23 marts 2016

Shanghai Metro

  
Nyt personale til Shanghai Metro
Hvis man vil hurtigt igennem Shanghai, så brug Metro'en. Den er en en velfungerende og moderne undergrundsbane, som først blev påbegyndt omkring 1990. Det er i dag verdens største metrosystem med en samlet strækning på 617 km. og ikke mindre end 366 stationer.

På nuværende tidspunkt er der 14 linjer (inklusiv hurtig linien Maglev til Pudong Airport) i Shanghai Metro netværket. Linje 12 og 13 (den til Disneyland) er lige åbnet i år (2016) og på linje 9 er de i gang med sidste del af en udvidelse. Men ikke nok med det - arbejdet med at bygge linje 14, 15, 17 og 18 er allerede i gang. De vil alle vil være klar omkring 2020. Med de linjer tilføjet vil byens metro netværk være ca. 800 km. Altså dobbelt så stor som metroen i London.

  
Marlene og svimserne i Metroen

Det var så de "tørre facts". Hvordan bruger vi så den der "Metro".... - OK, det tog lang tid før Anja og jeg fik taget os sammen til at bruge systemet. En god ting er at downloade en gratis app til Shanghai Metro på sin telefon. Der findes mange forskellige, men desværre ikke en fra "Shanghai Public Transportation" (www.sptcc.com), som er på engelsk.
Med din metroapp på telefonen, kan du nu nemmere find ud af, på hvilken station du skal skifte til en anden linje. Vi skal skifte linje et par gange for at komme til f.eks. "Nanpu Bridge", hvor vores foretrukne skræddermarked ligger.

  
Far, datter og søn venter på næste tog,
hver især med "livlinen" i hånden.
Da du nu er klædt på til at bruge undergrunden, så er det bare om at komme ned under jorden. Her kigger du efter en "skranke", som både fungerer som information for rejsende og kortsalg. Der er altid mulighed for at købe enkeltbilletter via en automat, men det er kun, hvis du ikke skal bruge metroen ofte. Automaterne er på engelsk og er ikke så indviklede at bruge. Ved "skranken" giver du 100,- RMB og siger, at du gerne vil have et "Card" og du svarer bare "ja", når de spørger om "alle pengene skal indsættes på kortet". Kortet har en slags pant på 20,- RMB, så de viser dig på displayet at kortet kun har 80 RMB til rådighed.

Så er det bare om at begive dig afsted igennem sikkerhedskontrollen, hvor de gerne vil skanne din eventuelle taske, for at sikre at du ikke medbringer farligt gods (sprængstoffer o. lign.) eller noget som lugter dårligt eller grimt (f.eks delikatesser som "durian frugt" eller "stinky tofu"). Foran "karrusellen" stryger du bare kortet og her kan du så også se i displayet, hvor meget der er tilbage på kortet. Hvis du gerne vil se, hvad der er på dit kort, uden at skulle bruge det, kan du hente den officielle ""Shanghai Public Transportation" app her: http://mobile.sptcc.com/mobiledownload - den er selvfølgelig kun på kinesisk. Under "person" ikonet kan du indtaste dine kort og straks se, hvad der er tilbage på dem.

Hvis du har taget metroen til f.eks. IKEA og er kommet til at købe så meget, at du ikke orker at bære det til metrostationen, så hopper du bare ind i en taxa, fortæller hvor du skal hen og betaler ved ankomst (i de fleste taxi) med dit metrokort. Det er da smart. Have en god rejse.