28 december 2015

Julehilsen fra Anja

Shanghai, d. 23. december 2015
Kære alle

En lille julehilsen herfra med ønsket om en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Os i Shanghai
Grundet flere omstændigheder blev det i sidste øjeblik besluttet, at vi alligevel ikke skulle hjem i julen. Morten har fået tilbuddet om at komme herud og fejre julen sammen med os. Han har dog takket nej, da 1. semester eksaminerne ligger i de første uger af januar og han er derfor nødt til at bruge jul og nytår på at læse til dette. Han fejrer juleaften i Agerbæk hos Monique, Pernille og John sammen med mormor og morfar.

Marlene er vel ovre hendes eksaminer og hun er i gang med de indledende forberedelser mhp. at søge ind på på Århus Universitet på hhv. Medievidenskab og Dramaturgi - hun vakler mellem disse to.
Ugen inden Marlenes juleferie var vi en tur på skolen og se en basketballkamp mellem skolens pigehold mod en anden skoles hold. Marlene cheerleadede - som hun har brugt mange af efterårets timer på at træne til. Det var dejligt at se, hvordan sådan noget foregår.

Stephen arbejder fortsat mange timer i døgnet. Endelig - endelig, nu bliver der ansat 2 mere hos ham. En starter i januar og en anden i februar, det bliver så dejlig for ham.

Basketball holdet og deres supporters 
I lørdags var vi på et større julemarked - vi var blevet anbefalet at besøge det om aftenen og det var turen værd. Vejret var dejligt og alle lysene gjorde det ret så pænt. Vi shoppede lidt julerier og nød et glas gløgg.

Vi har endnu engang sagt "farvel og på gensyn" til et par venner og endnu et hold forlader os i marts måned, det er sgu lidt vemodigt - men desværre også en del af "pakken" ved at være udstationeret.

Vejret kan nogle dage være ret så dejligt med høj sol og næsten skyfri himmel. Men mange dage er her gråt og trist med megen forurening. Jeg synes, det er meget generende i øjeblikket, så udendørsaktiviteter er der ikke så mange af.

Vi har hygget os med at lave lidt konfekt til "vores jul". Gode venner har “doneret” Odense Marcipan og nougat, mørk chokolade og mandler. Nam nam, vi er godt i gang med at fortære det. Julemiddagen bliver en oksesteg og ostelagkage. 1. juledag tager vi til "Henkes" til frokost, hvor vi har bestilt "dansk julefrokost" med alt hvad der tilhører.

Julemarked
Derudover har vi ikke de store planer. Stephen skal arbejde lidt mellem jul og nytår - så må Marlene og jeg nyde "at lave ingenting" imens. Kan vi få det til at passe ind i kalenderen, vil vi aflægge Perletårnet, Akvariet og EXPO et visit.

Så alt i alt har vi det alle 3 godt - savner dog jer alle derhjemme - og ikke mindst vores unge studerende i Sabro. Kommer vi ikke hjem før, så har vi dog april måned at se frem til, hvor der både står 80 års fødselsdag og bryllup på programmet.

Endnu engang en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår til jer alle.

Knus og kærlig hilsner

Marlene, Anja og Stephen

22 december 2015

En lille gåtur

Typisk baggård
Vi bor på 32. etage. Selvom etagerne med "4-tal" samt 13. etage ikke findes og at stueetagen kaldes 1. etage, så er udsigten fin og der er "højt" ned. Når vi spiser morgenmad, kan jeg se om vejret "tillader", at jeg kan cykle eller om jeg bør tage metroen til arbejde. Når jeg vælger at tage metroen, så skal jeg gå ca. 500 meter, før jeg er ved stationen. På den korte tur er der masser af indtryk og små oplevelser.

Efter at have kysset Anja farvel og døren er lukket ind til lejligheden, så er det bare at tage turen med elevatoren ned til vores reception. Nogle gange stopper den undervejs og andre beboere stiger ind. Nogle skal, lige som jeg, på job, mens andre skal lufte deres lille hund eller fugl. Der bor en i vores blok, som har en tam fugl. Den sidder på hans skulder og den er helt sikkert hans bedste tobenede ven. Den er ikke i snor og kan bare flyve væk, men den virker glad og tilfreds. Et lidt underligt par.

    
En lille fiskehandler
På vej ud af receptionen hilser jeg på personalet, som passer skranken med et "ni hao" eller "hello". Udenfor venter mange chauffører med deres biler for at bringe arbejdsgivere rund i storbyen. Jeg går ud af porten, drejer til højre og kommer bl.a. forbi en lille fiskehandler og lille grønthandler på den modsatte side af gaden. Fortorvet er i de tidlige morgentimer blevet ryddet for det affald, som gadehandlerne har efterladt dagen før, men jeg skal stadigvæk holde øje med at jeg ikke falder over eller jogger i noget. Et lille stykke henne, skal jeg gennem et virvar af fodgængere, cykler, el-scootere og dyttende biler. Jeg går forbi et dumpling køkken, som må være godt, for der altid er kunder. På den anden side af gaden drejer jeg til venstre forbi endnu en lille fiskehandler.

