23 februar 2015

Turen går til Thailand

Besøg på "Abebjerget"
Vi ankom sidst på eftermiddagen til "Suvarnabhumi Airport", som den nye lufthaven hedder i Bangkok. Et imponerende og flot byggeri, som i øjeblikket kan håndtere mere end 70 fly i timen. Efter lidt forvirring lykkedes det os at finde vores chauffør, som skal køre os til "Hua Hin", der ligger 225 km fra Bangkok. I minibussen spillede radioen musik og det var en glad, syngende thailænder, der sad bag rattet. Det var sommervarmt, trafikken kørte i venstre side og vi stirrede alle ud ad vinduerne i bilen for at opleve dette nye sted. Selvom vi til hverdag bor i Kina og er så mange tusinde kilometer fra lille Danmark, så var det dejligt oplivende at se lastbiler med danske "Mærsk" containere rumle forbi.

Lejligheden, som vi havde lejet af vore venner Liselotte og Ole, ligger i et kompleks med ca. 100 lejligheder. Stedet hedder "Baan Sansaran" og er med 3 velanlagte swimmingpools, masser af smukke planter og snoede stier. Den ene af de 3 pools er helt nede ved stranden, hvor vi kunne nyde at svømme rundt med udsigt over havet. Om aftenen "kvækkede" området lystigt med lyde fra frøer og cikader, som desværre også akkompagneres af små stygge myg. Myggebalsam blev en fælles parfume under opholdet i disse tropiske omgivelser.  

Lidt is hos "Swensens"
Første dag kastede vi os straks ud i turistkunsten, som jo er at bade og slikke sol. Anden dag forgik i skyggen med mindre solskoldninger for os alle fire på trods af, at vi havde brugt rigeligt med solcreme. Vi havde efterfølgende følsomme, ømme arme, svedne næser og farven fra en kogt hummer var at finde på maveflæsket. Masser af god hudcreme forhindrede dog, at vi skallede alt for meget. 

"Hua Hin" er en "landsby", der er vokset i takt med, at turisterne har fået øje på stedet. Det er sikkert stadigvæk en typisk Thailandsk by, men turismen sørger for, at byen stille og roligt bliver til "big business" med flotte hoteller langs de smukke badestrande. Strande som allerede er godt fyldt op med solbadende gæster fra Europa. Vi prøvede at undgå stederne med turisterne, men det var ikke let.

Vores bedste madoplevelser blev, som det åbenbart er for mange steder her i Asien, på resturanter drevet af amerikanske/europæiske ejere. Vi spiste lækker laksecarpaccio, plankebøf, bøffer og andet godt på en svenskdrevet restaurant. God stemning og mad fandt vi også hos "Sara Janes", som heller ikke er drevet af asiater. Og hos den amerikanske kæde "Swensens" nød jeg en "lille" portion is, som på menuen hedder "The Earth Quake". Denne jordrystende udstyrsstykke bestod af 8 skefulde gammeldags is, chokolade og almindelig flødeskum, varm karamel og chokolade sovs, lidt jordbær og ananasmarmelade, skumfiduser og hakkede mandler. Hele herligheden var så fint pyntet med syltede røde kirsebær. Og selvfølgelig spiste jeg det hele :-)


Fodbad i "Fiskespa"
"Garra Rufa" fisk stammer oprindeligt fra Tyrkiet, men det er vist blevet en dille over hele verden. Det er små fisk, som simpelthen bare elsker at spise døde hudceller. Vi prøvede det alle fire, men jeg var nok mest udfordret. Det kilede simpelthen så utroligt meget, når de små fisk "gnaskede" løs på mine tæer. Jeg har altid prøvet at overbevise Anja og ungerne om, at "smerte" er noget, man selv kan bestemme over. Hvis det gør ondt, når man f.eks. løber, så skal man bare fortsætte og tænke på noget andet. Marlene fik mig sat på plads ved at minde mig om mit udsagn.

Marlene ville gerne have farvet håret lyst. Efter en lang vandretur og en del søgen efter netop den frisør, som Liseslotte og Ole's datter Pernille havde anbefalet til opgaven, så lykkedes det at få affarvet Marlenes hår. Ved første forsøg blev håret mest gult, men i andet forsøg, et par dage senere, fremkom det smukke "look" fra 50'ernes "Marylin Monroe". Vores datter skal nok også ende med at blive en verdenstjerne. 

I Thailand havde jeg flere gange haft et "Dasja Vu" til mine dage på Cypern for 30 år siden. Kørsel i venstre side, primitive restauranter, barer med "glædespiger", de lave priser og de høje temperaturer. Simpel livsnydelse. Thailand er bare et smukt land, fyldt med turister og glade mennesker. 
Kulturen byder, at man skal glæde andre mennesker hver dag og her starter alle da ganske enkelt med bare at smile og tale med hinanden. Det har den danske kultur mistet i forsøget på at forbedre alt til perfektion. Det er ikke sidste gang "Turen går til Thailand".