20 februar 2014

Med 300 km/t til den grå hovedstad

Der er smukt i "Den Forbudte By"
Jeg har efterhånden været i mange hovedstæder. Selvfølgelig København - men også Stockholm, Oslo, London, Berlin, Bruxelles, Paris og nu da vi er i Kina, så skulle vi da også til hovedstaden Beijing.
En hovedstad er ofte den største by i et land, men i Kina er det altså en undtagelse. Der bor kun ca. 19 milioner i hovedstaden, men i Shanghai kommer vi op over de 27 milioner "ris-gnaskere! Shanghai kaldes forresten "Den Gyldne Ko", hvilket dækker over at Shanghai er stedet, hvor Kina høster det meste "guld", efterhånden som de afprøver nye finansielle ændringer og åbenhed mod verden udenfor Kina.

Shanghai er altså større end Beijing og i "bagklogskabens uendelige klare lys", bare lige for at citere en lille rund forhenværende byggematador, så kunne den heller ikke være lige så spændende og farvestrålende som Shanghai. Shanghai ikke er særlig gammel, så den har et klart forspring, fordi alting bare er nyere og fungerer bedre. Beijing er den "Grå Dame", der har alderen med sig og derfor faktisk kan virke lidt kedelig.

Marlene, Anja og jeg havde købt togbilletter til rejsen. Der er ca. 1200 km. mellem de to byer og igen er Kina bare foran os andre. De bruger enorme summer på at udbygge deres infrastruktur og turen tilbagelægges på under 5 timer med højhastighedstoget. Vi tog metroen til Hongqiao Railway Station, der er det største rejseknudepunkt i Shanghai. Herfra kan man tage i "alle" retninger - med taxa, bus, metro, almindelig bumletog, højhastighedstog og fly. Det er en enorm station. Københavns Hovedbanegård kan sagtens ligge inde i ventehallen for tog - altså på ventehallens første sal.

Typisk udsigt på togturen
Med lidt hjælp fra en af mine kinesiske kollegaer havde jeg skaffet 2 x 3 personlige billetter til turen. For at undgå svindel (billethajer), så skal billetten og ID høre sammen. Prisen er lidt over 500 kr. pr. stk., hvilket er rimeligt sammenlignet med flypriser. Og så er man hurtigere fremme ;-)
Hotellet, vi skulle bo på, havde jeg booket via Booking.com - også her til en fin pris - inklusiv morgenmad. Vi fik "tjekket ind" på toget og snart var vi på vej mod hovedstaden med 300 km./t. Når vi danskere skal hygge, så er det ofte med mad og drikke - det gør kineserne også. Den mest markante forskel er dog, at de altid spiser og ikke drikker øl. Kort efter afgang var der gang i "Knorr Koppen", som vi er begyndt at kalde kinesernes ynglings "junkfood. Duften/stanken af diverse retter bredte sig hurtigt i hele toget. De snakker og hygger sig højlydt, smasker og bøvser  og efterhånden som de er færdige med at spise, bliver der roligt i toget igen.

Efter ankomst til hotellet begav vi os afsted til fods i staden. Turen gik lidt på "må og få" og da vi ikke fandt en restaurant ved "Klokketårnet og Trommetårnet", tog vi metroen tilbage til en berømt "Peking Duck" restaurant. Ventetid for et bord var 1 time - så dagens tur endte med, at vi spiste på en fransk restaurant lige ved siden af vores hotel. Trætte afslutter vi dagen med "kaffemøde" på vores værelse for at planlægge næste dag. Efter flere fejludtalelser og forvirring om, hvad der er den "Forbudte By" og "Den Himmelske Fredsplads" - så bliver aftalen at næste dags udflugtsmål navngives til "Den Forbudte Plads".

Chefen med Formanden i baggrunden
Den 3-4. juni 1989 blev mange hundrede arbejdere, studenter og andre civile dræbt ved området omkring "Den Himmelske Fredsplads". Pladsen er enorm og det er ikke svært at forstille sig at op imod 100.000 var samlet her, da militæret blev sat ind for at nedkæmpe demonstrationen. Indgangen til "Den Forbudte By" "prydes" med et kæmpe, nærmest guddommeligt ophøjet, portræt af formand Mao. Grundet det kinesiske nytår var der tusindvis af kinesiske turister, som også ville opleve "Den Forbudte Plads". De skulle selvfølgelig også have et billede af "Mao". Med det flotte solskinsvejr, megen lave forurening og vores gode humør, så skulle vi ikke have problemer med at "klumpe" os sammen med kineserne. Og dog...

Første sikkerhedstjek, tæt ved indgangen til byen, gik fint. Køerne ved billetsalg gik også uden for meget kineseri, men så kom turen til endnu et sikkerhedstjek og kontrol af den billet, vi lige havde købt. Her herskede der total kaos, ingen logik og ingen "pli". Kineserne snyder sig foran i køen, skubber og maser sig gerne ind og er komplet uden "kø-kultur" - alt imens de selvfølgelig småspiser undervejs. "Completly creasy" siger et ungt belgisk par, som kommer ud på den anden side på samme tid som os. "Me, I, My self, and My family" er vist den bedste beskrivelse, jeg kan give af kinesernes personlighed efter den oplevelse.

"Den Forbudte By" er nu tjekket af på tjeklisten over ting, der skal ses. Det er ikke "den vildeste" oplevelse at se bygningerne, men da vi nu alligevel er her, så laver Marlene og jeg lidt sjov med at finde og udpege de steder, hvor Mulan (fra Disney tegnefilmen af samme navn) stod og gik. Endnu engang skal Marlene stille op til "Foto med Kineser", hvilket vi jo bare skal tage med et smil. Kineserne fascineres af nordiske "gudinders" flotte udsende og vil meget gerne have et billede sammen med dem. Det er godt, at jeg ikke er lyshåret!

Dagen ender på den "blå frø", der er en restaurantkæde, vi også kender fra Shanghai. Vi spiser store burgere og nyder velskænket fadøl i nogle timer. Da jeg skal betale, vinder jeg et gavekort på 300 RMB + en gratis drink. Så ville vi da ikke have problemer med at bestemme et spisested næste aften.
Billede af gavekort til venstre og til højre Anja som "shopper" billigt! 
Vi brugte hele næste dag på at handle på diverse markeder med kopivarer. Anja er altså bare i sit "Es", når der skal "pruttes" om prisen. Jeg fik bl.a. et nyt "Star Bucks" cover til min telefon og nogle tasker blev det da også til. Markederne i Beijing er faktisk noget bedre en dem, vi har i Shanghai, så næste gang vi skal til "Staden", skal vi ud og "prutte" varer igen.

Hjemrejsen blev to timer længere end turen op til Beijing. Som plaster på såret tog vi sammen med vore venner Britt og Thomas på "M on the Bond" og nød en dejlig sen middag. Med vores erfaring fra denne tur bliver det meget nemmere at planlægge den næste, hvor vi skal afsted alle fire for bl.a. at se den fantastiske "Kinesiske Mur".