30 juli 2014

Den "sidste" børnefødselsdag


Svigerfar med "kniven"
De sidste to uger hjemme i fædrelandet blev brugt på at besøge vores familie og venner samt fikse nogle af de tilbageværende opgaver på sommerhuset. Vi fik endda ryddet et stykke af haven, som var bevokset med "jordskud" fra nogle træer, der var fældet før vi købte stedet. Min svigerfar havde også besluttet, at vi skulle fælde et stor grantræ, som var gået ud. Jeg fik kløvet træet og Morten flyttede efterfølgende træet i brændeskuret.
Vi nød virkeligt at leve livet og spise god mad uden at tage hensyn til kalorierne, hvilket vi så må se at få rettet op, når vi igen er hjemme i Kina.

Skal vi have en China Box? 
Et tur til det årlige Vorbasse Marked blev det også til. Vi købte ikke noget, men som det fremgår af billedet, så var det næsten som at være "hjemme". Underligt nok, så har vi ikke fundet et sted endnu i Kina, hvor de sælger en "China Box" - altså nudler med lidt kød og grønsager. Det kinesiske køkken i Danmark, laver ikke lige det samme mad som spises i Kina. Men det er nok heller ikke nemt at sælge til det danske publikum.

Et smukt par med
Blåvand Fyr i baggrunden
Anja og jeg var i smut Blåvand, så jeg kunne komme en tur i bølgen blå. Nydelsen ved at bade i det salte Vesterhav, at se de danske strande med Blåvand Fyr og den blå himmel i baggrunden, gav lidt ekstra overskud. Det er faktisk 25 år siden Anja og jeg mødte hinanden i Blåvand. Det var ved Thoras Gård, en populær restaurant, hvor jeg i uniform sad og nød en øl sammen med nogle kollegaer. Vi piftede efter to nyudklækkede studenter og bød dem på øl. Det var såmænd Hanne og Anja - og så var jeg vist "solgt" - og er det stadigvæk. Anja havde lavet en update på Internettet, hvor hun skrev noget om de 25 år. Det blev lidt misforstået, for mange troede at der skulle holdes sølvbryllup. Dagen blev afsluttet med en god lang grillaften hos Linda og Steen.
Jeg fik også et par dage senere nydt en tur i ferskvandet ved Kvie Sø sammen med Marlene. Her er det skønt næsten at kunne røre ved fiskene, som lever deres liv i det klare søvand.

Alt imens Anja og jeg har arbejdet os igennem hverdagens udfordringer, så er vores børn pludselig blevet store. Tænk, at det allerede er 17 år siden, vi blev forældre for anden gang. Vi kan nu se tilbage på at have afholdt børnefødselsdage 34 gange. Nogle gange med klassekammerater på besøg og andre gange familien og vennerne. Der er blevet bagt og nydt i hundredvis af hjemmebagte boller med kagemand til. Der er næsten altid i vores familie, blevet serveret kagemand med slik og det blev der selvfølgelig også ved denne sidste børnefødselsdag. Jeg synes, det er lidt vemodigt, hvis det allerede er slut - mon ikke vi "leger" børnefødselsdag et par år endnu, indtil de to små flytter hjemmefra.

18 juli 2014

Studenterfest på "Slottet"

Mormor fik æren
At vågne op i sommerhuset, åbne vinduet og mærke den friske morgenduft fra naturen blidt blive pustet ind i soveværelset - det giver livsglæde. Og når jeg så samtidig kan høre gøgen kukke et sted i nærheden og sangfuglene kvidrer lige udenfor vinduet - så smiler jeg. Hvor er det skønt at være tilbage i Danmark.

Og tænk engang - næsten som i et eventyr - så kan man drikke vandet direkte fra vandhanen og så smager det altså samtidig rigtigt godt. Det var lidt "uhyggeligt" at gøre det de første par gange - tænk hvis man ikke kunne tåle det og måtte sidde på toilettet flere dage i træk, sådan som Anja har prøvet et par gange i Shanghai. Når jeg tænker tilbage, så er det mere end 25 år siden, jeg har syntes at vand fra vandhanen var en særlig oplevelse. Dengang var jeg lige hjemvent fra mit 13 måneder lange ophold på Cypern. En af glæderne ved at bo i udlandet er at opdage, hvor godt vi har det hjemme i Danmark.

Der var flere årsager til, at vi drog mod Danmark på et 5 uger lang togt. Marlene skulle for første gang til "Owen Luft Kånsert" i Nordenskov og opleve "suset" til denne "lille lokale" koncert med kun 5000 billetter. Vi har opfattelsen af, at hun virkelig nød det - hun har nævnt, at hun gerne vil være med igen til næste år.

Morten skulle bestå sin HHX eksamen, hvilket han også nød, da han kunne afslutte med at skrive et 12-tal i sin hue. Morten havde besluttet, at mormor skulle give ham huen på, da hun jo bl.a. have været "tilsynsværge" i de sidste 8 måneder.
Efter den vel overståede eksamen fik vi sammen med mormor og morfar en velfortjent frokost på Christian IX i Esbjerg. Vi fejrede Morten med besøgende på "Slottet" krydret med god mad og dejlig vin.
Min mor ankom sammen med Karsten og hendes kunstige ben, hvorpå hun let og elegant "stavrede" ind i "spisesalen" og fik dermed bevist, at hun godt kan klare det meste selv. De russiske gener fornægter sig ikke, når spørgsmålet handler om vilje.

Den sidste hårde kerne.
Efter at Morten og jeg et par dage senere havde tømt hans lejemål og bragt alt hans "habengut" til den efterhånden trange plads på "Slottet", var familien endelig samlet igen. Jeg brugte en uge på at deltage i møder på kontoret i Billund, mens Morten brugte en uge på at være til studenterfester. Den hårde kerne af "drukmåse" afsluttede festugen på "Slottet". Der blev serveret "pasta-ret-i-ovn" med salat, som studenterne nød med ekstra velbehag - de havde fået rigeligt med pølser, grillet kød, æg, bacon og anden god luksus spise.

Jeg var godt træt og glad for at festenugen sluttede, da jeg næsten hver nat havde kørt den lange vej til Esbjerg for at hente Morten hjem, så han kunne sove et par timer inden en ny festdag oprandt. Anja og jeg håber på, at vore unger gider køre med os, når vi bliver gamle og får brug for det efter en druktur i byen.....