Den smalle gade, som for enden har en indgang til Huashan Park, er blevet mere proppet med handlende efter at myndighederne har lukket den anden gade, hvor vi før købte rodfrugter og grønsager. En mand på en knallert fylder lidt ekstra, imens han læsser nogle sorte plastsække af. Den ene sæk viser sig at være er fyldt med store, grønne, levende frøer og en anden med den slags krabber, vi også kan fange ved strandkanten i Danmark. En ældre dames puddelhund, som er iført tøj og sko, snuser nysgerrigt til poserne. Her er en underlig blandet lugt af fisk, våd jord og fugtigt gammelt tøj. Jeg smutter uden om det hele og ind gennem gitterporten til parken.

   
En pose store grønne frøer
Parkens stille ro står i dyb kontrast til den livlige gade, jeg lige kommer fra. Her er flere ældre kinesere, som også lufter deres hunde iklædt spadsererdragt. Det er ikke alle hunde, der har sko på. Der er en lille åben plads, hvor jeg kommer ud af parken. Her danser mange gråhårede i takt og på rækker til noget moderne, kinesisk og rytmisk musik. Lyden bliver skrattende presset ud af højtaleren på en lille rød "ghettoblaster". Jeg drejer igen til højre og de rytmiske toner forsvinder, for lidt senere at blive erstattet af tonerne fra noget mere traditionelt kinesisk musik fra strengeinstrumenter. Henne på hjørnet af parken udøver en flok kinesere, både unge og gamle, det traditionelle Tai Chi. Det er en gamle kampkunst, som primært udøves for at øge koncentrationen og balancen.

Efter at have kigget lidt på "balance kunst", skifter lysreguleringen til "grøn mand" og jeg fortsætter min gåtur. Kommer forbi endnu et marked for kød og grønt. Her har der i et stykke tid været udført kloakarbejde, men nu kan man igen gå uhindret på fortorvet. Herfra er der omkring 200 meter til metroen og vel fremme tager jeg rulletrapperne ned under jorden. Fyldt med indtryk fra den lille gåtur, kan jeg så stå og tænke på hverdagens mange oplevelser, imens jeg lader mig transportere på skinner det meste af vejen til kontoret. Jeg må endnu engang indrømme, at H.C. Andersen havde ret, da han skrev: "At rejse er at leve!"

15 december 2015

Hat og briller

To brugte cykler købt August 2014.
Bjørn og jeg giver hånd og Karen
giver håndslaget på handlen.
Plasticjuletræet med sin pynt står og blinker noget så kønt. Ja, julen kommer nærmere og vi har endnu engang valgt at holde jul her i Kina. Og jeg vil gerne skrive lidt om (h)jul. Cykler har mange paralleller - hjul, klokke, kæde, lys og så kan man komme til at sætte alt over styr.

Jeg føler mig lidt som foregangsmand, når jeg hopper op på cyklen og galoperer afsted i Shanghais tætte trafik. Jeg bruger nemlig cykelhjelm og har lys på cyklen når det er mørkt. Jeg kører ikke over for rødt og blokerer ikke fodgængerfeltet, fordi jeg vil holde forrest. Men jeg bruger dog fortovet som cykelsti, når det er nødvendigt.....

Transport af store blomster opsatser
Det gælder om at komme først, så man
holder altid midt i fodgængerfeltet.
Når jeg ser tilbage på dengang det kom på "mode" at cykle med hjelm i Danmark og Poul Nyrup gav "moden" et tilbagestød ved at se latterlig ud med en cykelhjem på, så må jeg indrømme, at jeg er blevet mere fleksibel med alderen. Dengang var jeg af den holdning at ungerne skulle have hjelm på, fordi de endnu ikke var en ligeså dygtig "cykelakrobat" som jeg. Vi er ikke mange, som bruger hjelm her i Shanghai - dette også selvom "turisterne" hovedrystende observerer, hvordan trafikken afvikles.

Manglende udsyn er ingen hindring.
Vi købte vores cykler af Karen og Bjørn, fordi de ville købe nogle nye og bedre. Vi har kørt mange ture siden den handel og jeg har da også måtte skifte slange en enkelt gang. Dette forgik hos den lokale cykelsmed, som meget traditionelt har værksted på fortovet ude foran butikken. På kort tid fik han skiftet slangen og jeg kunne cykle videre. Cykelsmeden prøvede på bedste vis med store armbevægelser og mange kinesiske ord, at forklare mig årsagen til punkteringen. Det var tydeligt at forstå, at den gamle slange var så tynd, at den kun burde være isat en racercykels tynde hjul. Den var ganske enkelt blevet presset til bristepunktet i min cykels noget større dæk.

Det fleste morgner tager jeg cyklen på arbejde. Det er både hurtigere og bedre end metroen - men når det regner, tager jeg metroen.
Kinesiske cykler har for det meste - der hvor vores cykler har et bagagebager - en slags siddeplads med lidt polstring, Så er det nemt at have sit barn bagpå, når turen går til eller fra skole.
El-scootere er der mange af, og det er ofte hele familien, som kører sammen. Barnet står lige bagved styret, herefter kommer lillefar, som bl.a. bestemmer farten og retningen og til sidst lillemor, som ofte taler i telefon eller snakker højlydt til sin mand. Alle selvfølgelig uden hjelm.

Det er min opfattelse, at der ikke er nogle regler for tohjulet trafik, men på trods af den noget ukontrollerede trafik, så er det forbavsende få uheld, som er alvorlige. Det er ligesom om, at selvom det ofte er tæt på, at alle lige netop undgår at ramle sammen, Skulle vove dig ud i Shanghais gader på en cykel - så ønskes du en god tur og husk at holde godt fast på både hat og briller.