22 juni 2014

"Welcome to CPH" efter 8 måneder i Kina

Dinner transpotale a la Kina
Jeg havde travlt de sidste par dage i Jiaxing, inden jeg skulle hjem til Danmark - efter 8 måneder i Kina. Sædvanen tro levede kineserne op til udsagnet om, at de "ikke rider samme dag, som de sadler". Jeg gjorde virkeligt mit bedste for, at opgaverne skulle være løst til tiden og fik til gengæld dejlig gratis kinesisk frokost hver dag. Frokosten tirsdag, inden afrejsen onsdag kl. 13.20 fra Pudong Airport, bestod af kogt andeblod, grøntsager, svinekød med æg, ris og så en halv fisk med skel og det hele. Nå, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget - jeg var allerede "savnet" inden jeg rejste mod Danmark.

Hjemturen foregik for vores vedkommende for første gang med SAS og vi var lidt spændte på, om rygterne talte sandt - om vi fremover vil vælge f.eks. KLM fremfor SAS. Bagagen, vi hver især måtte medbringe, var 4 kg. mindre ved SAS i.f.t KLM og rygtet om at serveringen skulle være begrænset og ekstra ønsker ville koste ekstra - viste sig desværre at være sandt. Men det var ikke det værste, for mad og drikke var der faktisk nok af. Næh... katastrofen var den luksus, der normalt findes på lange flyvninger - et udvalg af film og anden underholdning - den var der, men den kører bare uden at man selv kan starte eller stoppe det man vil se. Det betyder, at man har svært ved at få set en hel film på turen. Nå, pyt - jeg fik da set lidt "halve" film, deriblandt "LEGO - The Movie". Jeg er nok miljøskadet :-)

Der ringes til de nærmeste.
Efter ca. 10 timer i luften, landede vi i CPH Airport. Fordi vi lettede ved middagstid fra Shanghai og flyver imod tidszonerne, så var det stadigvæk dagslys, da vi landede i København kl. 18.30 lokal tid. Smukt at gense den blå himmel med hvide skyer. I Shanghai er himlen næste altid grumset grå på grund af den høje forurening og luftfugtighed.

Vi blev igen sikkerhedstjekket, og hvor var det skønt at kunne tale og høre dansk.Vi fandt et sted at købe en fadøl og satte os for at nyde ventetiden. Jeg blev skuffet over at se, hvor beskidt her var og hvor dårlig betjeningen var. To gange blev vi bortvist fra et bord, som vi troede hørte til det sted, vi købte fadøl. Høflighed og kvalitet er ikke en del af det image, som CPH Airport gav os. ¨Så kære SAS og CPH - næste gang bliver det med KLM via Schiphol Airport (Amsterdam), der bliver booket. "Også selvom nogle ynder at kalde "Schiphol Airport" for "Shithole"

På vejen ud til flyet, som skulle bringe os til Billund, bemærkede vi alle 3 duften af danske kornmarker. Danmark er et dejligt land. I Billund lufthavn lykkedes det os til alt held at få udleveret vores Audi A4 stationcar. Kun fordi en medarbejder fra AVIS Biludlejning tilfældigvis havde valgt at arbejde over, kunne vi underskrive kontrakten og få nøglerne udleveret. Bilen var ny og lækker, havde kun kørt ca. 6500 km., og det var en ren fornøjelse at køre hjem til "Slottet". Her ventede lidt danske "snitter", som svigermor havde stillet i køleskabet - selvom vi ikke var særlig sultne, nød vi "snitterne" med en sort Slots Classic øl. Endelig hjemme!

13 juni 2014

"Den danske sprog er en svær en"

Sprogbarriere: "Sit" skal rettes til "Site" 
Da jeg gik på Kolding Privatskole fra 4. til og med 7. klasse, skulle vi lære salmen "I Østen stiger Solen Op" - udenad. Vores "tudsegamle" lærerinde, som vi tiltalte "Fru Hansen", kan jeg i dag godt forstille mig, var portvins dranker, fordi hun altid spiste Gajol'er. Hun terpede os igennem linjerne i salmen, indtil de sad på rygraden. Jeg syntes, det var "dybt åndsvagt" at gøre det - men jeg var jo heller ikke en af "de gode elever".

Det er nu en helt anden historie, for jeg vil hellere fortælle, at sådan underviser og lærer kineserne stadigvæk "den dag i dag". Altså "terper" tingene. De arbejder hårdt i skolen og kæmper for at kunne alle svarene udenad - hvilket er en umulig opgave. Jeg tror også, det er derfor at kineserne er meget ydmyge omkring deres formåen og bruger meget tid på at undskylde over deres manglende kompetencer. Der er en åbenlys forventning om, at de kan lære alting udenad og derfor får deres selvtillid ganske naturligt et lille "knæk", når "viljen og forståelsen" svigter.

