10 marts 2014

Annual Party - Shanghai 1930

Den 28. februar 2014 skulle vi endelig holde en fest for alle ansatte i Kina. Festen blev afholdt på "Intercontinental Shanghai Ruijin", der har en spændende fortid, der godt kunne sætte festens tema "Shanghai anno 1930" i et dystert perspektiv, men også i de rette rammer.

Næsten i hjertet af Shanghai ligger denne perle med bygninger, der afspejler noget, man kan opleve i det sydlige England. En britisk rigmand, Benjamin Morris, som tjente sin formue som forlægger og via væddeløbshunde, byggede de fire oprindelige bygninger i 1924. Han brugte sammen med sin familie bl.a. ejendommen til at avle væddeløbhunde. Dengang satte man små aber på hundens ryg, så det så ud, som om hunden blev reddet af en rytter under løbet. Man kan finde mange små detaljer om ejendommen, så du får lige nogle af dem...

I 1927 friede Chiang Kai Shek (en leder som desværre skabte et korrupt militærdiktatur) til sin kommende hustru, Soong Mei-Ling i et af husene. Soong Mei-Ling blev født i Shanghai i 1897 og døde i en alder 106 år i Manhattan i 2003. Hun var den ene af 3 søstre, som virkelig har gjort sig bemærket i nyere kinesisk historie. De skabte bl.a. en skole for "The Orphans Of Nationalist Soldiers" - den slags børn blev kærligt kaldt "Warphans" - og bemærkelsesværdigt, så var børn af kommunistiske soldater altså ikke velkomne til at gå på skolen! De 3 søstre har vist også haft en "finger med i spillet" vedr. den skole. som Marlene går på.

Nå, men under 2. verdenskrig, brugte de japanske tropper så ejendommen som et opiumsdepot - det kan jeg så ikke lige se logikken i - hvad skulle de med store mængder opium? Efter krigen brugte Chiang Kai Shek stedet som sin bopæl i Shanghai - hvilket jeg godt kan forstå. Han blev smidt ud i 1949, hvor den kommunistiske regering gjorde ejendommen til officielle kontorer og bolig for Shanghai's første kommunistiske borgmester, Chen Yi - og der skulle stå en statue af ham på The Bund.
Typisk for sådan et sted, skulle der efter sigende være flere spøgelser på spil, da mange "ulykkelige sjæle" er blevet henrettet indenfor "slottes mure". Nå, pyt - i dag fungerer det som eksklusivt hotel og blev derfor også bruget til vores "Årsfest".

Storskærm og god musik
Vores kinesiske kollegaer havde virkeligt set frem til denne fest og hvert team havde fået til opgave at bidrage med underholdning. Her holder de sig altså ikke tilbage - jeg tror, de elsker at sætte sig selv i fokus. Der var overraskende nok flere gode og underholdende indslag i løbet af aftenen. Flotte præmier i form af store LEGO sæt, men bl.a. også 3 stk. iPad's og flere gavekort. For en delt 3. plads i underholdningen vandt jeg en mindre LEGO æske og så var der også et gavekort  på 500 ¥ - udtrukket ved mit "foto-lod", som du kan se øverste på siden.

Og hvilken underholdning kunne jeg så bidrage med... - Jeg blev "tvunget" med på holdet fra Jiaxing, hvor vi, iklædt et kinesisk balletkostume, opførte en komprimeret version af historien - The Butterfly Lovers. Det gik faktisk nogenlunde - det gjorde det helt sikkert også extra underholdende, at 5 ud af de 8 deltagere i balletten ikke var kinesere. Her er et link til en video fra vores træning og her er en video fra festen.

Festen sluttede efter 5 timer - kl. 21.00 - jeps, det er ikke en skrivefejl. Vi "udlændinge" og nogle af kineserne fortsatte festen på vores "fredagsbar" - Southern Belle. Hertil ankom også Anja, Marlene og Thomas's kone Britt, så snakken gik livligt. Kineserne kunne slet ikke forstå, at Marlene var min (og Anja's) datter - så smuk og voksen. Kun 16 år? - På værtshus! - og så drak hun øl!!!
Det kan altså godt være, at vi chokeres og undrer os over kineserne, men her kom den danske kultur foran alle andre landes kultur - ikke mindst kinesernes. Sagt på bedste danske vis - "Skål og tak for kaffe!"
The Gang of Jia Xing - banden fra Jiaxing