30 april 2015

Når man møder "Muren"

Hvis man har fløjet indenriges i Kina nogle gange, så kommer det ikke som en overraskelse at f.eks. China Eastern Airline's er forsinkede. Jeg havde planlagt nogle arbejdsopgaver i Beijing og skulle så mødes med Anja og "ungerne" den efterfølgende dag. Selvom jeg blev forsinket i ankomsten til Beijing, så kunne opgaven desværre ikke afsluttes, fordi kineserne, som jeg havde en aftale med, ikke var klar til tiden. De dukkede først op dagen efter det oprindelige tidspunkt. Tilmed manglede de nogle vigtige dele og kunne selvfølgelig ikke afslutte deres ellers aftalte arbejdesopgave. Jeg må for fremtiden prøve at være mere forudseende og tilføje en extra "kina-faktor", hver gang noget skal planlægges og udføres til en aftalt tid. 


"The Nest" og familien Wilson
Da vi var her sidste gang i det Kinesiske Nytår 2014 (læs: "Med 300 km/t til den grå hovedstad"), undlod vi bevidst at besøge "Muren". Denne oplevelse skulle gemmes så Morten kunne være med. For vores forældres og vores egen generation (Anja og mig), så er "Muren" måske mere en relation til muren i Berlin. Den mur, som adskilte Øst- og Vesttyskland, igennem næsten 28 år. Men når vi nu er i Kina, så er det selvfølge den mur, hvis oprindelige længde menes at have være mere end 5.000 Km. Det er måske derfor man påstår, at den kan ses fra månen.

Vi havde fundet et billigt hotel, Tianan Rega Hotel, som ligger tæt på Tiananmen Square (Den Himmelske Freds Plads) og den forbudte by. Vores værelse var fint, men ungernes var uden "dagslys". Marlene fik dog gratis opgraderet til et værelse med vindue, hvor udsigten viste sig at være en mur. Vi konstaterede desværre, at hotellet ikke evnede at servere ordentlig morgenmad. Så bortset fra første dag på hotellet, så indtog vi morgenmaden på Starbucks de øvrige dage. Det var både bedre og billigere. 

Fredag var vi en tur på "Pladsen" og "Den Forbudte By". Morten, som jo var der for første gang, "nød" godt at kinesernes nysgerrige blikke og stillede sig også op et par gange for at blive fotograferet sammen med nogle søde piger. Morten påstår jo, at han ikke kan tale kinesisk, men da han i en butik, kom til at smile over en "hemmelig" kommentar fra en af pigerne, som passede butikken, blev han afsløret. Det blev til en del fnisen fra pigerne og nogle billeder sammen med den flotte unge mand og hans lyshårede mor.


4 på stribe på muren
Lørdag havde vi en chauffør til at sørge for vores transport. Vi stoppede bl.a. ved "Beijing National Stadium", som er et imponerende byggeri med et stort parklignende område rund omkring selve "Fuglereden". Vi fik foreviget øjeblikket med Marlenes kamera på en trefod. 
Næste stop var ude ved "Muren". Efter en kort tur med en lille bus, en tur med en tovbane og en del trapper, så var vi nået til toppen og kunne nyde en lille del af det imponerende byggeri. Igen blev øjeblikket foreviget med Marlenes kamera og nogle timer senere var vi så på vej retur til Beijing. 

På vores sidste dag i Kinas hovedstad tog vi til, hvad vi først troede ville være lidt kedeligt -  "Sommerpaladset". Som en hævnagt ødelagde engelske og franske tropper i 1860 stedet, hvorfra mange kejsere havde regeret det enorme Kina. "Sommerpaladset" er igennem de sidste 150 år, forsøgt genopført i sin oprindelige udgave og det er imponerende at opleve stedet.

Det var en udmattet, mættet og træt familie, som vendte tilbage til hjemmet i Shanghai. Vi havde endelig "mødt muren".