Sammenstødet med danskernes mere frembrusende måde at være på, er næsten ikke til at undgå, når "indlæringsmetoderne" er så forskellige. Kineserne forstår ikke, at vi bare skal enes om opgaven og så se at få den "ged barberet". Det skal hertil siges, at kineserne heller ikke er trænet i gruppearbejde, så også det er en helt ny måde at arbejde på for dem. De har svært ved at håndtere, at man i fællesskab kan tage nogle beslutninger og hurtigt skabe et resultat. Alt vil være så meget nemmere for dem, hvis det kunne blive godkendt med et flot rødt stempel.

Det, at læse om andre danskere, som også er på udrejse, har selvfølgelig mere fokus, når man selv er en af "dem derude". Der er mange, som fortæller om deres oplevelser i et fremmed land og i en fremmed kultur. Det er rart at læse, at man ikke er den "eneste ene", som kæmper med de indre "dæmoner" og lader dem komme ud som "frustrationer"- på samme måde, som jeg nogle gange gør her på bloggen. Og så er det, at jeg skriver overskriften - for det er, om noget vil, kendetegnet på det som udlændinge bliver frustreret over - Sprogbarrieren!

Jeg krummer altså lige træerne i mine strømper! Det handler jo om integration, at kunne sproget og at være villig til at lære kulturen at kende. Jeg får røde ører, når jeg tænker på hyklerne derhjemme. "De fremmede skal lade sig integrere, tale sproget og opføre sig som dansker." Spise gris? Gå normalt klædt? ... hvorfor FANDEN gør vi det så ikke selv, når vi er i udlandet?

For at sætte det lidt i perspektiv, så kan vi kigge lidt på hvilket sprog, der er flest der kan tale. Kinesisk (Mandarin): mere end 1,3 milliarder, hvorimod der "kun" er lidt mere end 500 milioner, som kan tale engelsk. Indisk (hindi) lander på en tredieplads med mere end 480 milioner. Altså langt flere en vores svære sprog med knap 6 milioner udøvere.Og så er der også det der med ghetto dannelser. Det "mås" man ikke - men på trods af vores bedste intentioner på "hjemmefronten", så samler vi os i "udlændinge-grupper" og bosætter os i "Compounds*", for at være i bekvemmelig "sikkerhed" sammen med andre udlændinge.

  
Midlertidige kontorbygninger ved fabrikken
Jeg har før citeret Hans Christian - altså ikke ham fra TV-serien "Matador" - men ham som skrev - "At rejse er at Leve" - ham kender de her i Kina. H.C. Andersen skrev en mindre kendt historie "Isjomfruen" med inspiration fra sine rejser i Schweiz  - og herfra er der et passende citat - "Vor Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os!" Man skal både finde "viljen og forståelsen" for at et sprog skal kunne læres. Jeg må se at få lært lidt mere kinesisk.

Her få dage før vi rejser til Danmark på sommerferie i fem uger, så knokler jeg med at samle op på et projekt, hvor kulturforskellen er ved at give mig flere grå hår. Sprogbarrieren og kinesernes manglende evne til at samarbejde har skabt flere forsinkelser med oprettelsen af vores 60 mand store "byggekontor" på grunden, hvor fabrikken skal opføres. Jeg tror, jeg når det... trods udfordringerne med sproget. Både deres engelske og mit kinesiske.

Nåh ja - så var der hende, som måske skjulte sin portvinsånde ved at spise Gajol'er - fru. Hansen - hun har åbenbart ikke været dygtig nok, for jeg kan kun huske indtil vers 2!

* Compound: en gruppe af bygninger med fælles formål, normalt omkranset af et hegn eller en mur og oftest med 24 timers vagt.

03 juni 2014

Endnu en beretning fra Anja

Shanghai, d. 30. maj 2014
Kære alle

Tra la li la la la - det er vores bryllupsdag i dag

- ja, der er gået endnu et år og vi er nu nået til “22 år”. Det er dejligt… - Vi skal fejre det i aften med en “forhåbentlig” skøn middag på en restaurant, jeg tidligere har omtalt - “Henkes”. Køkkenchefen er dansk og maden plejer at være til den gode side. Vi skal afsted alle 3 og samtidig fejre, at vi går en forlænget weekend i møde, da det er “Dragon Boat Festival” og derfor har alle fri mandag d. 2. juni.

Marlene havde en god tur til Det Indre Mongoliet - det var primitivt, varmt og der var meget sand. Men en positiv oplevelse og selvfølgelig en meget anderledes tur, end hun har prøvet for. Vi havde også en dejlig tur til Hong Kong. Det var varmt, fugtig og til tider regnede det også lidt. Desværre var det også meget diset, så da vi var på “The Peak” (udsigtspost/bjerg) kunne vi INTET se af Hong Kong. Men turen op på bjerget med en gammel “Tram” (bjergbane) var en oplevelse i sig selv. Vi håber, at vi kommer dertil igen, så vi kan tage ungerne med og udsigten så er bedre.
Stephen fik fixet og ordnet de ting, han skulle på de 2 LEGO kontorer samt også hilst på hans kinesiske kollega. At komme ud af Kina og ind i Hong Kong er også en oplevelse. Der skal udfyldes og stemples en del gange, så dette var også et “show” i sig selv - men også meget trættende.

