købt. Her herskede der total kaos, ingen logik og ingen "pli". Kineserne snyder sig foran i køen, skubber og maser sig gerne ind og er komplet uden "kø-kultur" - alt imens de selvfølgelig småspiser undervejs. "Completly creasy" siger et ungt belgisk par, som kommer ud på den anden side på samme tid som os. "Me, I, My self, and My family" er vist den bedste beskrivelse, jeg kan give af kinesernes personlighed efter den oplevelse.

"Den Forbudte By" er nu tjekket af på tjeklisten over ting, der skal ses. Det er ikke "den vildeste" oplevelse at se bygningerne, men da vi nu alligevel er her, så laver Marlene og jeg lidt sjov med at finde og udpege de steder, hvor Mulan (fra Disney tegnefilmen af samme navn) stod og gik. Endnu engang skal Marlene stille op til "Foto med Kineser", hvilket vi jo bare skal tage med et smil. Kineserne fascineres af nordiske "gudinders" flotte udsende og vil meget gerne have et billede sammen med dem. Det er godt, at jeg ikke er lyshåret!

Dagen ender på den "blå frø", der er en restaurantkæde, vi også kender fra Shanghai. Vi spiser store burgere og nyder velskænket fadøl i nogle timer. Da jeg skal betale, vinder jeg et gavekort på 300 RMB + en gratis drink. Så ville vi da ikke have problemer med at bestemme et spisested næste aften.
Billede af gavekort til venstre og til højre Anja som "shopper" billigt! 
Vi brugte hele næste dag på at handle på diverse markeder med kopivarer. Anja er altså bare i sit "Es", når der skal "pruttes" om prisen. Jeg fik bl.a. et nyt "Star Bucks" cover til min telefon og nogle tasker blev det da også til. Markederne i Beijing er faktisk noget bedre en dem, vi har i Shanghai, så næste gang vi skal til "Staden", skal vi ud og "prutte" varer igen.

Hjemrejsen blev to timer længere end turen op til Beijing. Som plaster på såret tog vi sammen med vore venner Britt og Thomas på "M on the Bond" og nød en dejlig sen middag. Med vores erfaring fra denne tur bliver det meget nemmere at planlægge den næste, hvor vi skal afsted alle fire for bl.a. at se den fantastiske "Kinesiske Mur".

19 februar 2014

En Ninja i tårnet!


Når man ser på antallet af hits på YouTube, så er det vist ikke mange, som er gået glip af nyheden om, at to vovehalse optog deres ulovlige klatretur og lagde det på Internettet.

Russiske Vadim Makhorov og ukrainske Vitalay Raskalov besteg Shanghai Tower i sidste uge og utrolig mange medier har omtalt deres stunt. Og vi, som dagligt ser tårnet, der bliver bygget færdig i 2014, har da heller ikke været tavse omkring historien. En ting er sikkert - de to Ninja's får ikke lov til at komme ind i Kina igen uden at komme forbi en domstol. Jeg har tilladt mig at låne og dele et af deres billeder.

Her er et link til deres video, der ikke kan ses i Kina, da bl.a YouTube.com er blokeret af myndighederne. Nå ja - det er denne blog jo også - fordi den ligger på blogger.com :-)

08 februar 2014

Kina med med "Knald i låget"

Fra Shubiduas album og sang af samme navn "Knald i låget" kommer også ordene "Jorden er slidt og beskidt" - begge dele passer helt godt til Kina under det kinesiske nytår. I Kina er fyrværkeri en af de vigtigste måder at signalere en lykkevarslende fremtid på, så til det kinesiske nytår giver de den lidt ekstra "gas". Fyrværkeri bruges traditionelt til både nytår og bryllupper for at "skabe" en lykkelig fremtid.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, som er overbevist om at krudtet er opfundet af kineserne, men det er altså en sandhed med modifikationer. I 600-tallet ville kinesiske alkymister skabe en eliksir, der skulle give evigt liv, men da det smagte grimt og ikke havde den ønskede virkning, så begyndte de straks at brænde dette nye stof af for at skræmme de onde ånder væk. De havde altså opfundet et "magisk ild og røg pulver", men det var jo ikke det stof ,vi i dag kalder sortkrudt, så jeg syntes ikke rigtig den "tæller". Det "krudt", de brændte af, lavede desværre mest røg og ikke andet. Sortkrudt blev opfundet i ca. år 1000, formentlig i Indien, hvor krudtets vigtigste bestanddel, nemlig salpeter, findes i jorden. Så blev vi så kloge :-)

Og flot ser det ud, når raketterne flyver op mod himlen, eksploderer med et "knald" og bliver til et smukt skue af kulørte ildkugler. Det kan godt være, at du har set tegnefilmen "Mulan", hvor helten (en ung kvinde) fyrer en raket af mod en bjergtop, hvorefter en voldsom lavine udryder hærskaren af hunner krigere. Det kunne kineserne sikkert godt på det tidspunkt, men i bedste "Disney Freestyle", så fejres den endelige sejr til sidst i filmen med opsendelsen af kulørte raketter. Jeps - du har gættet, hvor jeg vil hen... det var nemlig italienerne, som opfandt krudtet til de farvestrålende raketter. De havde taget fyrværkeriet til sig og havde lært, hvordan de kunne få raketter til at eksplodere i strålende kaskader af lys. Først kun i gule og orange farver, men i 1800-tallet fandt de italienske fyrværkere ud af at skabe både blå, grønne og røde nuancer.
Min første "hjemmevideo"

Med al respekt for at kineserne har tiltusket sig æren for opfindelsen af krudt og fyrværkeri, så er der alligevel noget, de kan her i Kina. De kan producere fyrværkeri meget billigt og i enorme mængder. Så det var med stor forventning, vi så frem til at de ville begyndt at give den "gas" i det kinesiske nytår, som startede sidst i januar. Skuffelsen var desværre ikke til at skjule, da vi gik en tur langs "The Bund" omkring midnat den første dag. Der var mange mennesker, men ikke de enorme mængder at fyrværkeri vi havde forstillet os. Klik her for at se video på YouTube.

Det kinesiske nytår beskrives ofte som den største folkevandring, fordi de fleste kinesere samler de "rester", de har af familie i nytårugen. Familierne er blevet meget små efter at "et barns politikken" stort set har udryddet søskende og dermed også onkler, tanter, fætre og kusiner. Denne folkevandring får også storbyerne til at være stille og lidt tomme under det kinesiske nytår. Indbyggertallet i Shanghai siges at blive reduceret med op til 40% i nytårsugen, hvilket i runde tal svarer til ca. 8-9 milioner. Og det kan både ses og høres. Der bliver så dejlig stille.

Vi valgte også at deltage i folkevandringen ved at tage en tur til Beijing i 3 dage for at opleve "lyn-kineser-toget" og hovedstaden, men den "beretning" må vente til næste update her på bloggen.