21 juli 2015

Far & Søn på tur

Juan Pablo tager også selv en tur.
Morten og jeg havde aftalt, at vi skulle med på en udflugt med det vilde navn "Let's go... Waterfall Rappelling!!!" Udflugten blev arrangeret af "Travelers Society", som er en "WeChat" gruppe for alle dem, der gerne vil have en lidt anderledes oplevelse i Kina og omegn. Gruppen er startet af Juan Pablo (en mexicaner), som er god til at tale kinesisk og som underviser i logistik på Jiaotong University. Jeg spurgte ham, om det ikke var svært at få eleverne til at forstå undervisningen, når den (som jeg forventede) foregik på engelsk - Juan Pablo svarede, at han skam underviste på kinesisk....

Vores vandfald
Turen blev i første omgang udskudt en uge, da vi havde ikke mindre en tre orkaner på vej fra Stillehavet - lige mod det østlige Kina. Fredag - en senere, lige efter fyraften mødtes vi ved vores opsamlingsted og kørte de næsten 300 km. til vores "gæstehus" i en lille bjerglandsby med navnet Yanxiachang. Værelserne var primitive, men der var det der skulle være, - en seng, et toilet med bruser og gratis Internet.

Vi var 17 deltagere, som have meldt os til turen. En god blandet flok fra alverdens hjørner - naturligvis Kina, men også Indonesien, Korea, Tyskland, Israel, Rusland, Frankrig, Mexico, USA, England og så os to fra lille Danmark. Snakken gik naturligvis på "hvem, hvorfra, hvad", men også på vores forskellige kulturer og sprog. Vi fik endda ekstra tid til at småsnakke, da uvejret fra weekenden før, havde forårsaget et større jordskred på den vej, vi skulle have kørt med bussen. Så med "muleposer" på ryggen og godt humør vandrede vi de 4-5 km til vandfaldet. Det tungere udstyr og drikkevarer blev fragtet på en motorcykel det meste af vejen, men skulle håndbæres det sidste stykke på de små stier igennem bambusskoven.

Morten på nedtur
En stor oplevelse rigere
Det, at spænde sig fast til et reb og klatre ned fra taget på et hus, det har jeg prøvet som soldat. Men at gøre det samme på glatte klipper i et vandfald var grænseoverskridende. Morten og jegmeldte os heller ikke til at være de første. Vi fik plads som nr. 9 og 10, så kunne følge med i, hvordan det gik for de første vovehalse. Det viste sig bl.a., at være bedre at have strømper på fødderne i stedet for sko.

Det var første gang Morten prøvede selv at skulle styre nedstigningen og ikke som dengang, han var FDF'er på klatrevægge, hvor man "bare" kunne lade sig falde og så sørger de andre for, at man ikke kommer til skade. Turen ned ad et vandfald er da heller ikke for hverken dem, der lider af højdeskræk eller går i panik, når fødderne bliver skyllet væk, så man ender inde i vandfaldet. Der skal ingen tvivl være om, at det var sjovt og spændende at prøve - og man er godt "adrenalin pumpet" efter turen. Da hele holdet var vel gennem strabadserne fortsatte turen lidt op ad floden, hvor vi nød at kunne bade i en sø, dase, spise melon og drikke en øl eller to.
Til aftensmad var der BBQ (mad på grill), flere øl og hygge omkring et bål. Jeg er overbevist om, at alle havde nydt dagen, naturen og vores fælles oplevelser. 

Søndag morgen kørte vi til det nærliggende munkekloster Guoqing, som blev bygget for ca. 1400 år siden. Det er et af Kinas største klostre, med et areal på ca. 23.000 m2, 600 værelser og 14 store haller. Der er plads til mange munke og rigtig mange turister på samme tid. Vi fik også tid til at sludre med en af munkene alt imens vi, på bedste traditionelle kinesiske vis, drak en masse te. Der var en dejlig rolig stemning og følelse af "gamle dage", lige indtil munken hev sin smart-phone frem for at besvare et opkald.

Turen var en rigtig god "Far & Søn" oplevelse - eller som man ofte siger i slutningen "...se det var et rigtigt eventyr".