16 august 2014

Home Sweet Home

Udsigten fra vores soveværelse
Anja og jeg tog alene tilbage til Kina og nød at have en uge med "voksentid". På flyet hjem var vore pladser blevet opgraderet til "business class" med bløde sæder og fri adgang til snaks og drikkevarer. Trods disse bedre sovemuligheder var vi begge hårdt ramt af jetlag de første dage. Og for mit vedkommende var de første arbejdsdage præget af alt for mange opgaver og en del kaos, og mit overskud til at være effektiv var hurtigt opbrugt. Godt, jeg snart skal have den første IT kollega ansat, som bla. skal tage sig af rutineopgaverne. 

Da jeg var udstationeret på Cypern i 1987/88, oplevede jeg cikader for første gang. Deres "Tweet-Tweet" lyd syntes jeg er hyggelig og det får mig til at tænke på gamle søndagsfilm i fjernsynet. Jeg har før skrevet, at Kina er anderledes og hvad angår cikader, så er det ingen undtagelse. På min første gåtur efter morgenbrød efter vores hjemkomst, undrede jeg mig over, at lyden fra noget, som mindede om en vinkelsliber, kunne høres med varieret styrke hele tiden. Cikaderne her i Shanghai fremkalder ikke "tweet" lyde med interval men "spiller" en flere minutter lang hyletone. De sidder oppe i træerne og sender bølger af parringskald igennem byen. Nogle kineser ser cikaderne som et symbol på genfødsel, hvorimod jeg nok bare oplever det, som en ny slags støj i storbyen. 

To "små poder"...
Anja og jeg tog lørdag d. 2. august til Pudong International Airport for at tage imod vore to "små poder". De havde nydt hinandens selskab på turen, men de var også godt trætte. Om de var ramt af jetlag ligesom os eller om det bare var "den sløve ungdom" ved jeg ikke, men de sov meget de første dage og udviste generel inaktivitet. 

Morten skulle til den for os udlændinge  obligatoriske, "Medical Examination". Anja tog med og den cirkusforestilling, som vi oplevede sidste sidste år, var ikke ændret. I sammen udklædning, med blå plastikovertrækssko og en morgenkåbe, som passer til en kineser, blev Morten trukket igennem hele manegen endnu engang. Hverken den kinesiske undersøgelse fra sidste år, som ifølge datoen endnu var gældende eller den lægeerklæring, vi var bedt om at have med hjemmefra, kunne bruges. Sådan er Kina bare engang imellem.

Efter en veloverstået medicinsk undersøgelse kunne Morten få lov til at spise morgenmad. Næste stop skulle så være på vores lokale politistation. Her skulle Morten have meldt sin ankomst indenfor 24 timer efter ankomsten til Shanghai. Selvom man har visa og Kina godt ved, at man er rejst ind i landet, så skal man have opholdstilladelse for at være der, hvor man har oplyst Kina, at man bor under opholdet. Er du turist i landet og bor på hotel, så oplever du ikke denne udfordring, for så sørger hotellet for, at man er registreret. Da det var nogle dage siden, at Morten skulle have meddelt sin ankomst, var han berettiget til en bøde, men han slap dog med en advarsel. Dette blev noteret og optaget i en rapport, så Morten er nu registreret hos det kinesiske politi og fik en rapport med et par stempler med hjem. Velkommen til Kina - Morten.....

Morten skulle også have nogle møbler i sit "studenterkammer", så vi tog en dag et smut til Ikea. Anja havde forberedt dosmersedlen godt, så vi fandt, hvad vi skulle bruge. Vi betalte og rullede de to vognfulde møbler hen til skranken for vareudbringning. Jeg aftalte, at de gerne måtte komme næste dag og betalte de 60 RMB for levering af et stort skab, tre små skabe, en kommode og et stort skrivebord. For en gang skyld lykkedes det at varerne blev leveret til tiden og endda uden skrammer. Kina er bedst, når tingene bare "klapper", men det kommer ofte som en overraskelse, når det sker. Tilbage er der bare at sige "Home Sweet Home"!