28 februar 2014

Her bliver man stemplet!

Kina har fuld fart på for at få verdens stærkeste økonomi. Og med den ihærdighed de lægger for dagen, så skal de nok nå målet. Det er fantastisk at se den udvikling og forandring, som sker lige for øjene af os. Et lille eksempel kan f.eks. være den bydel, som her i Shanghai kaldes Pudong. For blot 15 år siden var der kun rismarker på den anden side af floden Huangpu, som deler deler byen i to. Prøv at kigge på Google Maps og forestil dig så,  den ene halvdel af byen ikke eksisterede for få år siden. Der bruges mange penge... rigtig mange penge i Kina.

Hvis jeg citerer et gammelt ordsprog og siger "Penge lugter", så tror jeg faktisk, at jeg med sikkerhed kan sige, at det passer ikke. Sedlerne her i Kina er ganske enkelt beskidte. Nej - ikke indtjent på en "beskidt" måde, men ganske enkelt bare snavsede. Administrationen i Kina er måske lidt for langsom til at forstå, at mønter holder længere end sedler og at sedlerne på samme tid burde have en større pålydende værdi. Den største betalingsenhed er en seddel på 100 ¥. Og her findes f.eks. pengesedler med en værdi på kun 0,5  ¥. Ja..Ja indrømmet de er sjældne efter at mønterne er indført, men det er helt normalt at se sedler på 1 ¥. Billedet viser nogle helt nye sedler, som jeg modtog fra en hæveautomat - serienumrene er i rækkefølge. Mange milioner mennesker bruger hver dag kontanter og sedlerne bliver hurtigt ulækre. En sidste "krølle" på det med sedlerne er, at enhver butik, med respekt for sig selv, har en tælle- og kontrolautomat. Så er det jo også nemt at tælle de ca. 43 sedler, der skal langes over disken for f.eks en iPhone 5. Du kan finde fakta om "kina-penge" her.

Det langsomme, administrative, statslige og politiske apparat, som ofte er set i kommunistiske lande gennem tiden, er altså bare ikke godt for den hastighed, Kina udvikler sig med. Og som almindelig "dødelig" opdager man hurtigt, at der er plads til forbedringer. I Kina følger man de regler, der nu engang er vedtaget for længe siden og der er åbenbart ingen almindelige kinesere, der stiller spørgsmål ved, om det kunne gøres bedre. I forbindelse med vores visa skulle vi alle til et "interview", og da ingen af os kan sproget, så har vi en kinesisk konsulent med. Vi blev en ad gangen placeret i en stol foran den administrative "betjent" og så skulle der stemples. En masse dokumenter blev "banket" igennem med stemplet og så var interviewet forbi - uden at vi havde sagt et ord.

Da vi skulle have mobiltelefonnummer til Anja, valgte vi at købe det sammen med en Huawei telefon, som jeg havde læst godt om. Til indkøb af dette skulle der bruges pas, underskrifter og arbejdstilladelse før den var hjemme. Senere købte jeg en iPhone til Anja og efter ca. en måned blev SIM-kortet spærret. Jeg besøgte en af China Unicom butikkerne, satte penge ind og den blev åbnet igen. Så var det nok en af de ulæselige SMS beskeder, vi havde modtaget på kinesisk, der havde gjort opmærksom på, at der manglede penge. Historien slutter ikke her. Efter endnu et stykke tid blev SIM-kortet spærret igen. Det viste sig at være pga., at Huawei telefonen ikke havde været aktiv. Altså - var der binding imellem telefonen og SIM-kortet - selvom vi brugte en anden telefon, der også var låst til China Unicom. Ved personlig fremmøde medbringende pas og papirer tror vi nu på, at den fejl ikke vender tilbage. Butikkens konsulenter foreslog endda at vi bare kunne gå til politiet og melde Huawei telefonen stjålet - så kunne vi få et stemplet bevis på, at bindingen gerne måtte fjernes.

Oprettelsen af en bankkonto er næsten lige så besværlig, som det er at få visa. Først møder man op i banken for at bevise, at man er den, man er og fortæller, at man gerne vil oprette en konto i banken. Det kan så kun blive en debitkonto, fordi man er udlænding. Da jeg er den eneste med arbejdstilladelse og dermed har mulighed for at tjene peng, så er det kun mig der kan oprette en konto. På samme tid er det heller ikke muligt at få to hævekort, da jeg jo umuligt kan bruge mere end et kort ad gangen! Derfor deles Anja og jeg nu om det samme kort. I nogle banker møder man op to gange, sikkert fordi der skal stemples en masse gange, før end kortet kan udleveres. Det har så senere været nødvendigt for os at skifte bank, fordi banken ikke leverede information på andre sprog end kinesisk. Vi bruger i dag CITIBank, hvor jeg har adgang til min konto via deres hjemmeside. Her kan jeg følge med i transaktionerne - på engelsk.

Det jo godt lyde som brok det hele, men jeg syntes ofte, det er "op ad bakke". Jeg har endelig opgivet at overføre penge fra vores kinesiske bankkonto til vores danske bankkonto. Det handler igen om kontrol og stempler. For at kunne gennemføre en transaktion skal jeg medbringe lønseddel, bevis på at jeg har betalt skat, ansættelseskontrakt, pas, visa/opholdstilladelse samt arbejdstilladelse. Og så er der selvfølgelig begrænsning på, hvor meget man kan overføre - ikke fordi den grænse kommer til at genere os - den er på 50.000,- $ ad gangen. Jeg gider bare ikke "bøwle" med det og derfor har jeg nu valgt, at få det meste af min løn udbetalt til vores danske konto og skulle vi så komme til at mangle penge, kan vi godt bruge kortet fra SparNord her i Kina.


Med tiden har jeg fundet ud af, at kineserne bygger deres sikkerhed på stempler. Og farven, der stemples med, skal typisk være nationens ynligsfarve, der måske ikke helt overraskende, er rød. Alle virksomheder har unikke stempler og de "stempel-ansvarlige" vogter stemplet med deres liv. Hvis en "stempel-ansvarlig" skal have godkendt, at de har stemplet noget, så kommer den "overstempel-ansvarlig" og stempler ved siden af med sit stempel. Dobbelt stemplet er altså lig med dobbelt sikkerhed. Og det underlige er, at de er overbevist om, at ingen laver et kopi af stemplet - selvom Kina er verdenkendt for at lave kopier.

Nå - og så lige noget positivt! De laver en glimrende øl her i Kina. Tsingtao er navnet (udtales ca. sådan "Qīngdǎo"). Det er en øl med tyske aner. Bryggeriet er grundlagt her i Kina for mere end 100 år siden og er et af Kina's største mærker. Og som fadøl er den perfekt til alt kinesisk og vestligt mad. Jeg giver gerne en "fadbamse" eller to til de, som har lyst til at blive visa "stemplet" og komme forbi!