Sommerpaladset i Beijing

13 april 2015

Svimser på besøg

For mere end 2050 år siden sendte Julius Cæsar en besked om sejr til en ven, med de latinske ord "veni, vidi vici". Og det var lige det mine svigerforældre gjorde; "de kom, de så og de sejrede". For længe siden bookede vi flybilletter til mine svigerforældre og nu har de så været her. Jeg er sikker på, at de blev fyldt op med oplevelser, som skal vendes over kaffekopperne hjemme i lille Dannevang. 

Der handles lidt grønsager
Det har være nogle hektiske uger, hvor Anja's mor og far blev slæbt fra "Herodes til Pilatus", for at se og opleve hverdagen i "vores Kina". De har været med ude og handle for at skaffe de ting, vi bruger i hverdagen. De har prøvet at handle frugt og grønt på det lokale "gademarked" tæt på vores lejlighed. Det må ikke forveksles med "gedemarked", selvom det kan virke sådan. De har være med i Carrefour og City Super, hvor kød og pålæg normalt købes - og så også lige alle de andre gode steder, hvor vi "skaffer" de sidste detaljer til husholdningen. Jeg er sikker på, at de nu bedre kan forstå, hvorfor det er et fuldtidsjob at være hjemmegående husmor.

Lille vovse
"Svimserne" fik også syet lidt tøj ved vores fortrukne skrædder ved "South Bund Fabric Market", de fik handlet souvenirs på et "antikmarked", der snart lukker, fordi husene skal rives ned og give plads til endnu et højhus med et indkøbscenter i stueetagen. De var også et smut forbi "Xing Guang Photography Equipment Center", hvor svigerfar købte en kikkert. En tur til "Pearl City" blev det også til, hvor svigermor fik lidt smykker. Og samtidig fik de taget en masse billeder, som er sendt til fremkaldelse via Internettet fra Kina til levering i lille Agerbæk. Ak ja, verden er lille...

Der har været mange gode oplevelser under deres visit hos os. Jeg undres stadigvæk over, hvor populære de var hos mange kinesere. Selvfølgelig har smil og latter gjort meget, men det lykkedes dem flere gange at skabe kontakt til vildt fremmede kinesere, som normalt holder lidt afstand fra os "hvide". Og det er derfor, jeg skriver at "de kom, de så og de sejrede". Tak for besøget. 


Svigerfar bliver fodret med lidt nødder

08 april 2015

Shanghai's pendant til Venedig

Vandland
Så fik vi gæster hjemmefra. Svimserne dukkede op og en længe ventet "udflugt" til Kina kunne begynde. De første par dage var jeg mest på arbejde og kunne glæde mig over at komme hjem til historier fra dagens oplevelser. Men mere om det i den næste historie her på bloggen. Lige nu handler det bare om en lille udflugt, vi var på.


 
Er det en lille Pekingeser
Vi havde booket en bil med privat chauffør, så vi alle kunne komme på udflugt i udkanten af Shanghai sammen med mine svigerforældre. Fra Shanghai centrum til Zhujiajiao (朱家角), som er en gammel vand landsby, er der ca. en times kørsel med bil. Byen er grundlagt for mere end 1700 år siden, og har ikke forandret sig meget igennem tiden. Den oser nærmest stadigvæk af gammel kinesisk kultur. Selvom byen nok mest er en oplevelse til turisterne, og ikke længere er en vigtig handelsby for ris og tekstiler, så er den helt sikkert et besøg værd.


   
Nysgerrig hygge
Byen er "fyldt med vand" og over de mange kanaler er der hele 36 små og store broer, man gå på. Her er masser af butikker, små spisesteder og glade kinesere. Vi var heldige med vejret, tørt og ikke for varmt, og vi nød vist alle den beskedne opmærksomhed vi fik fra de mange kinesere. De fleste kiggede bare på os med nysgerrige blikke eller forsøgte at få os til at købe noget. Og når vi  gav deres hunde eller børn lidt opmærksomhed, så blev vi selvfølgelig mødt med både smil og latter. 

Jeg kan anbefale at besøge stedet, nyde stilheden og den lidt mere friske luft alt imens man lader øjnene gå på opdagelse. Jeg havde lånt Marlenes kamera og vil bare lige vise nogle af mine "skud" fra dagen. Læs evt. mere om stedt på dette link http://wikitravel.org/en/Shanghai/Zhujiajiao