Vi var ude og spise på en super fin og også lidt dyr restaurant. Det var pengene værd - maden var “toppen af poppen”, vi sad højt oppe og kunne se til Hong Kong Island, hvor der på et tidspunkt var et kvarters lysshow, fantastisk. Hong Kong er en skøn by, anderledes, lidt kinesisk, men alting er bare så meget nemmere i Hong Kong. Og så har de næsten alt, hvad man kan få rundt omkring i ex. Europa. Det er jo lækkert. Så Hong Kong kunne også være en skøn by at komme til at bo i!

Marlene har været til “prom” på et Hotel i nærheden af skolen. Hun og hendes veninder legede prinsesser for en aften - de var så flotte. Marlene befandt sig rigtig godt i hendes nye kjole og vi er også rigtig stolte af vores smukke “prinsesse. De unge mennesker havde en dejlig aften og så kan de jo bare se frem til, at der kommer en ny til næste år.

Stephen kæmper med at nå det, han gerne vil - men det kniber med kineserne. De forstår bare ikke at planlægge og samarbejde. Stephen er flere gange blevet lovet, at kontoret i Jiaxing skulle være færdigt, således han kan få udført det, han har på “too do” listen inden sommerferien. Men kontoret ser ud, som den gjorde for en måned siden og det er jo frustrerende for hr. Wilson…. Men så bliver det bare først færdig til august, når han er tilbage igen og: “Så kan de lære det…”

Vi har fået sommer - temperaturerne den sidste uges tid har ligget mellem 25 - 35 grader. Det er jo skønt at komme ud i - og man lærer at have en kold flaske vand med, når man tager på tur. Jeg har været en del rundt på tur med mine skønne veninder, det er pragtfuldt. Vores altan er desværre uden sol i dagtimerne, men når jeg så kommer hjem om eftermiddagen, er det alligevel dejligt at sidde derude og nyde en kop kaffe og læse lidt, indtil de 2 andre kommer hjem. Men jeg kunne godt tænke mig, at der var mulighed for at sidde og “slikke lidt sol”, så det er et ønske for den næste lejlighed ;-)

I fredags var vi til 50 års fødselsdag hos nogle af vore venner - Karen og Bjørn. Fantastisk aften med lækker mad, gode vine, pragtfuld vejr og skønne mennesker. Vi var hjemme kl. 3 - og var mega trætte lørdag. Vi skulle op kl. 8, da Marlene skulle være med i en danseopvisning på skolen, et fantastisk show de unge mennesker leverede. Efterfølgende havde vi Liselotte og Ole med hjemme - Ole arbejder for B&O og han skulle hjælpe med at sætte Stephens fødselsdagsgave - nye højtalere - op. Nu har vi god lyd, når vi ser film ;-) Efterfølgende fik vi “dagen derpå mad” - gode burgere til aftensmad. Det var lidt af en hård weekend - men pyt, når vi bare har det sjovt.

Søndag d. 1. juni skal vi til “brunch” hos Thrine og Anders til “efterkonfirmation” og mandag (fridag) har Marlene meddelt, at hun gerne vil være sammen med os og evt. ud og se lidt af Shanghai. Nu må vi se, om hun ændrer planer…

Vi er alle 3 begyndt at tælle ned til at turen går mod DK. Vi er nok lidt trætte af kineserne - specielt Stephen er “hårdt ramt” - han har jo også været herude siden oktober, så han taler meget om at komme hjem og nyde sommerhuset.

Marlene og jeg tæller nu også ned - og vi ser alle frem til at skulle starte med at fejre Morten. Han bliver student d. 23. juni og Morten ser også frem til at komme videre fra skolen. Samtidig med at han bliver student og skal fejres, skal vi også have hans lejlighed tømt - det bliver spændende, hvordan vi kan få os indrettet i sommerhuset med alle hans ting, men det skal jo nok gå.

Farmor er kommet hjem fra genoptræning og bor nu selv i huset. Hun synes, det er mere hårdt og besværligt end forventet, men det er jo også noget af en omvæltning at komme hjem efter 6 måneder på sygehus og genoptræning og så pludselig stå med mange ting selv.

Stephen og jeg rejser retur til Shanghai d. 24. juli og Marlene og Morten følger efter d. 1. august. Marlene skal først starte i skolen igen d. 14. august og Morten begynder på universitetet d. 10. september. Han får lidt tid til at få sig indrettet og lære byen at kende. - Vi glæder os så meget til at få ham her til Shanghai - Efter 4 år, hvor efterskolerne har været en del af vores liv og det seneste år med Morten i DK, skal vi igen prøve at bo sammen alle 4 - det bliver dejligt.

Nok for denne gang - “DK here we come”. Utroligt at tænke på, at om 3 uger sidder vi i Kvie Sø og nyder den danske sommer - det bliver fedt.

Tak for alle jeres hilsner, jeg forsøger at besvare dem, efterhånden som jeg modtager dem. Dejligt at høre, hvad I går og oplever derhjemme i lille “Danevang”.  Husk at kigge på Stephens blog, hvor han beretter om vore oplevelser: http://kina.wilsonweb.dk/

Ha det rigtig godt og god sommer til jer alle.

Knus og kærlige tanker

Anja