17 marts 2016

Hos frisøren



I dag, efter at Anja og jeg havde være nede i motioncenteret, var det mig, som bankede på Marlenes dør for at se om hun var vågen. Hun lå stadigvæk i sengen men havde trukket det tunge mørklægningsgardin fra og betragtede den, efter hendes opfattelse, blå himmel. Jeg påstod, at den ikke var blå - for når jeg kiggede lige ud af hendes vindue, så jeg den typiske grå "tåge", som næsten altid ligger i de første 100-200 meters højde. Men Marlene havde ret, for hvis vi husker at kigge på tingene fra en andel vinkel, så bliver det forkerte mindre synligt.

For ikke så længe siden frigav New York Library adgangen til en massiv samling af ikke mindre end 180.000 digitaliserede billeder. Blandt dem fandt jeg nogle omkring 100 år gamle farvelagt postkort fra Kina. Og pludseligt gik det op for mig, at det ikke er så underligt, at folk bliver klippet på gaden, for det har kineserne altid gjort. Det med en frisørsalon er noget vi udlændinge har tilført kulturen.

Den meget lokale frisør salon
Jeg har dog efterhånden ladet mig klippe en del gange hos en nærliggende salon. Da min frisure ikke behøver den store expertise, så har jeg igennem en del år brugt en hårtrimmer til at tilpasse længden. Anja har ført trimmeren med sikker hånd og jeg syntes selv, at det så godt ud hver gang. Jeg fik kastet mig ud i den første kinesiske klipning på øverste etage i det marked, som kaldes "Pearl City". Her kan man bl.a. købe kopivarer, men også ægte perler, jade, sølv samt guldsmykker.
Jeg kom dengang under saksen af en noget feminin, smådansende og meget grundig ung kineser. Da han efter en grundig gennemgang var færdig, fik jeg håret vasket, masseret hovedbund og føntørret den korte hårvækst. For denne grundige omgang måtte jeg betale 68,- RMB (ca. 68,- kr.).

Eleven fjerner mine grå lokker
Næste gang jeg skulle klippes, ledte vi efter en frisør i det kvarter, hvor vi bor. De forlangte alle sammen en højere pris end den tidligere klipning, så jeg planlagde at tage til "Pearl City" endnu engang. Efter nogle dage, på vej hjem med indkøbsposer fra "vores" City Super (Dag'li Brugsen), fik Anja mig overtalt til at spørge om prisen hos en meget lokal frisør. Jeg fik en perfekt trimning for 30,- RMB.

Den kvindelige ejer, som kun kan nogle meget få ord på engelsk (som f.eks. haircut, nice og okay), har godt gang i butikken. Der er blevet ansat en ung lærling, som under kyndig vejledning og opsyn, har fået den ære at klippe mig de sidste 4-5 gange. Resultatet er for det meste tæt på perfekt og så er det også svært at klage. Både på grund af sproget, men mest på grund af prisen.